“Umenneskelighed”!!!

Nu er politiet (som forventet – det er jo ren rutine, når “antifascisterne” og “moralisterne” hærger og tildrager sig én over nakken) under anklager for “tortur” af “Institut for Menneskerettigheder” og “Amnesty International”, da det var “de unge aktivister” og ikke HA, som lavede vild panik ved Sandholmlejren. Hvis det meget teoretisk set havde været HA, var der ikke nogen, som ville stortude i pressen over “de stakkels”.

Når ulve græder

Et offer

Hvad skal man sige? Hvem arbejder disse gode mennesker egentlig for? Enhedslisten og wahabistiske mullah’er i Saudi Arabien?

Hvad mon Arbejdstilynet har at sige til Politiets arbejdsforhold? Nånej, de har jo travlt med at inspicere spillesteder, og lukke dem, hvis kunstneren ryger en smøg på scenen.

De “hellige” vil hellere beskytte en gang sortklædte autonome, så skidt med betjentene, som gør deres job med livet som indsats. I ved, chaussésten, jernrør, flasker og hvad de søde “unge mennesker” ellers kan finde på at fornøje sig med.

Det kan aldig være “tortur” at anvende tåregas mod sådan en gang no-brains. Det er ren klynk. Jeg har selv prøvet turen i en skurvogn, hvor der blev futtet en hel dåse CS-gas af, og så fik vi kiks, som skulle spises (uden maske på). Dette var helt frivilligt, og jeg tog en dyb indånding og sagde “Aaah – Chanel No.5” og blev derinde i flere minutter (jeg nøs en smule, det var det).

De vidste, hvad de gik ind til, og at politiet ikke stiller til en demonstration med flødekager og varm kakao til ballademagerne. Specielt ikke, når de skræmmer r***n ud af bukserne på asylanterne og som sædvanlig laver hærværk for et par hundrede tusinde kroner, give or take. Erstatning fra bøllerne eller deres forældre, tak. Og mere gas og flere vandkanoner til Politiet.

Fundet i en dansk avis:

Institut for Menneskerettigheder kritiserer nu, at Nordsjællands Politi lørdag brugte peberspray mod ti aktivister, som var i gang med en civil ulydighedsaktion. Instituttets afdelingssouschef, Christoffer Badse, mener, at anvendelsen ligner misbrug.

»Det er en magtanvendelse, som er ude af proportioner. Manden har tilsyneladende ingen våben, og han udgør ingen fare mod mennesker eller ejendom. Hvis ikke det strider mod politiets egne retningslinjer, er det spørgsmålet, om retningslinjerne er gode nok«, siger Christoffer Badse, der er afdelingssouschef til politiken.dk. Han påpeger, at peberspray ikke i sig selv er negativt. »Men problemet opstår, når det bliver misbrugt. Og risikoen for misbrug er stor, fordi det netop ikke normalt er et dødeligt våben«, siger Christoffer Badse.

Amnesty er enig
Det ligger i tråd med den opfattelse, jurist Claus Juul (intet CV tilgængeligt) fra Amnesty International i dag luftede på politiken.dk. »Tanken var, at peberspray skulle bruges til en nedtrapning af brug af magtmidler, men det lader til at være gået i glemmebogen i praksis«, sagde Claus Juul.

Politiet: Helt efter bogen
Ifølge direktøren for Nordsjællands Politi, Johan Martini Reimann, var anvendelsen dog helt i overensstemmelse med reglerne. »Hvis vi ikke havde brugt peberspray, havde det været nødvendigt at bruge farligere magtmidler. Det er for eksempel at sætte hundene på de pågældende, det er at bruge knippel, og så er det selvfølgelig i den yderste ende af skalaen at skyde«, sagde han tidligere i dag til politiken.dk.

»Umenneskeligt«
Men Institut for Menneskerettigheder mener, det er et brud på FN’s torturanbefalinger at anvende peberspray, når det ikke er absolut nødvendigt. »Det er et problem, når man vælger at pacificere ved hjælp af smerte. FN (mere præcist UNHCR, AL) kalder den slags ‘umenneskeligt’«, siger Christoffer Badse, afdelingssouschef med Institut for Menneskerettigheder. Udtalelsen kommer efter, at Amnesty har kritiseret politiet for overdreven brug af peberspray.

Og når man så tænker på, hvem der sidder i UNHRC – i ledelsen er gloriøse nationer som Libyen og Afghanistan…

Kan let misbruges
FN’s Tortur Komité har tidligere udtrykt stor bekymring for, at en tilladelse til at anvende ikke-dødelige magtmidler som peberspray vil medføre, at magtmidler bliver anvendt i markant højere grad end før.

