Margrethe Monika S. Lir Hansen hædres i pressen

Tak til Hodja og Kim

(?)

Fra Groft Sagt - foto: (?)

Anstændighedens forpost
Det er egentlig ikke fordi, de Radikale ikke har problemer nok i forvejen. Nu har partiet blot fået ét mere. Hun hedder Monika Margrethe Hansen, er 37 år, partimedlem og selverklæret »humanist og borgerrettighedsforkæmper«.

Alt dette til trods har hun et problem med at styre sit sprog, som når hun f.eks. på sin personlige blogpost for et mere anstændigt Danmark kalder deltagerne i den fredelige pro-israelske demonstration på Rådhuspladsen for 14 dage siden for »højrenationalistiske venner, anti-muslimske demagoger, fremmedfjendske små tosser og hadske islamofobiske præster«. Af en eller anden grund har Groft sagt svært ved at genkende billedet, men det må skyldes, at vi tilhører samme gruppe.

Uanset hvad er der, så vidt vides, ytringsfrihed i dette land, skønt det ville være opløftende at blive begavet med Monika Margrethe Hansens bevisførelse for selvsamme påstand, al den stund at det må anses for at være på grænsen til det uanstændige eller under alle omstændigheder intellektuelt uhædeligt at begive sig af med løse påstande. Selv for en borgerrettighedsforkæmper.

Ingen kommentarer.

Nyheder fra UN Watch

Om “misforholdet” mellem antallet af dræbte i Israel-Hamas-krigen:

The misconception is that in the current war between Hamas and Israel, culpability is to be determined by simply comparing the amount of deaths and casualties on each side, and then reaching a verdict.
Israel must be the guilty party, goes the logic, because the numbers are so much higher on the Hamas side.

En kommentar fra en beboer i Sderot, umiddelbart øst for Gaza-striben:


Are human rights for some, but not others?

Global opvarmning

Det går vist ikke så godt for CO2-freaksene for tiden:

051206winterblunder-x

Connie Hedegaard og Al Gore (tv og i midten)

Arktisk kulde på under 20 minusgrader lammer lige nu store dele af Tyskland og Frankrig. Koldest var det den tyske i delstat Sachsen, hvor termomete­ret i Delitzsch viste mi­nus 26 grader. I Mainz kørte spe­ci­el­le “Kuldebusser” i nat rundt med tæpper og varm kaffe til byens hjemløse.

Kulden har også ramt nabolandet Frankrig hårdt. De frysende franskmænd har skruet så meget op for varmen, at elforbruget sætter ny rekord – el­net­tets ejer RTE opfordrer derfor til at slukke for vaske­ og opvaskemaskinerne fra klokken 17 til 20.

Flere flyafgange aflyst
Og ligesom i Tyskland, hvor snefald udløste forsinkelser i lufthavne som Frankfurt, måtte flyrejsende i Paris’ Charles de Gaulle-lufthavn væbne sig med tålmodighed og tilbringe natten på hoteller. Alene Air France blev nødt til at aflyse 150 flyvninger.

Temperaturerne i Frankrig ligger cirka fem grader under normalen om vinteren.

Gråt betyder kulde... Klik på bedlet for animation

Gråt betyder kulde... Klik på bedlet for animation

Ahmadinejad holder juletale i Great Bumf***ingstan

Man må næsten daglig undre sig over englændernes selv-destruktivitet. Fra kpn.dk.

Mere om sagen på Honest Reporting.

Den engelske tv-kanal Channel 4 sender hvert år den 25. december en juletale, der er tænkt som et alternativ til Dronning Elisabeths traditionsrige juletale. Tv-kanalen havde i år valgt Mahmoud Ahmadinejad som årets taler, og det har vakt vrede i England.

Flere menneskerettighedsorganisationer har kritiseret valget af Ahmadinejad, og den kontroversielle juletale har nu også fået den engelske regering på barrikaderne. Regeringen har således valgt at give Channel 4 en påtale for at vælge den iranske præsident til at sende årets julehilsen.

