Endnu en døgnflue i dansk politik

35!

Det er en stærk side ved vort demokrati, at man kan forfægte nye synspunkter ved at opstille et politisk parti i sund konkurrence med alle andre.

Men dannelsen af det inderligt overflødige “Partiet FOKUS” virker på mig som en desperat handling, udført af levebrødspolitikeren Christian H. Hansen, med det hovedsagelige formål at sikre sig en ny tube taburet-lim. Eventuelt er man af uransagelige grunde måske ude på at lave splid i den islamskeptiske lejr?

Jeg tvivler dog på, at partiet kommer nogle steder. Deres valgprogram er en tandløs udgave af DF’s, med hovedvægten lagt på at apellere til godtroende menneskers iøvrigt prisværdige medfølelse med dyr. Hvem kan stå for en lille, lidende kanin, måske? Eller et grædende barn malet på fløjl? Gratis-populisme uden indhold.

Men små nuttede kaniner må vel formodes at tale mere til FOKUS-segmentet (hvis man da i det hele taget kan tale om et sådant) end ubehagelige fænomener som religiøs vold, EU’s tiltagende diktatoriske optræden og islamiske fanatikere med lava-øjne og røg ud af ørerne. Derfor undlader man også med så meget som med ét ord at nævne EU og Fredens Religion på partiets hjemmeside.

Nå, men de skal da have lov til at forsøge sig, så undertegnede her vil nu give dem en underskrift, så de kommer helt op på 36 stk. Og iøvrigt: Resquiesat in pace.

Lars Trier Mogensens problemer med demokratiet

Lars Trier Mogensen

Lars Trier Mogensen med det lidet imponerende CV og den imponerende titel, “Redaktør for Lederkollegiet” på Silketrådens avis, spyr i dag flammer og galde over, at Geert Wilders parti er blevet det største i Holland. Mogensen havde hellere set Wilders flået i fysiske småbidder af gadens parlament. Ikke desto mindre skriver dette mærkelige menneske:

Op mod hver femte vælger i Europa er tilsyneladende til falds for autoritære tanker. Onsdagens lokalvalg i Holland var kun seneste dominobrik i rækken. I velfærdsbæltet fra Norge og Finland over Danmark og Holland til Storbritannien er højreradikalismen på fremmarch. Igen.

Lars Trier Mogensens talentløse stråmand (“højreradikalisme”) dækker over os almindelige mennesker (ikke specielt “højreradikale”), som har fået en udemokratisk indvandringsproces trukket ufrivilligt ned over hovedet, har fået nok og nu reagerer med det sidste våben vi har: Blyanten i det demokratiske valglokale.

Iøvrigt burde denne lingvistiske kapacitet være klar over, at det hedder “til fals” (til salg) og ikke “til falds”.

Nu er Lars Mogensen jo ikke den første, som har svare problemer med vælgerne, det billige skidt. Der er mange, specielt af Mogensens støbning (Allan Lindemark og Monika Hansen, f. eks.) samt EU-teknokrater og uvidende “humanister”, som helst så vælgerbefolkningen (“bodega-pøbelen”) udskiftet. At Mogensen så har den frækhed at tage demokratiet til indtægt for sine udemokratiske holdninger, kan jo ikke forbavse, når det kommer fra den kant.

Lad os se, hvad lederskribenten ellers i sin dybe historieløshed og uvidenhed om islam kan få sig selv svunget op til at nedfælde på det sagesløse papir:

Fra forbuddet mod burkaer i offentligheden i Frankrig over flertallets afvisning af minareter i Schweiz til det danske forslag om mere svinekød i børnehaver lyder igen og igen kravet om at indskrænke individuelle rettigheder i forhold til frihed og ejendom.

Kvinder skal klæde sig i affaldssække, kristendommen skal afskaffes og islam indføres i stedet for. Javel. Meget demokratisk. Alle kulturer er lige gode, undtagen vor egen, som er lige til møddingen.

Læs endelig resten af mandens antidemokratiske sludder – det er stort set den samme smøre, så ikke mere om denne menneskelige tragedie herfra i denne omgang.

Morten Uhrskovs blog har iøvrigt mere om sagen.

