Livsmanual

Desværre overlapper de tyske undertekster ind imellem, men jeg synes alligevel, at denne her er værd at se.

Ayn Rand

5 afsnit med en pragtfuld dame, filosoffen Ayn Rand, som levede 1905-1982. Hun er mest kendt for sine bøger The Fountainhead og Atlas Shrugged:

Afsnit 2
Afsnit 3
Afsnit 4
Afsnit 5

Og så lige til noget helt andet

Læs Ole Grünbaum’s kronik – absolut læseværdig, upolitisk livsfilosofi.

Dødeligheden er påmindelsen om, at der er en virkelighed, og den virkelighed er livet – hverken mere eller mindre, skriver dagens kronikør.

Monoteistiske reflektioner

Fra organet for evig frelse:

Kristne og muslimer taler ikke om den samme Gud. Det understreger 84 sognepræster i folkekirken, som har underskrevet et åbent brev i protest mod det brev, som sammenslutningen Danske Kirkers Råd for kort tid siden sendte til 138 muslimske lærde som tak for en opfordring til religionsdialog. Underskriverne af det nye brev mener, at kirkerådets brev går alt for langt med hensyn til, hvad der teologisk og etisk forener kristendom og islam. De to religioner er snarere hinandens modsætninger, lyder det.
Læs resten

Buddhisme mere populær end islam

Fra gratisavisen 24 timer – hat tip: Steen Snaphane – takker! Danskerne er ikke så dumme endda!

Lama Ole Nydahl

Lama Ole Nydahl

Der er flere danskere, der konverterer til buddhismen end til islam, vurderer forsker

Flere danskere vender sig mod andre religioner end kristendommen, når de vil finde svar på de eksistentielle spørgsmål.

Der findes ingen nøjagtige opgørelser over antallet, men konversionsforsker og ekstern lektor i teologi ved Aarhus Universitet Mogens S. Mogensen skønner på baggrund af forskning, at 4.000-5.000 danskere har konverteret til buddhismen i perioden 1970 til 2005, mens 2.100-2.800 har konverteret til islam. Og han vurderer, at antallet af konvertitter generelt kun er blevet større de seneste år.

»Buddhismen opleves som forenelig med både vores vestlige livsstil og med kristendommen og er ikke så ekskluderende som eksempelvis islam,« siger han.

Wangchuk Dorje, den 9nde Karmapa

Wangchuk Dorje, den 9nde Karmapa

Moderne buddhisme
Jørn Borup, der er ph.d. i religionshistorie og buddhismeforsker ved Aarhus Universitet, understreger, at der er stor forskel på, hvordan buddhismen praktiseres i Østen og i Vesten.

»Buddhismen i Vesten er ofte en del af et større selvudviklingsprojekt med fokus på meditation. Det står meget godt i forhold til vores moderne tid med fokus på selvrealisering. De danske buddhister er ofte mere praktiserende og kommer mere i templerne end de etniske fra Vietnam og Thailand, der er bosiddende i Danmark,« siger han.

Konverteringen til andre trosretninger skal ses i lyset af den stigende globalisering, der har gjort det muligt at lade sig inspirere af andre religioner end kristendommen, vurderer Mogens S. Mogensen.

»Nogle er bevidst kørt sur i kristendommen og søger andre steder hen, nogle skifter religion, fordi de gifter sig, og så er der dem, der på grund af sekulariseringen oplever, at religion og kristendom er blevet meget fjernt. De søger det åndelige og kan opleve en vækkelse, som kan være inspireret af Østen eller andet.«

Det konverterer danskerne til
Der findes ingen nøjagtige opgørelser over, hvor mange, der konverterer til de forskellige religioner, men forskning fra 2005 skønner, at det fordeler sig således:

Islam: Cirka 2.100-2.800 danskere i perioden 1970-2005.

Buddhisme: Cirka 4.000-5.000 danskere fra 1970-2005. Størstedelen følger den tibetanske buddhisme.

Hinduisme: Cirka 500 danskere. Størstedelen til Hare Krishna.