Ahmadinejad har de seneste år gjort sig bemærket internationalt ved at beskrive Holocaust som blot en myte og forlange, at Israel bliver slettet fra verdenskortet. Han skabte derudover overskrifter, da han i 2007 slog fast, at der ikke findes homoseksuelle i Iran (videoen).

Han fokuserede i årets juletale på medmenneskelighed, men rettede også et angreb mod de ”ødelæggende, onde og imperialistiske kræfter”, som han mener hersker i dag.

Læs resten

Global warming – fiks propaganda

(Hat tip: Mikael)

This clip has it all, from an enviro-idiot point of view, including:

• The adorable earth-concerned moppet who is smarter than everyone else
• Claims of scientific unanimity on the issue of warming
• The zombie businessman who Just Doesn’t Care
• People actually running away from rising seas
• Wild, all-encompassing predictions: “There’s going to be misery, wars, not enough water or too much.”
• A four-to-ten year deadline before the planet hits “fatal point”

Islamisk “videnskab”: Om AIDS og fluer

Næsten humor i samme klasse som Komiske Ali, hvis det ikke havde været så tragisk…

Fra MEMRI:

Following are excerpts from a program featuring Dr. Ahmad Al-Muzain, a Palestinian expert on Koranic science, which aired on Al-Aqsa TV on September 19, 2008:

Ahmad Al-Muzain: The Prophet Muhammad said: “If a fly falls into your drink, you should dip it in the drink, and then dispose of the fly, because one of its wings bears a disease, and the other wing bears the cure.” This hadith was included in the Al-Bukhari collection. This hadith makes it absolutely clear that the Prophet Muhammad confirmed a clear scientific fact: If a fly falls into a vessel – before a person drinks from this vessel, he should dip the fly in his drink, before disposing of it. Then he should drink the beverage, because it won’t do him any harm. Why? Because one of the fly’s wings bears the disease, and the other one bears the cure.
[…]

In Germany, the Church paid a very large sum of money to two scientists to disprove this hadith. Since this hadith appears in the Al-Bukhari collection, we cannot claim that it is unreliable or anything, and so they thought that if they could prove that this hadith contradicts science, they would be dealing a devastating blow to Islam.
[…]

The scientists took samples from the wings of flies, and began to examine them, analyze them, and take samples from their surface, in order to expose what existed on each wing. The devastating result constituted a slap in the face. The truth was devastating, and it backfired on them. The two scientists reached an astounding conclusion. They said that on one of its wings, the fly carries a huge amount of different types of bacteria, which adhere to it when it lands on rotting pieces of food that it eats. As for the other wing, Allah has given the fly the great ability to carry antidotes to these microbes.
[…]

When Bayer, one of the world’s largest pharmaceutical companies, learned about this study, it derived great benefit from it. It established biological breeding farms, where they would raise flies and extract antibiotics from their wings – the strongest antibiotics in the whole world. This antibiotic was made into a course of five pills, which is given to the patients, and it is used – believe it or not, my brothers – to treat AIDS patients. It strengthens their immune system, and destroys all types of microbes with which they are afflicted. This is all thanks to the power of this antibiotic. Obviously, this antibiotic is very expensive, and one course costs more than $500, but it is very strong and effective. How did they discover it? From this hadith.
[…]

Did the Prophet Muhammad have labs to carry out research? Did Abu Bakr know anything about entomology, parasitology, or bacteriology? Of course not. Absolutely not. So how did they make all these scientific accomplishments? The only logical conclusion is that this science was revealed to the Prophet Muhammad by the Creator.

Flere perler fra Ahmed her.

TV2’s forhold til censur og sandhed

Sådan tackler TV2 “problematiske” scener: De bliver klippet fra!!! Længe leve demokrati og “Public Service”!

TV2 synes, at denne kvinde er for fræk, så hende censurerer de væk

TV2 synes, at denne kvinde er for fræk, så hende censurerer de væk

En somalisk kvinde står rankt midt på Nørrebrogade. Bag hende troner et sort lig af en udbrændt bil. Sådan så en af scenerne ud i Cathrine Asmussens film om Naser Khader, ’Mig og Naser’. Scenen blev til, mens Muhammedkrisen var på sit højeste. På det tidspunkt, hvor Nørrebro nærmest stod i flammer.

