Lær af Norge

Norges justitsminister, Knut Storberget, har bestilt næste fly til afviste asylansøgere, der skal sendes ud af Norge. Ministeren satser på, at antallet af hjemsendte asylansøgere i år skal sætte rekord.

I 2009 blev 3340 asylansøgere uden lovligt ophold i Norge sendt ud af landet med tvang. Flere gange skete det via fly, der blev hyret af Norge alene, i samarbejde med Sverige eller med EU.

En af de seneste tvangsudsendelser skete i december, da 30 irakiske mænd blev fulgt op i et fly og sendt til Irak. 60 norske politifolk ledsagede dem.

Justitsminister Storberget siger til norsk radio, at mange flere sendes ud af Norge på denne måde i år. Målet er at tvangsudsende 5000, altså næsten 1700 flere end i fjor, og det næste fly er bestilt.

– Jeg kan ikke røbe nøjagtigt, hvornår eller hvorfra det afgår. Men der kommer til at afgå langt flere fly, siger han.

Antallet af personer, der søger asyl i Norge, er på vej ned. I januar 2009 søgte 1300 asyl, i januar i år var det 800.

Nedgangen begyndte ifølge avisen Verdens Gang i august sidste år. Da var antallet af asylansøgere steget til 1800 om måneden, men i det seneste halve år er antallet faldet jævnt.

Justitsministeren mener, at faldet hænger sammen med, at der sker flere tvangsudsendelser end tidligere. Det virker afskrækkende, mener han.

– Jeg tror, at det er en vigtig grund. Mennesker, der drager på flugt, og som ikke har grundlag for at opholde sig i Norge, ser, at det ikke nytter, siger han.

Hvad venter vi på?