“Undskyld”? Jeg har ikke noget at undskylde!!!

Godt der er folk som Farage!

Det britiske medlem af EU-parlamentet Nigel Farage har ikke noget at undskylde for.

(hvis der skulle være en enkelt, som ikke har set baggrunden, er den her:)

Det fastholder Farage, efter at han i sidste uge gik direkte til angreb på den belgiske EU-præsident, Herman Van Rompouy (øøøh – hvem???), som han kaldte »en lejemorder af europæisk demokrati« med en »karisma som en fugtig karklud og en fremtoning som en andenrangs bankfuldmægtig», som kommer fra et »ikke-land«

I dag var han så kaldt til samtale med præsidenten for Europa-Parlamentet, polakken Jerzy Buzek, der er presset af en række af de ledende politikker i parlamentet, som er utilfredse med Farages opførsel.

»Jeg er blevet bedt om at undskylde til Van Rompuy, til parlamentet og til det belgiske folk. Efter en kort overvejelse har jeg besluttet, at jeg vil give en undskyldning. Men de eneste, jeg vil undskylde over for, er bankfuldmægtigerne. Hvis jeg har fornærmet dem, er jeg ked af det«, siger Farage på et pressemøde i Bruxelles.

»I forhold til hvad der bliver sagt i parlamenter verden over, og i forhold til, hvad der er blevet sagt om mig i dette parlament, så var mine kommentarer milde. Det drejer sig om ytringsfriheden, om retten til at sige, hvad der ikke er populært hos den politiske elite, og retten til at repræsentere mine vælgere på den måde, jeg synes er passende«.

»Når alt kommer til alt, så er jeg – i modsætning til Van Rompuy – faktisk valgt til mit embede«, siger Farage, som er utilfreds med, at EU-præsidenten ikke er valgt af EU-borgerne ved en afstemning, men er udpeget af EU’s medlemslande.

I november modtog Nigel Farage en reprimande, da han kaldte de nyudnævnte europæiske ledere udenrigschef Caterine Ashton og præsident Van Rompuy for »politiske pygmæer«.

PS: Alle stavefejlene fra den oprindelige artikel skulle være rettet i ovenstående uddrag. Der var mange!

Ayatollah Assahola – og Ahmadinnerjacket

Ikke særligt populære hos iranske flygtninge i Danmark. Her en stribe fotos fra dagens demonstration imod Ahmadinejad, og dermed ayatollaherne by proxy, som skal til middag med H.M. Dronning Margrethe.

Desværre kom han ikke forbi – om det så var fordi han var bange for at blive flået i småstykker, eller om det var fordi han spiste kosher-mad med sine jødiske slægtninge, må stå hen i det uvisse.

Fotos © Anna Lyttiger

Rape, torture, executions - Remember Neda

Farshad Kholgi taler

Iranian Freedom Flag

Free Iran!

– og så, ganske a propos lidt varm luft fra klima-lobby’en (brrr, hvor var det koldt – godt vi ikke har global nedkøling):

Varmluftballoner gør godt i vinterkulden.

100 år med kvinders valgret

Udmærket historisk overblik på KVINFO‘s hjemmeside:

I foråret 1908 vandt kvinder den kommunale valgret i Danmark. Og året efter, den 12. marts 1909, deltog kvinder så for første gang i et kommunalt valg.

Valgloven, der gav kvinder adgang til at deltage i lokalvalg, blev vedtaget den 20. april 1908. Året efter blev 127 kvinder stemt ind ved valget den 12. marts. De første kvinder fik tilsammen lidt over 1 % af pladserne. Flest i hovedstaden, hvor 10 kvinder tegnede sig for hele 17,5 %, mens samtlige jyske sognekommuner med 23 kvinder nåede op på 0,5 %.

Hep Nederland!

Mens hollandske, franske, tyske og svenske politikere står i kø for at omdanne Europa til dar-es-salaam, har de ikke rigtig befolkningerne med sig. Efterhånden går det heldigvis op for flere og flere, hvad islam er for en størrelse.

Man mindes H.C. Andersens “Den Grimme Ælling”: Han er aparte, så han skal kanøfles. Og så ender han måske med at forvandles til den proverbielle svane.