»Indførelsen af magtmidler, der ikke slår nogen ihjel, og som er meget let at anvende, kan let føre til misbrug«, siger Christoffer Badse.

Institut for Menneskerettigheder henviser derfor til Tortur Komitéens anbefaling om, at ikke-dødelige magtmidler kun må anvendes i situationer, hvor man tidligere ville have brugt dødelige våben.

Og hvad med de autonomes vold? Den er der ingen, som sætter spørgsmålstegn ved?

Derfor anbefaler det danske Institut for Menneskerettigheder, at politiet kun anvender peberspray i de tilfælde, hvor man ellers havde trukket tjenestepistolen.

Ovenstående er det rene galimatias. Der stor forskel på tåregas og skydevåben, men det er de anorektiske kællinger m/k i Indvandringslobbyen tilsyneladende ikke klare over.

Vore nye EU-partnere?

Halshugning, Saudi-Arabien

Halshugning, Saudi-Arabien

Politiken:

Antallet af henrettelser i Saudi-Arabien er stærkt stigende ifølge en rapport fra Amnesty International, der samtidig kritiserer omstændighederne omkring dødsdommene. Det sker ved halshugning. Som oftest offentligt. Nogle gange bliver liget efterfølgende korsfæstet.

Det sker gennem konkrete eksempler såsom udenlandske statsborgere, der er blevet idømt dødsstraf, men først fandt ud af det på morgenen for deres henrettelse, fordi de ikke forstod arabisk.

Læs resten

Amnesty’s agenda: Global islamisering?

Ifølge Amnesty International blev 60 tvangshjemsendte fra Storbritannien angiveligt mishandlet af kurdiske sikkerhedsstyrker efter hjemkomsten. Men FN’S Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har ingen dokumentation, der kan bekræfte oplysningerne.

– Vi tager hensyn til alle mulige rapporter, både fra vores egne ansatte og fra frivillige, militære og andre organisationer. Og vi foretager en meget grundig analyse af sikkerheds- og menneskerettighedssituationen, før vi kommer med vores anbefaling, siger Hanne Mathiesen, pressetalskvinde i UNHCR i Norden.

Det ville klæde alle disse “menneskerettigheds”-organisationer at vende fokus væk fra de vestlige samfund, som respekterer Genéve-konventionerne, og i stedet rette det kritiske blik mod diktaturstater i Mellemøsten, hvor tortur, enhver form for perfidi, undertrykkelse af befolkningerne (specielt kvinderne), våbentransporter i ambulancer, moskéer som våbendepoter, slavehandel, kamp fra civile beboelsesområder og meget andet godt er hverdagskost. Kan vi lige få proportionerne på plads, tak. Man skulle jo næsten tro, at denne godheds-industri i virkeligheden er en femte-kolonne, hvis fremmeste mål er at dæmonisere Vesten.

Oplysninger fremkommet under tortur

Politisk flertal er klar til at bruge oplysninger, som er presset frem ved tortur i andre lande. Skandale lyder det fra menneskerettighedsorganisationer.

Danske menneskerettighedsorganisationer advarer mod, at Danmark reelt er ved at acceptere tortur i andre lande. Advarslen kommer, efter at et politisk flertal – med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen – har givet grønt lys for at bruge oplysninger, som andre landes politi har fremskaffet gennem tortur.

Hvis det kan forhindre en terrorbombe i Danmark, er det i orden at tage imod oplysninger fra lande, som er mistænkt for tortur, lyder det fra regeringspartierne, Dansk Folkeparti samt Socialdemokraterne. De Radikale og Enhedslisten siger til gengæld nej.

Godt så – man finder – ved hjælp af oplysninger fra et andet land, som (måske!) har underkastet en anholden person fysisk og/eller psykisk pres ud af, at terrorister er i færd med at sprænge strategiske mål i Danmark i luften. De radikale og Enhedslisten mener så, at man skal ignorere disse oplysninger, og fuldstændig undlade at handle på dem.

Lad os fortsætte tankeeksperimentet med, at Nørreport Station i København eller Københavns Lufthavn bombes, med hundredevis af ofre til følge. Man foretager sig intet,  for ikke at støde humanisterne på manchetknapperne, selv om man er blevet advaret – af en efterretnigskilde i et diktaturland. Der er 300 døde og flere tusinde tilskadekomne. De radikale og Enhedslisten vil nu mene, at man har handlet i overensstemmelse med god moral???

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) understregede ganske vist tirsdag på sit ugentlige pressemøde, at Danmark fordømmer tortur og bekæmper det.

»Men jeg ser ikke noget til hinder for, at dansk politi kan bruge oplysninger, hvis det kan tjene til at forhindre terrorhandlinger i Danmark,« sagde statsministeren.