Bil havde intet med sagen at gøre
Men scenen fik en usædvanlig kort levetid. En halv time før filmen skulle sendes, 25. september 2007, fandt TV 2 nemlig saksen frem. Og uden at inddrage filmens instruktør klippede de den somaliske kvinde og den brændte bil ud.

Forklaringen på indgrebet, der senere er blevet kaldt urimeligt og drastisk, var, at den brændte bil ikke havde noget som helst at gøre med hverken Muhammedkrisen eller Naser Khader.

»Stærkt manipulerende«
Bilen havde fået motorstop og var selvantændt. »Jeg oplevede bilen som stærkt manipulerende. Og det er præcis sådan nogle situationer, jeg vil undgå i fremtiden«, siger TV 2’s programchef, Keld Reinicke.

Han har nu besluttet, at filmskabere, der leverer til TV 2, skal overholde tv-kanalens værdier.

Hvis ikke de gør det, vil TV 2’s klippere tage saksen i egen hånd og klippe problematiske scener ud af filmene, inden de bliver vist.

Læs resten

EUSSR contra befolkningerne i EU – som sædvanlig

Ireland – Four Green Fields kan hurtigt blive en One Green Field (Under Sharia), takket være EUSSR:

Fra Aktuelt’s afløser, Politiken-aspiranten Berlingske Tidende

Bruxelles: Irland har i de seneste to år oplevet et meget stort antal ægteskaber mellem ikke-irske EU-borgere og folk fra lande uden for EU. Og landets justitsministerium mener, at et stort antal af ægteskaberne er indgået for, at borgere fra lande uden for EU har kunnet skaffe sig opholdstilladelse i Irland. skriver Irlands offentlige tv- og radiokoncern, RTE, torsdag.

Justitsministeriet i Dublin har ifølge RTE konstateret 4.600 ægteskaber indgået i Irland siden 2006 mellem ikke-irske EU-borgere og folk fra lande uden for EU.

Ifølge de irske myndigheder er 30 pct. af de nygifte enten afviste asylsøgere eller studerende, hvis visum var løbet ud. Samtidig falder det i øjnene, at cirka 460 af de EU-borgere, der er blevet gift med ikke-EU-borgere i Irland, er fra Letland.

50 pct. af de nygifte letter har fundet ægtefæller fra Pakistan, Indien eller Bangladesh.

Læs resten

Socialismens historie

Klik over på The Peoples’ Cube og bliv hjernevasket. 🙂

Det godtroende trækdyr

Det godtroende trækdyr

Peoples’ Cube har desuden – i lighedens navn – opfundet en Rubiks-terning, som gør alle folk lige intelligente – selv diverse underlødige socialist-bloggere skulle have en chance her:

Alle er ligestillet - også inellektuelt!

Alle er ligestillet - også inderlægtuelt!

Godhedsindustriens tavshed

Et offer for diktatur og analfabetisme

Et offer for diktatur og godhedsindustri

Hvorfor? Er de bange for, at danskerne bliver skeptiske overfor U-landshjælp? Så vil jeg sige, at det var på tide. Dette er jo langt fra den første af disse affærer. Min gamle moder har været sekretær i Røde Kors i en længere årrække – hun kan fortælle artige historier om diktatorers brug af de indsamlede midler. Jo før folk finder ud af, at de er med til at financiere diktatorens guld-badekar og kanoner i stedet for at fylde maverne på sultne mennesker, jo bedre. Vi har efterhånden brændt penge af i Afrika og Mellemøsten siden 2. Verdenskrig uden at nogen har fået det bedre af den grund. Alle de gode mennesker, som har spyttet i bøssen, må nok se i øjnene, at de er blevet fuppet.

Salg af afladsbreve

Salg af afladsbreve

Nå, men i det mindste har de pæne mennesker så købt aflad, og skal derfor 300 år mindre i Skærsilden, når de dør. Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af Skærsilden springer!, som afladskræmmeren Texel så smukt udtrykte det.

