Mad dogs and danish politicians

Biederman har dialog

Biederman har dialog

I Venstre og Socialdemokratiet ved man tydeligvis ikke nok om islam, hvis man tror, at man kan få noget ud af at forhandle med folk, som skærer hænder af, brænder pigeskoler og stener kvinder, fordi de er blevet voldtaget.

Taleban overholder ingen konventioner overhovedet, deres hjerner er sendere uden modtagerenhed, og de kan kun sende på én bølgelængde. Og vestlige politikere bliver ved med at fodre krokodillen og låne brandstifterne tændstikker.

For my english speaking readers: I satirise on the danish government, who wants to negotiate with the Taleban…

V og S: Fornuftigt at forhandle med Taleban

Venstre og Socialdemokraterne accepterer, at det danske militær samarbejder med Taleban i Afghanistan.

Ifølge Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft og Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo er det nødvendigt og fornuftigt, at det danske militær samarbejder og forhandler med Taleban-folk. Det skriver Berlingske Tidende.

“Man er nødt til at anskue det sådan, at hvis man vil vinde i Afghanistan, så er man nødt til at få det flertal af mennesker, som sidder oppe på gærdet og er tilskuere til konflikten, til at hoppe ned på vores side og ikke på Talebans side,” siger Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft til Berlingske Tidende, og fortsætter:

“Der er så mange uløselige dilemmaer i konflikten. Men det overordnede mål må være at inddrage så mange som muligt, for der er overhovedet ingen udsigt til at vinde en reel militær sejr, hvis man ikke får skabt lokal opbakning.”

Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo er helt enig.

“Jeg har altid set sådan på det, at det er fornuftigt at snakke med sine modstandere. Som tidligere politimand ved jeg jo, at hvis man ikke vil tale med forbrydere, så opklarer man heller aldrig nogen forbrydelser,” siger han til Berlingske Tidende.

Paven udvandrer fra religiøst “dialogmøde”

Det var ikke kun ved DurbanII, at publikum – foranlediget af fanatiske muhamedanere – udvandrede.

Paven har fået sig en kulturberigelse, han nok ikke havde regnet med – og det kan jo egentlig undre.  (Kr.D.):

Under et dialogmøde tirsdag i Jerusalem tordnede sheik Tayseer Tamimi så hårdt mod israelere, at pave Benedikt forlod mødet. Mødet var tiltænkt en forsonende dialog mellem kristne, muslimer og jøder.

Sheik Tayseer Tamimi er til daglig chefdommer ved en muslimsk domstol i Det palæstinensiske selvstyreområde, og i sit verbale angreb mod Israel beskyldte han israelerne for at myrde småbørn i Gaza, konfiskere palæstinensisk land og begå krigsforbrydelser mod Gazas befolkning.

Slutteligt opfordrede han alle kristne og muslimer til at stå sammen i kampen mod Israel.

Talen chokerede paven
Sheik Tayseer Tamimi var ikke tildelt taletid på mødet, men indtog på eget initiativ talerstolen og nægtede at lade sig stoppe, før han havde fuldført talen, skriver norske DagenMagazinet.

Talen foregik på arabisk, og derfor fik pave Bendikt løbende oversat sheikens ord. Efterhånden som talens indhold gik op for paven, blev han synligt utilpas, og da talen sluttede, rejste paven sig og gik – før det religiøse dialogmøde var slut.

Paven håber fortsat på fred
Efter mødet skrev Federico Lombardi, præst og talsmand for paven, i en e-mail til pressen:

– Sheik Tamimis afbrydelse var ikke koordineret med mødearrangøren. I et møde viet til religionsdialog var sheikens afbrydelse en direkte fornægtelse af idealet om religionsdialog. Vi håber ikke, at hændelsen ødelægger formålet med pavens besøg, som handler om at fremme fred og ægte dialog mellem religionerne.

Læs mere om Tamimi og hans tale her

Europa revner igen

Jeg faldt lige over dette bloginlæg på Jyllandsposten. Og kernen er, at religion (læs: Fredens®) er ved at få styr på dagsordenen på grund af rygsøjle- og historieløse politikere og deres opportunistiske embedsmænd, som kun tænker på deres pensionsordninger.

Jette Elbæk Maressa

Guderne må forbarme sig over den måde, hvorpå religion er blevet et redskab i international politik.

Med tumulten omkring FN’s racismekonference, Durban II, oplever Europa for anden gang på kort tid, at spørgsmålet om hensynet til religion overskygger det, der egentlig burde være det naturlige værdifællesskab: ytringsfrihed og demokrati.