180Grader:

Geert Wilders‘ Frihedsparti er Hollands største parti i en ny meningsmåling forud for valget til Europa-Parlamentet.

Mens danske politikere strides lystigt om Geert Wilders, kan den islamkritiske vandedeler glæde sig over øget opbakning i hjemlandet. Således oplyser den franske nyhedskanal France 24, at Wilders’ Frihedsparti har udsigt til at blive Hollands største ved valget til Europa-Parlamentet. Det skriver nordjyske.dk.

Resultatet ville give Frihedspartiet tre mandater i Parlamentet, til stor glæde for Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

“På det værdipolitiske plan tror jeg, vi er meget enige. Og jeg synes, det er meget vigtigt, at man er meget klar i mælet omkring det pres, vi i stigende grad oplever fra islamiske kredse. Vi oplever, at sharia trænger sig på som lovkompleks, og derfor er det vigtigt, at der er nogen, der kæmper for frihedsrettighederne,” siger Morten Messerschmidt til nordjyske.dk.

Frihedspartiets EU-mærkesager er at forhindre tyrkisk optagelse i EU, kæmpe for at Bulgarien og Rumænien bliver smidt og lukke ned for indvandring til Europa.

Husk at stemme!

Jens-Peter Bonde i JP (læs det hele):

EU-symbol (GoV)

Europa-Parlamentet har idag større indflydelse på din hverdag end Folketinget, skriver Jens-Peter Bonde.

I Danmark har vi en flot tradition med høj deltagelse ved valg og folkeafstemninger. Ved valg til Europa-Parlamentet stemmer kun halvdelen af vælgerne. Det er trist.

EU bestemmer nu flere af vore love end Folketinget. Man kan selvfølgelig blive hjemme, hvis man er tilfreds med alt i EU. Men mon ikke de fleste vælgere har stødt på mange underlige ting i EU, de gerne vil lave om?  Mon ikke, vi kan undvære nogle af EU’s 30.000 regler og to millioner projekter? Mon ikke vi kunne spare lidt hist og her? Det er ikke nok at være forarget over høje lønninger og fryns. De kan kun ændres af medlemmer, der arbejder og stemmer imod dem.  Du har selv ansvar for frådseri i EU, hvis du bliver hjemme på valgdagen!

Le Pen vinder frem

Ikke underligt – franskmændene må for længst have fået nok af ZUS’er. EB:

Le Pen rykker op på tredjepladsen

Le Pen rykkede fredag op på tredjepladsen i kampen om at blive Frankrigs næste præsident

En meningsmåling offentliggjort fredag viser, at den højreekstremistiske politiker Jean-Marie Le Pen er rykket op på tredjeplads i kampen om at blive Frankrigs næste præsident. Målingen foretaget af CSA-CISCO viser samtidig, at højrepolitikeren Nicolas Sarkozy med et snævert flertal opretholder føringen forud for præsidentvalgets første runde søndag.

Målingen foretaget fredag giver Sarkozy en opbakning på 26,5 pct., mens socialisten Ségolène Royal kommer ind på andenpladsen med 25,5 pct. De to har hver mistet en procentpoint i opbakning i forhold til den forrige måling fra CSA-CISCO.

Med sine 16,5 pct. overhaler Le Pen centrumkandidaten Francois Bayrou, der ligeledes har mistet et procentpoint og får en opbakning på 16 pct.

Fredagens meningsmåling bygger på samtaler med 1002 registrerede vælgere.

SIAD stiller op til FTV

Kr. Dagblad:

De vil have indført et totalt indvandrerstop og smide ikke-selvforsørgende indvandrere ud af Danmark. Nu vil den politiske forening Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) også forsøge at komme i Folketinget.

Kandidat til byråd
– Jeg er helt sikker på, at det nok skal lykkes at komme i Folketinget. Hvis bare vores 500 medlemmer på Facebook (populært internet-forum) hver finder 40 underskrifter, så er vi på stemmesedlen – og så kommer vi også ind, siger landsformand Anders Gravers til dr.dk.
Foreningen har foreløbig navnet på én kandidat til byrådet, Gunni Jørgensen fra Kongerslev. Og inden en måned kommer tre andre navne, siger Anders Gravers. Han stiller ikke selv op til hverken Folketing eller Aalborg Byråd.