Og hvad har Danida at sige? Jo: Danidas opgave er at fortælle de positive historier,” siger kontorchef i Danida Mette Melson til avisen...

Danidas opgave er med andre ord at lyve så stærkt som en hest kan rende, indtil remmer og tøj ikke kan holde længere, ved at undlade at give disse oplysninger fri. Endnu en pinlig sag for Godhedsindustrien.

Nyhedsavisen afslører:

I ét af dokumenterne fra Danida fra 19. april 2006 står der for eksempel om en sag i Tanzania: »Bedrageriet omfatter i alt 3,8 millioner kroner. Politiet er af den opfattelse, at alle pengene er brugt i mislykkede mine- og ædelstensinvesteringer.«

»Der er tale om et tilfælde af tyveri af 5.000.000 FCFA (cirka 57.000 kroner. red) af befolkningens bidrag til nye vandpunkter, som kassereren ved regional direktionen for vand havde stukket i egen lomme,« fremgår det af et andet dokument fra 14. februar 2008 om en sag i Benin. »Der er begået underslæb for et samlet beløb på cirka DKK 316.000 kroner,« står der i en sag fra 3. oktober 2005. Og et overslag over svindel og forsvundet udstyr i et projekt »beløber sig til 426,283 kroner,« skriver Danida den 30. januar 2008.

Omar Hassan al-Bashir - uværdig modtager af dansk bistand

Fra 180Grader:

Danida, som bestyrer fordelingen af de danske ulandsmilliarder i Udenrigsministeriet, har holdt snyd for mindst 176 mio. kr. hemmeligt. “Danidas opgave er at fortælle de positive historier,” lyder forklaringen fra en kontorchef.

Igennem de seneste fire år har der været 395 tilfælde af svindel med danske ulandsmidler, fremgår det af hidtil hemmeligholdte oplysninger, som Nyhedsavisen og TV2 har fået fat i. I 244 af sagerne har de to medier fået adgang til nærmere viden, som bl.a. viser, at der er tale om svindel for mindst 176 mio. kr. Men det er kun toppen af isbjerget, fortæller en ekspert på området.

“I har kun fundet en brøkdel af det reelle snyd og tyveri,” siger revisor Arthur Andreasen fra Dansk Revision, der har arbejdet med at kontrollere bistandsmidler igennem mere end 20 år, til Nyhedsavisen.

I den del af isbjerget, som befinder sig under havoverfladen, finder man bl.a. de 151 svindelsager, som Danida ikke vil udlevere oplysninger om, angiveligt “af hensyn til diplomatisk kotyme for samarbejde med andre landes ambassader og myndigheder,” som Danida skriver i et brev til Nyhedsavisen i december 2007.

Bedragerisagerne, som Nyhedsavisen har fået aktindsigt i, har ligget på Danidas kontor i årevis. Og der kommer hele tiden nye svindelsager til, men Danida vil ikke fortælle om dem til offentligheden.

Danidas opgave er at fortælle de positive historier,” siger kontorchef i Danida Mette Melson til avisen.

Læs mere på U-landsnyt

Om diskoteker og “diskrimination”

Hvad er der galt med dette billede, som Politiken bruger til at illustrere, at 2. og 3. generations indvandrere ofte afvises ved indgangen til diskoteker?

Tja, for det første kommer 2. og 3. g’erne i store flokke af MÆND, som ikke har kvinder med, men som skal ind og duske små, lyshårede “dansker-ludere”. Man ser jo ALDRIG en islamisk pige på diskotek, med mindre de er så vestligt indstillede, at de sandsynligvis på et tidspunkt “kommer til” at falde ud over en altan eller sådan noget. Iøvrigt kan de meget få unge islamiske kvinder, som forvilder sig ind på et diskotek, forvente at blive overfaldet af deres egne, fordi de går på diskotek, og endda uden heejab eller burqa.

