Kogalskab

Global opvarmning

Her troede jeg, at myten om “den menneskeskabte, globale opvarmning” var stendød og begravet. Men det er den åbenbart ikke mere, end at “de økonomiske vismænd” stadig kan bruge den til at squeeze endnu et par millioner afgiftskroner ud af landbruget, samtidig med, at man 100% ignorerer en meget større kilde til C02 og metan – nemlig den globale befolkningseksplosion:

Danske landmænd skal betale afgift for metanbøvserne fra deres køer. Det er nødvendigt, hvis Danmark skal have en chance for at komme i nærheden af sine klimamål i 2020.
Det foreslår vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd i et nyt diskussionsoplæg.

Metan er en kraftig drivhusgas, 21 gange stærkere end kuldioxid. Den siver ud i atmosfæren fra bl.a. kobøvser (næææ – ko-prutter, faktisk, se billed-dokumentationen ovenfor) og vådområder.

Reklamer

Med arrogancen i højsædet

Lad dem æde briocher

Pæren falder jo som bekendt ikke langt fra hesten, eller hvordan er det nu. Karen Ellemann vil krampagtigt fastholde den socialistiske ordning om, at børns forældre ikke længere må have ansvaret for deres egne børns ernæring, på trods af, at det viser sig, at et stort flertal – også af Ellemanns kolleger på Christiansborg – er imod ordningen.

Det huskes til næste valg, Karen Ellemann. Du opfører dig jo som en vis fransk dame, som sagde: “Kan de ikke få brød, så lad dem æde briocher”,  så mon ikke Karen Ellemanns politiske hovede ryger samme vej som den franske dames (nej, det var IKKE Marie Antoinette).

EB:

Karen Ellemanns forsvar for madtvangen er, at maden er en del af dét at gå i børnehave, og forældrene betaler for det hele.

Skulle hjælpe svage børn
Ministeren har bebudet, at hun vil præcisere i et såkaldt ‘Hyrdebrev’, at kommunerne bare har at leve op til den lov, der ligger. Her stopper det frie valg!

Resultaterne ved redaktionens slutning

Fakta:

Den omstridte madordning

Læs resten

Endnu en pind til Socialdemokratiets ligkiste

Så, nu skal vi være åh, så socialdemokratiske på jeres allesammens vegne – når Sverige gør det, så skal sosserne også:

En rigtig sosse

Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen vil ophæve den livslange karantæne, som forhindrer danske bøsser i at donere blod på grund af frygten for AIDS.

Hvordan i alverden er den inkompetente teenage-gås blevet Sundhedsordfører? Er hun ude på at slippe en aids-epidemi løs på grund af politisk korrekthed?

KARANTÆNEREGLER FOR BLODDONORER

Se i øvrigt den til enhver tid nyeste udgave af Sundhedstyrelsens brochure ”Bloddonorer, aids og leverbetændelse”.

Ved årsskiftet 2008/2009 kom der nye karantæneregler. Karantænereglerne er uundværlige i opretholdelsen af en af verdens sikreste blodforsyninger.

Risikobetonet adfærd

Risikobetonet adfærd medfører enten permanent udelukkelse eller 6 måneders karantæne. Risikobetonet adfærd betyder øget risiko for smitte med HIV og leverbetændelse (hepatitis) af type B og C.

Følgende udelukkes permanent:

  • Person, som har haft samleje med en prostitueret i Danmark eller i udlandet
  • Person, som er eller har været prostitueret
  • Person, som er eller har været stiknarkoman
  • Person, som deler eller har delt injektionsnål med andre
  • Mand, som har haft samleje eller andet seksuelt samvær med en anden mand
  • Person, der har været behandlet for blødersygdom før 1988
    Følgende udelukkes 6 måneder efter risikoadfærden er ophørt:
  • Kvinde, som har haft samleje med en biseksuel mand
  • Person, som har haft samleje med en stiknarkoman
  • Person, som har haft samleje med en person, der er behandlet for blødersygdom før 1988
  • Person, som har haft samleje med en person fra geografiske områder, hvor HIV forekommer udbredt i befolkningen, især områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien og Sydamerika
  • Person, som har haft samleje med en person, som er HIV-positiv

OBO’en trutter

Eferhånden synes jeg, at de liberale holdninger minder mere og mere om rendyrket egotrip og uvidenhed. “Ja, for helvede, hvor er det fedt i markedssammenhæng” – når folk er 18, er de jo alligevel 100% uddannede forbrugere, så hvorfor spilde tid på almen dannelse.

