Karen Ellemann igen igen – nu med niqab!

Hvor har Løkke fundet hende? Går han på jagt med hendes far eller hvad? (Ja, det gør han jo sandsynligvis…)

Først var det madpakkesagen, hvor arrogante Ellemann ville sende “hyrdebreve” rundt for at få det genstridige vælgerkvæg til at makke ret – denne gang er det den famøse “burqa-rapport“, som er fremstillet af “folk med interesse i sagen” – dvs. folk som Reino “wahoo” Pedersen, diverse lektorer på Carsten Niebuhr (ingen nævnt, ingen glemt), islamiske taquiyaforeninger og den nye radio med Rune Engelbreth. Disse “eksperter”, som man må formodes at de bliver benævnt, har kun talt med et par mullah’er og nogle skræmte muslima’er, og konkluderer, at der ikke er nogen i Danmark der går med burqa…

Jeg ser jævnligt disse indpakkede kvinder (???) gå rundt her, hvor jeg bor, i både niqab og burqa (jeg kan nemlig se forskel – rejst i Østen, anyone?) – og det er ikke på Nørrebro!

Må jeg have lov at se deres kørekort - øh - fru?

Det går sg* godt for venstre for tiden, sagde hunden. Gud ske lov har vi Dansk Folkeparti til at holde dem lidt i ørerne, hvad man så ellers måtte mene om DF’s politik.

Burqaer? I tager fejl, det er niqab'er.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) offentliggør nu den omdiskuterede rapport om udbredelsen af burkaer og niqab’er i Danmark.

Det sker efter pres fra blandt andre Dansk Folkeparti.

– Vi har valgt nu at offentliggøre rapporten fra Københavns Universitet for simpelthen at undgå flere misforståelser, siger Karen Ellemann.

Ifølge rapportens hovedforfatter er der tre, der bærer burkaer i Danmark og mellem 150-200 niqabklædte, men den konklusion er blevet kritiseret.

Karen Ellemann vil hverken kommentere kritikken af rapporten eller forklare, om regeringen vil lovgive mod burkaer. Rapporten skulle slet ikke have været offentliggjort før regeringens arbejdsgruppe er klar, og det er den ikke endnu.

– Det er ikke færdigt endnu, og det har jeg forstået kommer til at ske snarest, men kan ellers ikke gå ind i det og sige yderligere, siger Karen Ellemann.

Dhimmier må ikke sige “allah”

Fra Kr. Dagblad: (mere hos Michelle Malkin)

[Det er] nu forbudt kristne, hinduer, buddhister og andre religiøse mindretal i landet (det “moderate” Malaysia) at bruge ordet Allah i deres respektive religiøse udfoldelser. Allah er eksklusivt til brug for de 60 procent af befolkningen, som bekender sig til islam.

Det fik en katolsk redaktør for nylig at føle, da han i en artikel refererede til allah i en kristen sammenhæng. Han mente, at regeringen havde trukket forbuddet tilbage. Avisen fik inddraget sin trykketilladelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den er nu på plads igen, men forbuddet består. Redaktøren fik nemlig sin straf for at sige, at forbuddet ikke længere var gældende.

De mange mindretalsreligioner, der sædvanligvis sameksisterer fredeligt med det muslimske flertal, frygter nu, at regeringen er for opsat på at tækkes de mest ekstreme dele af den muslimske befolkning. Der bliver nemlig flere og flere sager om konverteringer, begravelsesformer med videre. Og da sager, som involverer en muslim, skal for et muslimsk sharia-råd fremfor en almindelig domstol, skaber det en række problemer for de religiøse mindretal, da muslimerne oftest får medhold.

Ingen kommentarer.

SEX!

muslimprayer2.jpg

Sexede kvinder ødelægger muslimske mænds bønsliv

HAHAHA!

Mænd ligger søvnløse og kan ikke samle tankerne om bøn, fordi de distraheres af kvinder i sexet tøj, siger fremtrædende imam. Kvinderne i Malaysia går efterhånden så sexet klædt, at mændene ligger vågne om natten og har vrøvl med at hellige sig bønnen. Det er meldingen fra den åndelige (åndelig? My backside!) leder af det Pan-Malaysiske Islamiske Parti, Nik Abdul Aziz Nik Mat, skriver Religion News Blog.

Nik Abdul vil derfor skabe fokus omkring den “følelsesmæssige mishandling”, som unge malaysiske mænd udsættes for, og som sjældent diskuteres, skriver det Pan-Malaysiske Islamiske Parti på dets
hjemmeside.

– Vi hører altid om misbrug af børn og kvinder i hjemmene, hvilket let bemærkes, men det følelsesmæssige misbrug af mænd kan ikke ses, siger Nik Abdul og fortsætter:

– Vore bønner bliver ufokuserede, og vores søvn er ofte forstyrret.

Nik Abdul har tidligere udtalt, at risikoen for voldtægt forøges, når kvinder bruger sminke og parfume.

Men ifølge koranen har både mænd og kvinder et ansvar for at optræde anstændigt, og Nik Abdul opfordrer til voldtægt ved at lægge hele ansvaret over på kvinderne, lyder gensvaret fra kvindegrupper i Malaysia.

Selvom Malaysia har et sekulært retssystem, er landet regeret af et moderat muslimsk flertal, og muslimer i Malaysia bliver dømt ved religiøse domstole, som ikke er en del af retssystemet. Landet er kritiseret for at give hårde straffe til folk, som afviger fra den islamiske lære eller forlader islam.

muslim_prayer.jpg