Først gjaldt det udnævnelsen af Anders Fogh Rasmussen til Nato’s generalsekretær. Nu gælder det slutdokumentet til racismekonferencen.

På kort sigt har de islamiske lande allerede vundet en stor sejr, nemlig retten til at definere dagsordenen i den offentlige debat.

Under de hårde forhandlinger i Strasbourg om Anders Fogh Rasmussens udnævnelse, var det ikke spørgsmålet om at stå vagt om Nato’s grundværdier, der blev diskuteret. Bekymringen gik på Anders Fogh Rasmussens forhold til de islamiske lande.

Og når det gælder Durban II-konferencen, som i går blev indledt i Genève, er fokus flyttet fra konferencens egentlige formål, bekæmpelse af racisme og fremmedhad, til endnu en debat om religion.
Hvis nogen for godt 30 år siden havde spået, at religion igen skulle spille en så stor rolle i internationale relationer, ville de være blevet afvist med datidens dogmer om, at religion er en privatsag, og at religion og politik ikke skulle blandes sammen.

På den baggrund havde EU-landene oprindeligt lagt en god strategi, som netop gik ud på helt at afvise at tale om religion og i stedet få drejet FN-konferencen tilbage på hovedsporet, der burde handle om bekæmpelse af racisme.

Men enigheden holdt ikke frem til åbningen i går i Genève, og EU har dermed endnu engang frasagt sig muligheden for at stå som en samlet, vægtig udenrigspolitisk aktør.

At det ikke lykkedes EU at træffe en beslutning om enten at komme og kæmpe for sin sag eller blive væk for at demonstrere, at der er grænser for, hvad man vil deltage i, er så meget desto mere beklageligt, fordi Durban II-konferencen netop har udviklet sig til at handle om både den værdikamp, som trækkes kraftigere op som skillelinje, og om forholdet til Mellemøsten, der altid har været en kilde til uenighed blandt EU-landene.

Et tredje element, der gør splittelsen i EU beklagelig, er, at det ikke lykkedes at holde samme spor som USA.

Bundlinjen er med andre ord, at Europa og Vesten står splittet over for en samlet islamisk verden.

Heri tegnes desværre konturerne af en ny verdensorden. I efteråret udgav European Council on Foreign Relations en rapport, som afslørede, at EU og Vesten oftere og oftere stemmes ned i FN-regi. Baseret på en optælling af 10 års afstemninger i FN, konkluderede rapportens forfattere, at mens EU’s synspunkter om menneskerettigheder tidligere nød et bredt flertal på ca. 72 pct. af stemmerne i FN’s generalforsamling, så er det i dag kun omkring halvdelen af landene, som støtter EU.

Set i det lys havde de nordiske udenrigsministre, anført af Norges Jonas Gahr Støre, fået en god ide, da de før jul besluttede at arbejde aktivt for at dreje de afrikanske lande væk fra den religiøse dagsorden, som Organisationen af islamiske lande (OIC) ønskede at fremme, til i stedet at støtte Europa. Hvis manøvren var lykkedes, ville den kunne have sat sig positive spor i FN længere tid frem.

Status nu er, at det ser endnu sortere ud for FN, og at EU fremstår som en forpjusket fugl, som ikke kan finde ud af, hvilket ben den skal stå på. Ikke nogen særlig køn optakt til den ofte højt besungne, fælles udenrigspolitik og evnen til selv at sætte en international dagsorden.

De islamiske lande har allerede vundet en stor sejr, nemlig retten til at definere dagsordenen.

Karen Jespersen er “farlig” mener Jacob Hougaard (S)

Reino Pedersen

Reino Pedersen

Karen Jespersen er ikke dum, og hun ved meget om islam. Derfor kan det ikke undre, at hun forsøger at trække i bremserne overfor den bevist uduelige praksis at “gå i dialog” med folk som konvertitten Reino Arild Pedersen eller fanatikeren Hussain.

Disse folk er farligere end Karen nogensinde bliver – selvfølgelig med hensyntagen til de impliceredes viden om islam. Hvis man enten ikke aner noget om islam (som Jacob Hougaard), er hun “farlig”, fordi hun, som den lille dreng i eventyret påpeger de manglende beklædningsgenstande, og hvis man (hvad man må formode om Pedersen&Butt) er islamtroende, er enhver kritik af islam jo skadelig. Desuden bryder kun de færreste muslimer i Danmark sig om at blive slået i hartkorn med, og lade sig repræsentere af disse to meget tvivlsomme personager.