Indsamler underskrifter
– Jeg koncentrerer mig i stedet om at samle underskrifterne, og så har vi jo en avis, og der kommer også snart en net-radio, siger Anders Gravers.
SIAD har efter eget udsagn oplevet en massiv medlemstilgang den seneste tid, men Anders Gravers vil ikke oplyse, hvor mange medlemmer partiet har.

Jeppe Kofod (igen igen) og Hussein Obama

Fra EB:

Socialdemokraten Jeppe Kofod er kommet på kant med valgloven i USA.

Stik mod reglerne for valgobservatører hylder Socialdemokraternes udenrigsordfører nemlig offentligt demokraternes præsidentkandidat, Barack Obama. Som observatør ved valget i USA har Kofod ellers forbud mod at udtale sig til fordel for nogen af præsidentkandidaterne, mens valget står på.
– Det bliver fantastisk for USA, og for resten af verden, skriver Jeppe Kofod på sin blog om udsigten til Obama som præsident.

Skal ikke vælge side
Som valgobservatører må Jeppe Kofod på ingen måde udtale sig offentligt til fordel for kandidaterne, fastslår chefen for OSCE’s valgmission, amerikaneren Spencer Oliver, til ekstrabladet.dk.
– Observatørerne skal holde deres meninger fuldstændig for sig selv. Vi er her ikke for at vælge side. Vi skal kun sige, om vi synes, det var et fair valg, siger han.
Hvis observatørerne bryder denne regel, kan de miste deres akkreditering og i grelle tilfælde blive sendt hjem.

Støt Sarah – køb en T-shirt

T-shirten kan købes her

Fogh dropper udlændingeloven

Fra dagens JP:

(Berlingske har mere)

Pamperne i EU bestemmer over vores indenrigspolitik.

Vor Statsminister

Et internt regeringsnotat slår fast, at konsekvenserne af EF-dom er langt større, end regeringen har offentligt har erkendt. DF’s krav kan næppe opfyldes hedder det.

Sommerens afgørelse fra EF-domstolen gennemhuller den stramme danske udlændingelov mere, end regeringen hidtil har indrømmet. Det fremgår af et internt regeringsnotat, som Morgenavisen Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Notat dementerer Foghs udtalelser

I notatet dementerer regeringens jurister statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) udsagn om, at dommen kun berører »et hjørne« af udlændingepolitikken.

Notatet afslører også, at regeringen kun har beskedne muligheder for at opfylde Dansk Folkepartis krav om nye regler til at stoppe i de huller, som EF-domstolen har slået i udlændingeloven.

Reelt er juristerne efter en måneds intenst arbejde kun kommet op med ét eneste bud på at begrænse effekten af EF-dommen. Og det forslag tvivler de selv på: Det kan blive skudt ned af en ny afgørelse fra EF-domstolen, inden året er omme, advarer de.

Fjerner danske forsvarsværker

Siden EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Metock-sag den 25. juli i år har regeringen lovet en redegørelse for dommens effekt på de stramme danske udlændingeregler.

Redegørelsen lader vente på sig på nu sjette uge, og det interne notat fra Integrationsministeriet til regeringens koordinationsudvalg fortæller, hvor vanskelig opgaven er: Dommen fjerner helt de danske forsvarsværker mod at bruge EU-reglerne til at køre uden om dansk udlændingelov.

Og mulighederne for at lukke hullerne er få og tvivlsomme, konstaterer regeringens egne jurister.

The Empire Strikes Back

Via Brussels Journal

De DIIS’er os!

Hvor svært kan det være? Lad SÅ befolkningerne stemme om, om vi vil have EU’s sminkede lig af en “forfatning” påtvunget os, eller om danskerne er villige til at vedtage den censur-, forsvars-, monetær- og retspolitik som forsøges presset ned over hovedet på os.

Men det tør I ikke – og ville under ingen omstændigheder rette jer efter resultatet, som vi har set igen og igen. Via JP – læs hele artiklen.