Og da de aldrig selv har piger med, vil det naturligvis også skabe gnidninger, men det er jo det sædvanlige – muhamedanere bidrager aldrig til noget, men tager med den ene hånd og tager med den anden.

I øvrigt drikker de islamtroende sodavand (alkohol er jo strengt haram), og er derved mere en omkostning for værtshusholderne, som tjener deres levebrød ved at udskænke alkohol. Og selv om de drikker sodavand, opfører de sig alt for tit værre end selv de mest stang-stive danskere. (Hint: Speed og steroider er ikke nævnt i Koranen)

Nå, tilbage til billedet: De to nydelige unge mennesker ser grangiveligt latinamerikanske – og under alle omstændigheder vestligt sekulære ud. De ligner oven i købet nogle af mine gode venner. Der er så vidt jeg er orienteret ikke specielle problemer med katolikker på diskotekerne. Ren manipulation i bedste Tøger Engelbreth-stil.

Der skal »indføres en ordning, hvor det skal have konsekvenser for bevillingshavere, hvis de diskriminerer i nattelivet«, fremgår det af en rapport fra regeringen, der blev offentliggjort i dag.

Middel mod ekstremisme
Forlaget er led i at bekæmpe, at unge indvandrere radikaliseres og udvikler ekstremistiske holdninger, som regeringen har lovet i sit regeringsgrundlag. Rapporten indeholder i alt 41 nye og gamle initiativer.

Forslaget er altså lavet specielt med henblik på islam-troende. For ikke at “marginalisere” og “radikalisere” disse “stakler”, skal restauratørerne nu trues på pengepungen til at lukke dem ind.

Øjnene er sjælens spejl

Det ville jo være dejligt, hvis et sådant tiltag virkede – så kunne vi bygge en masse diskoteker i Iraq og Afghanistan og trække vores tropper hjem med god samvittighed. Lande som Sudan, Iran, Iraq, Gypten, Libanon, De palæstinensiske Selstyreområder etc, kunne også godt – ud fra denne geniale betragtning – have brug for en massiv diskoteks-indsats. Der bare lige det problem, at diskoteks-musik (og visse steder musik i det hele taget – for ikke at tale om dans – fydaføjda) er lige så haram som alkohol i de islamiske lande.

Jeg er i langt de fleste tilfælde ganske overbevist om, at dørmændene ikke er racistiske (hvad så end det ord betyder for tiden – Dansk Sprognævn?), men derimod af erfaring kender deres lus på gangen. Hvis unge, sexfrustrerede hormonbomber fra Mellemøsten kunne finde ud af at styre sig, ville der jo ingen problemer være med at lukke dem ind. Hvor mange japanere, englændere, italienere, grækere, spanioler, amerikanere og latinoer har problemer med at komme ind på diskoteker? Det er der ikke lavet statistikker over, så vidt jeg er informeret. Ret mig endelig hvis jeg tager fejl. Men kæledæggerne fra Fredens Religion® skal selvfølgelig endnu en gang have særbehandling.

Men den vinkel er Tøger Seidenfaden og hans ideologiske mentor, satanisten Rune Engelbreth, selvfølgelig ikke interesseret i at få frem.

For at blive klogere på de problemer, der udspiller sig i nattelivet mellem dørmænd og diskoteksgæster fik Århus og Københavns Kommune i september 2007 udarbejdet en rapport, og den foreslog bl.a. videoovervågning.

Men den foreslog også mere kontroversielle tiltag, som er kendt fra udlandet. I Frankrig sender myndighederne f.eks. indvandrergæster på uanmeldt adgangskontrol på diskoteker og udsteder store bøder til indehaveren, hvis der forskelsbehandles.

Det er det, som kaldes “agent provocateur” – Dan Lynge i mindre målestok. Velbekomme.

Og i Sverige kræves der omvendt bevisbyrde, hvis en dørmand bliver anmeldt for diskrimination, så er det op til diskoteksindehaveren og dørmanden at bevise sin uskyld.

Wikipedia:

Normalt anses det for uetisk og i strid med menneskerettighederne at anvende omvendt bevisbyrde, idet det bør være op til anklagemyndigheden at bevise og sandsynliggøre at den anklagede er skyldig.