Nej, selvfølgelig ikke – det ville være dybt uansvarligt at sidde sådanne oplysninger overhørig, og trille tommelfingre, mens brandstifterne bærer den ene tønde benzin efter den anden ind i Biedermann’s hus, og efterfølgende får ham til at låne sig tændstikker. At agere på sådanne oplysninger må og skal være ren refleks, og er ikke ensbetydende med, at man bakker op om anvendelse af tortur.

Amnesty International og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) frygter, at Danmark på den måde bliver hælerland for torturoplysninger.

Ja, det skal de jo mene. Det er jo det, de lever af. Hvad Enhedslistens og De radikales politikere angår, er det jo gefundenes fressen, at vi har en statsminister, som siger sandheden uden omsvøb, specielt i et så ømskindet emne. Det giver mulighed for selv at forsøge at fremstå som henholdsvis “gode og moralske” og “solidariske” – i modsætning til Statsministeren, forstår man.

JP via al-Reuter

Karen Hækkerup (S) deler Statsministerens synspunkt:

“Hvis nogen ringer om en forestående terrorhandling, så siger man da ja tak. Og man begynder ikke at spørge om alt muligt andet. Men når det er sagt, er der ingen tvivl om, at Danmark er et land, der bekæmper tortur på alle strækninger,” siger retsordfører Karen Hækkerup (S).

‘Men hvordan gør man det, når man samtidig godt kan bruge oplysninger, som er kommet frem via tortur?’

“Men hvad er alternativet? Skal man sige, at vi ikke vil modtage efterretninger fra lande, som ikke har et retssystem, som er på linje med Danmark? Så var der ikke ret mange lande, vi kunne samarbejde med,” siger Karen Hækkerup.

 

FN støtter brug af tortur-oplysninger

Politiet må godt bruge oplysninger fremkommet gennem tortur, så længe de kun bruges som en del af efterforskningen, mener FN’s særlige torturekspert.

Justitsminister Lene Espersen (K) får nu støtte fra FN’s særlige torturekspert, Manfred Nowark. Han fastslår, at det er i orden, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) bruger oplysninger fremskaffet gennem andre landes brug af tortur.

»Hvis en udenlandsk efterretningstjeneste videregiver oplysninger om, at en mand i Danmark er terrorist, må dansk politi gerne overvåge manden og begynde en efterforskning«, siger Manfred Nowak. Også selv om politiet ikke ved, om den udenlandske efterretningstjeneste har fået oplysningen gennem tortur.

Manfred Nowak er udnævnt af FN’s Menneskerettighedskommission til at være deres særlige ekspert i spørgsmål om tortur og mener, at PET nærmest daglig må træffe beslutninger om torturoplysninger.

»Selvfølgelig samarbejder efterretningstjenester med hinanden verden over, og selvfølgelig har politiet i Danmark en masse informationer om enkeltpersoner, som kan komme fra kilder, hvor du ikke ved, om de er fremskaffet gennem tortur«, siger han. Til gengæld må politiet ifølge Manfred Nowak ikke bruge oplysninger fremskaffet gennem tortur til hverken at sigte en person eller udvise vedkommende.

Dermed er han fuldkommen på linje med Lene Espersen, der i går sagde, at PET kunne bruge torturoplysninger fra andre lande som led i efterforskningen, men ikke som beviser i en retssag.

Udtalelsen fik blandt andre Institut for Menneskerettigheder, Enhedslisten og Amnesty International til at beskylde hende for at underminere FN’s forbud mod tortur.

»Ved at acceptere en udveksling af efterretninger, der er fremkommet under tortur i et andet land, legitimerer den danske regering brugen af tortur uden for Danmarks grænser i situationer, hvor det kan hjælpe det danske politis efterforskningsarbejde. Det er en form for ’torturhæleri’, som er dybt problematisk«, siger den danske leder af Amnesty, Lars Normann Jørgensen.

Men det er Manfred Nowak uenig i:

»Politiets opgave er at forhindre kriminalitet. Og hvis politiet får nogen som helst informationer om terrorister, skal de ikke ignorere det. Men det bliver svært, når politiets efterforskning begynder at blive en del af en retslig proces – for eksempel hvis politiet sigter en mistænkt. Så skal politiet have beviser, der er fuldkommen uafhængige af de informationer, der kan være fremkommet gennem tortur«.

Debatten er opstået, fordi PET-chef Jakob Scharf for nylig udtalte, at PET bør samarbejde med lande i Nordafrika og Mellemøsten om terrorbekæmpelse – også selv om stort set samtlige lande i disse regioner er kendt for at torturere fanger under forhør.

Et flertal i Folketinget bakker op om, at PET må bruge oplysninger, de har fået fra torturstater.