“Som Trykkefrihedsselskabet fungerer i dag, synes jeg, at det trækker i den forkerte retning – i retning af mindre frihed i Danmark.”

Jamen du bedrevidende – læs Bernard Lewis, hvis det ellers siger dig noget.

… og r***n går…

Stemningsbillede fra Tingbjerg - her ses skolen

Stemningsbillede fra Tingbjerg - her ses skolen

Fra Sappho – nu træder S’es konfirmand-Løjtnat-Pjock i karakter, og næste gang vil han måske bruge endnu stærkere ord. Så pas på, Kalashnikov- og koran-entusiaster, eller Frank kommer efter jer!!! Snakke, det kan han!!!

Frank Jensen: – Vi skal have Tingbjerg tilbage!
Socialdemokratisk overborgmesterkandidat kalder udviklingen i Tingbjerg rystende og kræver bydelen tilbage som en integreret del af København. Det skal ske ved hjælp af en forebyggende indsats og lommepengeprojekter.

“Derfor foreslår jeg, at vi skal skabe et korps af voksne frivillige støttepersoner, som kan få et tillidsfuldt 1:1 forhold til unge. Den frivillige skal hjælpe med lektielæsningen og tage sig god tid til den unge, som savner kontakt med ansvarlige voksne i deres hverdag.”

Jeg savner ord! Og han skal være Københavns næste overborgmester (det er jo allerede afgjort)???

Læs også Lars Hedegaards artikel Tingbjerg emirat

Gorebal Warming i Tromsø

Pas på - udledning af varm luft!

Pas på - udledning af varm luft!

Man må sige, at “opfinderen af Internet” og Connie Hedegaards store forbillede, Al Gore, forstår at føre sig frem…

180Grader:

“Isen smelter for øjnene af os,” råbte Al Gore bl.a., da han i dag talte i Nordnorge.

USA’s tidligere vicepræsident Al Gore holdty i dag en rigtig ølkassetale, da han talte om klima på Arktisk Råds møde i den nordnorske by Tromsø, skriver Ritzaus Bureau.

“Isen smelter for øjnene af os. Skal vi virkelig give en jord, der er i ubalance, videre til de kommende generationer? Skal fremtidens generationer se tilbage på os og sige ‘hvad skete der, var de i trance? Lyttede de ikke til forskerne, og var de helt ligeglade med deres børn og børnebørn?’,” nærmest råbte Al Gore ifølge Ritzau.

Al Gore, der har en britisk domstols ord for, at hans fremtidssyner om klimaet ikke er i overensstemmelsen med klimavidenskaben, har de senere år engageret sig stærkt i bestræbelserne på at få verdens befolkninger til at frygte global opvarmning.

Så er Mrs. Clinton i gang

– men med hvad? Hun vil forære Hamas en meget stor pose penge.

Amerikanerne har et fuldstændig naivt forhold til islam. Specielt amerikanske, democrat-overklassegimper. Og hvis disse får magt, tror de, at udenrigspolitik er en dame-sammenkomst i baghaven med te og småkager, hvor man formidler penge til værdigt trængende, mens man retter på hatte-creationen.

Kimpo – det må være specifikt din afdeling. 😐

USA vil genopbygge Gaza for milliarder
USA planlægger at give 900 millioner dollar til genopbygningen af Gaza. Pengene skal kanaliseres gennem FN.

FN’s ambulancer kører rundt med våben for Hamas. De landes ledere lyver, så stærkt en hest kan rende. UNHCR er domineret af islamiske og fascistoide diktaturstater.

Pengene skal administreres gennem FN og andre organisationer. De vil ikke blive distribueret via den militante gruppe Hamas, der kontrollerer Gaza, slår embedsmanden fast.

Skal vi vædde, embedsmand? Det ensete USA opnår er en belastning af gode, american tax payers samt, at Hamas kan afslutte sin hudna (ara: هدنة) lang tid, før de ellers kunne.

Hvis denne fastslående embedsmand får ret, vil Hamas selvfølgelig (mozartvioliner.mp3) begynde at bygge veje, vand- og elektricitetsværker, opdyrke jorden og sende børnene i rigtige skoler, hvor de lærer de grundlæggende færdigheder (sprog, regning, matematik, historie, biologi o.s.v.), og så skal I bare se ørkenen blomstre…

USA’s nye udenrigsminister, Hillary Clinton, vil annoncere beslutningen, når hun i næste uge deltager i et møde i Egypten, hvor genopbygningen af Gaza skal diskuteres.