De DIIS’er os!

Hvor svært kan det være? Lad SÅ befolkningerne stemme om, om vi vil have EU’s sminkede lig af en “forfatning” påtvunget os, eller om danskerne er villige til at vedtage den censur-, forsvars-, monetær- og retspolitik som forsøges presset ned over hovedet på os.

Men det tør I ikke – og ville under ingen omstændigheder rette jer efter resultatet, som vi har set igen og igen. Via JP – læs hele artiklen.

De danske forbehold begrænser den danske indflydelse i EU. Ikke kun inden for euro-, forsvars- og retssamarbejdet, men også ved traktatforhandlinger, konkluderer længe ventet DIIS-rapport.

Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, præsenterede mandag en længe ventet rapport omkring de danske EU-forbehold. Rapporten konkluderer, at de danske forbehold omkring euro-, forsvars og retssamarbejdet går hårdt ud over samarbejdet i unionen.

“Prisen for at redde forbeholdene har ofte været, at man måtte opgive at kæmpe for andre danske prioriteter for traktaterne. Derudover betyder forbeholdene, at Danmark i dag vil have vanskeligere ved at varetage rådsformandskabet, idet Danmark ikke vil kunne føre forsædet i centrale råd,” skriver DIIS i rapporten.

Mens EU-formandskabet i 2002 var en stor succes for Danmark, peger udenlandske kilder i rapporten på, at Danmarks kommende formandskab i 2012 vil blive en meget svær øvelse med forbeholdene intakt.

Morten Messerschmidt fra DF har følgende betragtninger i denne sag (Pressemeddelelse d. 30/6-2008):

– I kapitlet om euro’en er det interessant, at man på den økonomiske side kun forholder sig til situationer, hvor kronen kan komme under pres (p.83), mens man ikke diskuterer fordelene ved at kunne justere renten fleksibelt og uafhængigt. Og rapporten ignorerer totalt, at den slovenske finansminister for få måneder siden slog fast, at der slet ikke er nogen politisk indflydelse som medlem af euro’en, siger Morten Messerschmidt.

– På det retslige områder skinner det politiske virkeligt igennem. Det anerkendes, at Danmark har bevaret autonomi på udlændingepolitikken – men dernæst følger konklusionen, at Danmark grundlæggende er sat uden for indflydelse (p.222), fordi vi kopierer flere af EU´s love. Men ved at kopiere retsakter får Danmark jo en national selvstændighed, som ingen andre EU-lande har. Vi kan nemlig til enhver tid ændre reglerne igen – det kan de lande, der er bundet af EU, ikke. Men det ser rapporten helt bort fra, kritiserer Morten Messerschmidt.

– Også når det kommer til konklusionerne om forsvarsforbeholdet, synes rapporten at være rent bestillingsarbejde. Tankerne om en EU-hær skydes hen som en ren hypotese, og man overser, at eksempel Tysklands kansler Merkel med jævne mellemrum slår til lyd for tanken. Rapporten gør meget ud af forholdet til NATO og FN, men levner ikke plads til, at Danmark uvægerligt vil miste indflydelse, hvis særligt Frankrigs planer om, at EU skal optræde som en fælles enhed i NATO, går i opfyldelse, siger Morten Messerschmidt.

Helsø og Hommel

Jeg har hele tiden ment, at Hommel var uskyldig. Godt, i det mindste, at den afgående forsvarschef, Gen. Helsø, kan finde det i sig at fremkomme med en offentlig beklagelse. Hats off, General!

Sagen opstod jo, fordi multi-kulti-segmentet (faste læsere ved hvem jeg mener) kørte sagen op sammen med nogle muhamedanske tolke, som – jeg må næsten sige som sædvanlig – løj stærkere end en hest kunne rende. Hvilket typer som de Radikale og Enhedslisten selvfølgelig kastede sig over som en flok aber over en bunke bananer og gjorde meget større, end det i virkeligheden var. Og det gav selvfølgelig mainstream medierne blod på tanden, så sagen fik en ekstra gang gas.