De danske forbehold begrænser den danske indflydelse i EU. Ikke kun inden for euro-, forsvars- og retssamarbejdet, men også ved traktatforhandlinger, konkluderer længe ventet DIIS-rapport.

Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, præsenterede mandag en længe ventet rapport omkring de danske EU-forbehold. Rapporten konkluderer, at de danske forbehold omkring euro-, forsvars og retssamarbejdet går hårdt ud over samarbejdet i unionen.

“Prisen for at redde forbeholdene har ofte været, at man måtte opgive at kæmpe for andre danske prioriteter for traktaterne. Derudover betyder forbeholdene, at Danmark i dag vil have vanskeligere ved at varetage rådsformandskabet, idet Danmark ikke vil kunne føre forsædet i centrale råd,” skriver DIIS i rapporten.

Mens EU-formandskabet i 2002 var en stor succes for Danmark, peger udenlandske kilder i rapporten på, at Danmarks kommende formandskab i 2012 vil blive en meget svær øvelse med forbeholdene intakt.

Morten Messerschmidt fra DF har følgende betragtninger i denne sag (Pressemeddelelse d. 30/6-2008):

– I kapitlet om euro’en er det interessant, at man på den økonomiske side kun forholder sig til situationer, hvor kronen kan komme under pres (p.83), mens man ikke diskuterer fordelene ved at kunne justere renten fleksibelt og uafhængigt. Og rapporten ignorerer totalt, at den slovenske finansminister for få måneder siden slog fast, at der slet ikke er nogen politisk indflydelse som medlem af euro’en, siger Morten Messerschmidt.

– På det retslige områder skinner det politiske virkeligt igennem. Det anerkendes, at Danmark har bevaret autonomi på udlændingepolitikken – men dernæst følger konklusionen, at Danmark grundlæggende er sat uden for indflydelse (p.222), fordi vi kopierer flere af EU´s love. Men ved at kopiere retsakter får Danmark jo en national selvstændighed, som ingen andre EU-lande har. Vi kan nemlig til enhver tid ændre reglerne igen – det kan de lande, der er bundet af EU, ikke. Men det ser rapporten helt bort fra, kritiserer Morten Messerschmidt.

– Også når det kommer til konklusionerne om forsvarsforbeholdet, synes rapporten at være rent bestillingsarbejde. Tankerne om en EU-hær skydes hen som en ren hypotese, og man overser, at eksempel Tysklands kansler Merkel med jævne mellemrum slår til lyd for tanken. Rapporten gør meget ud af forholdet til NATO og FN, men levner ikke plads til, at Danmark uvægerligt vil miste indflydelse, hvis særligt Frankrigs planer om, at EU skal optræde som en fælles enhed i NATO, går i opfyldelse, siger Morten Messerschmidt.

Hvilken betydning har det irske nej for fremtiden?

Fra Brussels Journal, af John Laughland

Well, I was wrong to predict a Yes vote in the Irish referendum on the Lisbon treaty. I take comfort not only in the result itself, by which I am obviously delighted, but also in the fact that my friend and colleague, Anthony Coughlan, a professor at Trinity College, Dublin who is a euro-critical activist who campaigns tirelessly and superbly against European integration, sent round a pessimistic note on the morning of the vote (12 June) saying that he feared that the treaty would be ratified.

The EU elites were quick to tell the world that they intend to disregard the Irish vote and press ahead with ratification of the treaty nonetheless. They have demonstrated their brazen contempt for democracy and the law before. They did it in 2000 when Ireland voted against the Nice treaty (it had to vote again the following year); they did it in 1992 when Denmark voted against the Maastricht treaty (the Danes were also made to vote again until they got the answer ‘right’).

Irland og EU igen…

Jeg har aldrig stemt på Venstre, men har været tæt på. Og sandsynligheden for, at jeg kommer til det, er hastigt svindende. Det seneste stykke tid er Venstre nærmest fremstået som en flok politisk korrekte, konfliktsky eurokrater og selvfede, ufejlbarlige pampere, og ikke som liberalister – de dage er forlængst forbi.