New age: Cirka 6.000 danskere fordelt på 130 grupperinger.

Man kan godt gennemgå konverteringsritualer til nogle trosretninger og samtidig være medlem af den danske folkekirke.

Bernagchen - beskytter af Karma Kagyu belæringerne

Lighed for enhver pris?

Martin Ågerup fra Cepos har nogle interessante betragtninger om lighedsbegrebet (og “velfærden”) i forbindelse med udgivelsen af hans nye bog, “Den retfærdige Ulighed”. I det gamle Sovjetunionen forsøgte man angiveligt at gøre alle folk lige – vi ved alle, hvordan det gik med dét projekt. Læs mere af interviewet på 180Grader.

Hvilke ulighedsskabende processer er retfærdige?
“Jeg er ikke sikker på, at udtrykket ‘ulighedsskabende’ er præcist. Man kunne bruge en fodboldkamp som metafor. Vi opfatter ikke et uafgjort resultat af en fodboldkamp som principielt set mere retfærdigt end en knusende sejr på 6-1. Fodbold er en ulighedsskabende retfærdig proces. Vi ville bestemt ikke billige, hvis dommeren midt i en kamp pludselig holdt op med at dømme efter reglerne til fordel for et mindre dygtigt eller mindre heldigt hold. Dommeren skal altså forholde sig upartisk og ikke intervenere til fordel for den ene part. Spillet skal afgøres af forskelle i de to holds boldkundskaber, samspil, fightervilje og held i en lige dyst. Her betyder ‘lige’, at man er lige for loven eller – i dette tilfælde – spillets regler. Markedet fungerer lidt ligesom en fodboldkamp med en fair og upartisk dommer – nemlig kunderne. Hvis en producent ikke formår at lave et produkt, som falder i kundens smag, vil kunden vælge et andet produkt. På et frit marked er det de producenter, der bedst forstår at tilfredsstille kundernes ønsker, som ‘scorer flest mål’ – altså tjener flest penge og vinder markedsandele. Konkurrencen medfører, at kunderne får det størst mulige udvalg af de bedst mulige produkter til de færrest mulige penge. Markedet er kundernes bedste ven – og eftersom vi alle sammen er kunder, er markedet menneskets bedste ven. Konkurrencen på markedet medfører imidlertid også, at nogle producenter vinder kundernes gunst, mens andre taber den og i sidste instans må lukke og kaste sig over noget andet. En anden måde at sige dette på er, at nogle tjener langt flere penge end andre, ligesom de bedste fodboldhold i ligaen scorer langt flere mål og får langt flere point end de dårlige. Fodboldmetaforen er dog ikke fuldt dækkende. For mens det ene holds sejr i fodbold altid indebærer det andet holds nederlag, så medfører udvekslingen på markedet i det lange løb en gevinst for alle deltagere.”

Uretfærdig lighed

Hvis ulighed kan være retfærdig, kan lighed så være uretfærdig?
“Ja, økonomisk lighed skabt gennem omfordeling er uretfærdigt. Lighed bør ikke være en politisk målsætning i et samfund. Jeg bekender mig til et samfund, der skal hjælpe personer, der ikke kan klare sig selv. Det er faktisk et meget moderat borgerligt, man kunne kalde det socialliberalt, udgangspunkt. Men der er ingen moralske argumenter for en generel omfordeling til mennesker, der sagtens kan forsørge sig selv, som vi ser det i dagens samfund. Personlig frihed indebærer samtidig et personligt ansvar for konsekvenserne af egne handlinger. Den danske velfærdsstats kraftige omfordeling fratager borgerne en del af ansvaret for egne handlinger og beslutninger vedrørende for eksempel uddannelse, karrierevalg eller opsparing. Nogle mennesker er dygtigere, mere flittige eller mere risikovillige end andre. Alle disse ting har konsekvenser, herunder konsekvenser for hvor meget man tjener. Gennem omfordeling kortslutter man forbindelsen mellem friheden til at handle og ansvaret for sine egne handlinger. Og det er alvorligt, for denne forbindelse er selve grundlaget for et frit samfund.”