Og så er vi gruppen af folk, som ikke tror på islam, men har sat os grundigt ind i sagerne, og vi ville nok hellere se almindelige muslimer udtale sig, end disse to kransekagefigurer, som er villige værktøjer for Det muslimske Broderskab; allerhelst så vi politikerne vågne op og lugte kaffen, men med den fåreflok, der sidder på Christiansborg og Københavns Rådhus, kan man ikke vente andet end endnu en episode i “Yes, Minister“.

Københavns Integrationsborgmester

Københavns Integrations- borgmester

Velfærdsministeren vil overbevise Københavns Kommune om, at samarbejdet med Muslimernes Fællesråd indstilles. Ved juletid gav velfærdsminister Karen Jespersen (V) klar besked til Københavns integrationsborgmester Jakob Hougaard (S): “Hvis du fortsætter samarbejdet med, hvad ministeren kalder ekstreme muslimer, så giver kommunen anerkendelse til ekstremistiske holdninger”.

Velfærdsministeren protesterer over, at Københavns Kommune i flere tilfælde har spurgt Muslimernes Fællesråd repræsenteret ved Abdul Wahid Pedersen og talsmanden Zubair Butt Hussain om råd og vejledning i integrationspørgsmål. Især undrer det ministeren, at de to har været taget med på råd i forbindelse med kommunens indsats mod radikalisering blandt unge, hvor kommunen i et notat beskriver, at Muslimernes Fællesråd skal stå for udviklingen af undervisningsmateriale om radikalisering.

Mr. Butt

Mr. Butt

Tidligere har Karen Jespersen og justitsminister Brian Mikkelsen (K) givet udtryk for, at de er bekymrede for bl.a. Abdul Wahid Pedersens holdning til steninger, men dertil siger integrationsborgmester Jakob Hougaard. »Vi har taget det upfront med ham, og det svar han gav os, gav ikke anledning til bekymringer (Hougaard kender ikke begrebet taquiya…). Derfor ser vi ingen grund til ikke at inddrage Muslimernes Fællesråd i vores arbejde. Vi kan ikke blive ved med at tro, at alle taler med to tunger, og at vi bare bliver manipuleret med, sådan som nogen går rundt og siger hele tiden. Jeg har den opfattelse, at den brede gruppe skal have lov at være her, og at den ikke hele tiden skal forfølges af Karen Jespersen og Dansk Folkeparti,« siger Jakob Hougaard, der understreger, at kommunen ikke vil bringe samarbejdet til ophør.

Hvis det er den brede gruppe, socialdemokraten har i tankerne, er valget af disse to helt ude i skoven. Han gør den almindelige muslim, som passer sit arbejde en stor bjørnetjeneste (til mine yngre læsere: En bjørnetjeneste er en velment handling, som skader mere end den gavner).

Stormoské
Ifølge borgmesteren er Muslimernes Fællesråd også inddraget i arbejdet med at samle muslimske trossamfund i forsøget på at få bygget den stormoské på Amager, som har været planlagt i årevis, men som aldrig er blevet til noget på grund af intern uenighed i de muslimske miljøer.

»Man skal tage klart afstand fra ekstremisme, og de bekymringer ministeren måtte have er relevante nok. Der er brug for at blive talt åbent og bryde tavsheden, men det er farligt, at man taler om ekstremisme, hver gang der kommer en organisation, der forsøger at samle. De moderate grupper udgør langt størsteparten af muslimer i Danmark,« siger han. Karen Jespersen siger, at det er i orden at tale med alle, men man skal passe på med ikke at anerkende ekstremisterne.

»Folk som Abdul Wahid Pedersen har i mine øjne ekstremistiske holdninger. Det betyder ikke, at jeg ikke vil tale med ham og så sørge for, at hans ekstremistiske holdninger kommer frem, men vi skal ikke give hans holdninger anerkendelse,« siger hun.

Anerkendelsen kan ifølge ministeren udnyttes af organisationerne til bl.a. på deres hjemmesider at nævne samarbejdet med Københavns Kommune, og dermed give dem en blåstempling. Ifølge Muslimernes Fællesråd er hovedstadskommunen dog ikke den eneste samarbejdspartner. Således kalder organisationen også Integrationsministeriet for samarbejdpartner, fordi ministeriet i 2008 og 2009 har givet i alt 478.000 kr. i satspuljemidler til Muslimernes Fællesråd.

Voldsom diskussion
Det er penge, som går til et projekt der skal engagere kvinder i foreningsliv, og et projekt, der bl.a. skal oplyse etniske minoriteter om muligheder for at klage over diskrimination. Det var mandag ikke muligt at få Karen Jespersens kommentar til samarbejdet med Integrationsministeriet. Heller ikke integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har været at træffe for en kommentar. Netop de to ministre var sidste år ude i en voldsom diskussion om, hvem man fra officielt hold skulle bruge som samarbejdspartnere.