Se for eksempel hvordan skatteministeren og flere andre har syltet en undersøgelse som viser, at en afskaffelse af topskatten vil få pengene til at fosse ind i statskassen (frit efter Anders Fuph). Ikke specielt liberalt, skulle jeg mene.

Nå – til sagen: Jeg har et spørgsmål jeg gerne vil stille til dem, som mener at valgresultatet i Irland var “forkert”, og blandt andet bruger det argument, at der kun var 40% vælgertilslutning, hvoraf 55% stemte nej – hvad nu, hvis det var blevet et ja i stedet for? Så havde det vel været helt som det skulle være, ikke sandt, og så ville den lille valgdeltagelse være uden betydning? Hvad er demokrati? Nogen siger, at det er som to ulve og et får, som stemmer om, hvad de skal have til middag – her vandt fåret vist…

Og til Michael Aastrup Jensen kan jeg kun sige, at EU-traktaten er en samling rævestreger mod nationalbefolkningernes frihed i Europa, syltet ind i juristeri, så ingen mennesker uden en juridisk embedseksamen har skyggen af chance for at vide, hvad der egentlig menes. Konsekvenserne på en 10-årig periode kan selv jurister ikke gennemskue.

Men det er ikke gunden til det irske nej. Irerne har – lige som resten af Europas befolkninger (som bare ikke får lov at stemme, for de ved godt nede i Bruxelles eller Strassbourg eller hvor de nu lige er for tiden, at befolkningerne ville forvandle projektet til en rygende ruinhob) indset, at den centralisering og indgriben i nationernes indenrigspolitik, som EU står for, intet godt bringer med sig.

Venstre: Irerne fattede intet

Hvis de irske vælgere havde forstået, hvad Lissabon-traktaten gik ud på, ville de havde stemt ja. Det mener Venstres EU-ordfører, Michael Aastrup Jensen.

Ohne Worte

Pamperne tromler videre trods irsk nej

Barosso, capo di tutti capi i EU, har da ikke tænkt sig at stoppe olietankeren, selv om Irland stemte nej. Hvis de fascister havde fået grønt lys, kunne vi have vinket farvel til at national selvbestemmelse.

Via EB, hat tip mrandersson

Ratifikation fortsætter, sagde EU-kommissionsformand José Manuel Barroso fredag i en kommentar til det irske nej ved folkeafstemningen om Lissabontraktaten.

– EU-Kommissionen mener, at den resterende ratifikationsproces bør fortsætte, sagde Barroso på et pressemøde i Bruxelles.

– Jeg har fået at vide, at andre ønsker at køre videre, tilføjede han.

Både fra Sverige og fra Polens premierminister, Donald Tusk, er der kommet tilkendegivelser om, at de to lande vil gå videre med deres ratifikation.

Lissabontraktaten stipulerer ellers, at alle lande skal ratificere traktaten, før den kan træde i kraft.

Update 1:

”Det irske nej til Lissabon-traktaten er et afgørende bevis på, at Europa ikke kan regeres på basis af traktater, der er trykket ned over hovedet på de europæiske folk, siger Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet,” Mogens Camre, som reaktion på folkeafstemningen i Irland.

”Irland er det eneste land, hvor befolkningen har haft mulighed for at stemme. Det er helt sikkert, at adskillige andre EU-lande ville stemme nej, herunder først og fremmest England, men sikkert også Sverige og Danmark – ja, måske også Tyskland og Frankrig,” siger Mogens Camre.

”Der vil sikkert blive gjort forsøg fra Ministerrådets side på at negligere Irlands nej. Man vil prøve at sige, at EU skal gå videre og Irland må løse sit problem hen ad vejen med er særordning.”

”Det vil være uhyre uklogt. Europa kan ikke bygge sit samarbejde, som om medlemslandene havde enevældige forfatninger, hvor kun en lille elite omkring kongen eller præsidenten havde ret til at bestemme over landenes fremtid.”

”EU kan udmærket fungere med de eksisterende traktater. Stemmefordelingen efter NICE-traktaten er at foretrække for den magtkoncentration, der ligger i Lissabon-traktaten. EU har ikke brug for at samle mere magt i Bruxelles, men for at få det praktiske samarbejde om handel, miljø og kriminalitetsbekæmpelse til at fungere.”

”Europa skal bygges på samarbejde, ikke på magtkoncentration og ikke på et skindemokrati, der er så indirekte, at den enkelte borger føler sig fuldstændig fremmedgjort overfor de politiske beslutninger,” slutter Mogens Camre.

Update 2:

Dansk Folkeparti EU-ordfører, Morten Messerschmidt, udtrykker glæde over den irske befolknings demokratiske afvisning af Lissabon-traktaten og erklærer, at traktaten nu er faldet, men han beklager samtidig, at den danske befolkning ikke på linje med irerne på samme måde fik lejlighed til at tage stilling ved en folkeafstemning.

”Situationen minder meget om dengang, hollænderne og franskmændene sagde nej til traktaten i 2005, hvorefter traktaten som en helt naturlig konsekvens blev annulleret. Med irernes afvisning er Lissabon-traktaten nu stendød,” siger Morten Messerschmidt.

Han henviser til den franske premierminister Fillons understregning af, at traktaten falder, hvis irerne siger nej:

”Den franske premierminister har helt ret. Der er ingen traktat mere, og denne gang er det mit håb, at EU for stedse skrinlægger alle skridt i retning af mere suverænitet og magt til EU på bekostning af de europæiske nationalstater. Man kan ikke i én uendelighed stikke blår i øjnene på de europæiske befolkninger,” siger Morten Messerschmidt.

”Tilbage er kun at beklage, at den danske regering ikke turde lade danskerne stemme om Lissabon-traktaten. Til gengæld er ethvert argument om at afskaffe forbeholdene nu faldet bort. Regeringen har henvist til lissabontraktaten som grund til at afskaffe forbeholdene. Og da lissabontraktaten nu er faldet bort, må det samme gælde afstemning om forbeholdene” siger Morten Messerschmidt.

Nederlag til eurokraterne

Thank you, Ireland!

Fra Irish Independent:

Ireland’s political establishment looks to be facing into an embarrassing defeat in the Lisbon Treaty referendum.

With almost 12% of results declared, the ‘no’ side is ahead by around 54% to 46%, despite all the main political parties campaigning for a ‘yes’.

The ‘no’ vote is in the majority in eight of the 10 constituencies to have so far reported their results.

Tallies from the rest of the country also indicate that the ‘no’ side is ahead in most areas.

De irske vælgere har afvist EU’S Lissabontraktat ved en folkeafstemning, erkender Irlands justitsminister, Dermot Ahern fredag.

Der er tale om et uofficielt resultat, men det ventes at blive bekræftet af valgtilforordnede senere fredag.

– Det ser ud til at blive et nej, sagde han i en direkte tv-transmission og kaldte resultatet “skuffende.”

Ahern baserede sine konklusioner på foreløbige stemmeoptællinger, som det statslige irske tv RTE samlede sammen på baggrund af meldinger fra valgobservatører og foreløbige resultater. De viser, at nej-siden fører i hovedparten af Irlands 43 valgkredse, mens traktatens tilhængere kun førte klart i nogle få valgkredse.

Resultatet bliver et hårdt slag for EU. Alle medlemslande skal nemlig godkende traktaten, før den kan træde i kraft.

Det ser ud til, at eurokraternes multietnificeringsplan nu bliver bremset – indtil næste gang de vil have os til at stemme om traktaten (JP):

Det irske nej kan give det endelige dødsstød til EU-traktaten, der allerede fra nytår skal få et udvidet EU til at fungere mere effektivt. Samtidig kan det sætte en årelang stopper for yderligere udvidelse af Unionen med nye medlemslande.
…

Dermed skrottes både nye stemmeregler og oprettelsen af de nye poster som EU-præsident og en EU-udenrigsminister med eget diplomatkorps. Og planen om en dansk folkeafstemning om de danske EU-forbehold i efteråret bliver efter alt at dømme sparket langt ud i fremtiden.
…

Et irsk nej gør det langt sværere for Fogh at fjerne forbeholdene, fordi nej-sigerne kan slå på både det irske, franske og hollandske nederlag og kritisere EU som et elitært system, der ikke lytter til borgerne.
…

Der bliver heller ingen EU-toppost til Anders Fogh Rasmussen (V). Han må blive hjemme eller gå efter topposten i Nato.