Stridens omdrejningspunkt, Abdul Wahid Pedersen, ryster på hovedet af anklagerne.

»Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om, at blive kaldt ekstremist, men jeg trækker på smilebåndet, når det kommer fra personer som Karen Jespersen og Pia Kjærsgaard (DF), for de har jo deres egen dagsorden med det. Men man kunne jo passende bede Karen Jespersen om at dokumentere, at Muslimernes Fællesråd er en ekstremistisk organisation,« siger Abdul Wahid Pedersen, mens Zubair Butt Hussain (som for resten fuldhjertet støtter døds-fatwaen over Rushdie (kilde mangler, AL) mener, at velfærdsministerens ord kan gøre skade:

»Som politiker bør man overveje, hvilken betydning ens ord har, især i de tilfælde hvor udmeldingerne beror på antipatier og ikke realiteter. Karen Jespersens harske udmeldinger i denne sammenhæng taler forhåbentlig kun til marginale grupper i samfundet og ikke de, der vil dialogen,« siger han.

  • Muslimernes Fællesråd, MFR, blev dannet i 2006 som en sammenslutning af 14 foreninger.
  • Rådet angiver selv, at det repræsenterer ca. 40.000 herboende muslimer.
  • MFR blander sig i den offentlige, aktuelle debat. Det har kritisereret den nylige konflikt i Gaza, bombeangrebet mod Hotel Marriot i Pakistan, et muligt æresrelateret drab på en dansk kvinde i Pakistan samt hollænderen Geert Wilders film ”Fitna”.
  • Ifølge Københavns Kommune bor der ca. 60.000 muslimer i hovedstaden. Ca. 15.000 kommer jævnligt i en moské, og ifølge kommunen samler Muslimernes Fællesråd ca. 6.000 af dem, der går til fredagsbøn, mens Islamisk Trossamfund, tyrkiske Milli Görus og Minhaj Ul-Quran samler knap 1.200.
    Kilder: Københavns Kommune og Muslimernes Fællesråd.

Læs mere hos Pinstripe og Hodja

Så skal Gud på banen som økoflipper

og hvad i alverden har diverse magikere og terrorister med økologi at gøre? Som salig George Carlin sagde:

“You wanna save the planet? People haven’t even learnt to care for each other, and you want to save the friggin’ planet?”

Arrangementet, som iøvrigt foregik i Uppsala Domkirke på foranledning af den svenske ærkebiskop i Uppsala, Anders Wejryd, er den rene, svenske religiøse godme, blandet op med en god gang overtro – prøv en gang at google på “islamic science”, for eksempel.

Verdens spirituelle ledere tager første skridt mod fælles klimaaktion
Religiøs klimakamp
Religiøse overhoveder fra trossamfund fra hele verden mødtes i weekenden til ”Interfatih Climate Summit” i Uppsala for at underskrive et manifest, der opfordrer alle mennesker til at kæmpe for klimaet og planeten. Kampen skal baseres på håb og glæde, ikke på frygt…

Og så tager vi slet ikke i betragtning, at den “globale opvarmning” stammer fra solens udstråling, mere end det har med mennesker at gøre. Hvad nu hvis Vesuv får lyst til at lette sig?

Saudisk hykleri – same procedure as every year

Fra Kr.D:

Islamo-nazier

Islamo-nazier (det er kongen til venstre)

Den 16. – 18. Juli havde den saudiske kong Abdullah bin Abdulaziz indbudt 400 ledere fra alle verdens religioner og trossamfund til en dialog-konference i Madrid. Konferencen skulle holdes netop i Spanien, fordi dette land har en historisk arv med tradition for fredelig sameksistens mellem folk, religioner og kulturer. I sin velkomsttale erklærede kong Abdullah, at ”Islam er en religion med moderation og tolerance; et budskab, som kalder til konstruktiv dialog bland religionernes efterfølgere; et budskab, som lover at åbne en ny side for menneskeheden, hvor – om Gud vil det – enighed vil afløse konflikt.”

Hvis Abdulaziz har kalifatet i Cordoba i tankerne, er han enten analfabet, løgner eller begge dele. Muhamedanerne myrdede lystigt løs og tog slaver blandt kristne og jøder; der var dhimmi-status, og der skulle betales jaziya. Men taquiya er jo sanktioneret i koranen, så det går nok. Det er almindelig kendt at den muhamedanske verden er ude på at få al-Andalus/Spanien tilbage under muhamedansk diktatur, og det skal nok lykkes dem takket være den omgang oikofober, som i dag styrer landet.

Læs resten

Arriba España!

Kr. Dagblad:

Madrid danner i disse dage ramme om en religiøs verdenskonference, der begyndte i går. Her er 200 deltagere fra de store verdensreligioner kristendom, jødedom, buddhisme, hinduisme og – ikke mindst – islam repræsenteret. Det er den saudiarabiske konge, Abdullah bin Abdul Aziz (su madre come mierda), som har taget initiativ til konferencen, som han i går åbnede sammen med den spanske konge, Juan Carlos (hijo de mariposa!).

Chamberlain with Hitler - no - wait....

Chamberlain with Hitler - no - wait....

Fremragende. Spaniolernes dhimmiserede konge (eres tan estupido como un perro) pisser på sit eget lands historie. Sikke en feminiseret kujon.

The conference concluded on a sour note this afternoon as Christian and Jewish participants complained that the organizers, the Muslim World League, had too much control over the conference’s closing communiqué.

Dialog

Læserbrev fra dagens JP. Viderebringes uden kommentarer.

I JP 22/4 HAR Anders Otte Stensager et længere debatindlæg om den stigende Holocaust-fornægtelse rundt omkring i verden og særligt i den muslimske del heraf.

Hvad der dog på overfladen ligner et udslag af ægte bekymring, ødelægges dog af AOS’ ualmindeligt absurde pointe.

Nemlig den, at JP’s Muhammed-tegninger gudhjælpemig skulle have bidraget til at øge dette fænomen. Årsagen er naturligvis ifølge AOS den manglende dialog imellem kulturer, og hvis vi nu bare alle sammen ville sætte os ned i den rundkreds, hvor AOS og ligesindede håbefuldt sidder og venter, ville verden blive et bedre sted at leve.

Og når en dansk avis trykker tegninger af en mand, nogle mener var profet, kan det ikke undre, at disse nogle eksempelvis griber til benægtelse af Holocaust som et udslag af den manglende dialog.

Men, men, er det nu også et udslag af manglende dialog og måske derfor manglende faktuel viden, der fører til muslimsk Holocaust-benægtelse? Er det manglende viden og fraværet af dialog, der førte til Hamas’ seneste påhit, hvor palæstinensisk-arabiske skolebørn lærer, at Holocaust skam fandt sted, men med jøderne i slagternes rolle? Eller er det snarere et udtryk for en amoralsk, ondsindet og bevidst kalkule – uden Holocaust er jøderne ikke særligt forfulgte, og er de ikke særligt forfulgte, er der heller ingen grund til, at Israel eksisterer.

Dialog, nej tak
Ønsket om dialog er fromt og gerne tilsat lidt godtgørende selvpiskeri, hvor man kan kalde sine medmennesker dumme Dänen. Vesten bestiller ikke andet end at prøve at få en dialog i gang, men den anden side er ikke interesseret.

Så derfor er der brug for folk, som med satire tør stille op og sige fra over for disse afsindige muslimske mørkemænd, om end sidstnævnte måtte repræsentere en hel civilisation eller ej. Og Vesten bør overveje en ekstra gang, hvor længe man vil forsøge at presse en såkaldt “fredsproces” med disse mørkemænd ned over hovedet på Israel.

Naivitet og historisk erindringsformåen

Fra AINA (læs det hele!) – hat tip Sonia

Religion of Peace

West (and Christian world at large) will be committing hara-kiri by trying to forge an alliance with Islam. History records that all alliances with Islam since Treaty of Medina with Jews, and treaty of Hudaibya with Meccans who were till then non-Muslims in Prophet’s lifetime were eyewash and counterproductive for those who signed them.

Multiculturalism, Arab Nationalism, Indian Nationalism, Secularism, Communism, nothing has been able to contain the adherents of Islam in peace. It is like sleeping with the enemy; and West has already slept enough over the problem.

Mr. Khatami said Islam doesn’t sanction terrorism; Mr. Erdogan said Islam speaks of love. Only two kinds of people will believe it. First, those have not experienced Islam (although television and mass-media acts as substitute to first hand experience) and Second, those who have not studied Islam.

Og dét er folk som Rune Engelbrecht, Carsten Agger og flere andre, som sandelig ikke har tid til at sætte sig ind i, hvad deres protegéer egentlig har for en ideologisk baggrund, og derfor nægter at læse koran, sunnah og hadith “som en anden koranskoleelev”. De stakkels, forfulgte muhamedanere kommer jo fra en minoritet på tæt ved en milliard analfabetiske fanatikere.

Jaja, det giver jo på samme måde også mening at udtale sig om socialisme uden at vide det mindste om dialektisk materialisme, ikke sandt… 😐