“Stem” selv her, og se hvordan det måske ville være gået i Danmark

Anders Fogh er ikke vred, Anders Fogh er skuffet:

Ifølge statsministeren får det irske nej direkte konsekvenser for danskerne, fordi Danmark har fået en særlig passus i Lissabon-traktaten om tilvalg af et forbehold for den retslige del af EU-samarbejdet.

En tilvalgsordning, som blandt andet betyder, at Danmark kan stå uden for en fælles EU-politik på indvandrerområdet (min fremhævelse, AL).

Ja, det er sandelig ærgerligt at vi selv fortsat får lov til at bestemme vores egen indenrigspolitik. Var det blevet et ja ved den irske folkeafstemning, havde EU ædt os med hud og hår.

Det irske valg

Ja- sigerne truer med, at hvis ikke irerne stemmer ja til Lissabon-traktaten, så vil mange flere ryge på bistand (“dole”). Det ligner ligesom en desperat griben efter halmstrået, men taktikken er jo velkendt – skræm folk til at stemme “rigtigt”. Denne strategi har dog flere gange vist sig at have en decideret boomerang-effekt, men nu må vi se, om irerne redder os, eller om de falder for de tomme trusler.

THE dole queues are swelling by nearly 1,000 people a week — and things will worsen if the Lisbon Treaty is rejected, the ‘Yes’ camp warned yesterday.

Record unemployment figures revealed yesterday prompted ‘Yes’ campaigners to warn it is no time to gamble on the economy.

The numbers drawing the dole have risen by a record 48,000 in the past year, and by nearly 28,000 since the start of the year, with unemployment breaking the 200,000 mark for the first time in almost a decade.

The alarming figures, which detail the full extent of the economic slowdown, have come just two days before the country is due to vote on the Lisbon Treaty. ‘Yes’ campaigners cautioned against sending out a negative message about the country in tomorrow’s referendum at a time of such enormous economic challenges.

Læs mere på The Irish Independent.

Fra Independent den 12. juni – On a knife-edge:

The Lisbon Treaty referendum is poised on a knife-edge today as the ‘Yes’ and ‘No’ camps pull out all the stops to get out their supporters — while the rest of Europe looks on from the sidelines.

Slightly more than three million voters in this country will impact on the future of nearly 500 million people in 26 other member states across the European Union.

The political parties and campaign groups alike will unleash the biggest ever voter turnout drive for a referendum, with both predicting last night that the result will be tight.

The ‘Yes’ and ‘No’ camps finished off their campaigning yesterday with Taoiseach Brian Cowen canvassing in his heartland of Laois-Offaly, describing today’s poll as “an important date in Irish history”.

Polling stations will be open across the country from 7am to 10pm — the longest period ever for a referendum.

Så krydser vi fingre!

al-Ritzau:

I en opsigtvækkende meningsmåling, som i dag offentliggøres i avisen Irish Times, er der for første gang flertal for et irsk nej til EU’s Lissabon-traktat, som irerne ved en folkeafstemning i næste uge skal vende tommelfingeren op- eller nedad til.

Målingen viser, at 35 procent af vælgerne vil stemme nej, mens 30 procent har tænkt sig at stemme ja. Syv procent vil blive hjemme, mens 28 procent ikke har besluttet sig endnu.

Irland er det eneste EU-land, som har sendt reformtraktaten til folkeafstemning. Så selv om irerne udgør mindre end en procent af EU’s samlede befolkning på 490 millioner, kan det blive dem, som med et Nej får forhindret indførslen af traktaten, som skal strømline arbejdsgangene i EU.

Modstanderne er bange for, at traktaten kan betyde, at Irland mister sine særlige regler inden for skat, handel, abort og militær. Den påstand kalder traktattilhængerne for en ren skræmmekampagne.

Mere på The Independent:

The ‘No’ vote has nearly doubled in the past three weeks, jumping dramatically to 35pc from the previous 18pc.

In a remarkable swing, the ‘Yes’ side has dropped five points to 30pc, ahead of the June 12 referendum.