For at rekapitulere: Annemette Hommel havde forhørt irakiske krigsfanger, og hun havde så sandeligen bedt dem om at sætte sig på jorden, i stedet for i de ergonomisk korrekte, arkitekttegnede designermøbler, som forefindes i ethvert militær-telt.

Desuden havde hun nægtet en fange vand i et helt kvarter, da vedkommende allerede flere gange havde fået vand. Det arme menneske blev jo nær styrtet i graven af denne barbariske tortur. Hun havde angiveligt også sagt “sgu” og “fanden” til de sagesløse terrorister.

At irakerne så har det med at bruge RIGTIG tortur (afrivning af negle, tæsken til døde og mange andre sjove ting) er jo ganske uvæsentligt i denne sammenhæng, for det er jo lige så alvorligt at nægte en flabet fange vand i et kvarter, som at rive neglene af ham og stikke hans øjne ud med rødglødende jernstænger. Nå, så skulle pointen vist være slået fast…

Den tidligere efterretningsofficer Annemette Hommel får nu en undskyldning fra forsvarschef, general Jesper Helsø. Fire år efter at forsvaret stemplede hende med mistanken om, at hun havde behandlet irakiske fanger umenneskeligt, har hun ikke alene fået rettens ord for, at hun er uskyldig. Nu får hun også, hvad der er så tæt på en undskyldning på forsvarets vegne, som man kan komme.

I et farvel-interview i dag forklarer forsvarschefen, at omstændighederne, da Annemette Hommel blev hjemsendt som mistænkt for at have overtrådt Genèvekonventionerne om behandling af krigsfanger, var sådan, at man næppe kunne have handlet anderledes. Men det var til stor lettelse både for Annemette Hommel og for forsvaret, da hun blev frikendt i Østre Landsret, siger Jesper Helsø.

Formanden for forsvarets officerer, kommandør Bent Fabricius, er helt enig med forsvarschefen i, at man gav Hommel en dårlig behandling, da man »i nattens mulm og mørke sendte hende hjem uden en fair chance for at udtale sig«. Bent Fabricius mener ikke, at Hommel-sagen generelt fik officerer til at vige tilbage for at handle selvstændigt og træffe måske ubehagelige beslutninger.

»Men selvfølgelig betyder det noget, at man kan sige undskyld og at man tog fejl. Det tager jeg hatten af for,« siger officerernes formand.

Annemette Hommel er selv glad for forsvarschefens melding. »Det glæder mig naturligvis meget, at man indser og officielt anerkender, at det var nok en fejl, at man handlede, som man gjorde,« siger hun. Annemette Hommel fik fra 1. januar i år også den anerkendelse, der ligger i, at hun avancerede fra kaptajn til major af reserven.

En kommentar til sagen (læs det hele her):

En skueproces er normalt ikke noget, vi tror foregår i Danmark. Det er betegnelsen for en retssag, som gennemføres på skrømt, hvor det allerede fra starten af er sikkert, at den anklagede vil blive dømt, men hvor man gør, som om retssagen er retfærdig. Sagen mod Annemette Hommel var ikke en skueproces på helt den måde. I den sag var det nemlig hele tiden meningen, at hun skulle frikendes.

Skueprocessen mod Annemette Hommel kørte i retten og medierne over en lang periode og endte som planlagt med hendes frikendelse, for hendes reelle modpart, det militære system, havde ikke nogen interesse i, at hun blev dømt. Tiden gik, og der blev ikke rejst tiltale mod andre end Hommel og militærpolitifolkene, som var tiltalt sammen med hende. Henrik Flach, hendes chef i Irak blev ikke tiltalt. Han blev tværtimod den 02.02.2004 tildelt en af kongehusets hædersbevisninger (Ridder af Dannebrogsordenen). Kaptajn Henrik Simonsen fra Forsvarsakademiet, som ifølge medierne havde tilskyndet hende til at skrue bissen på, blev ikke tiltalt. Major Jan Brink fra Hærens Operative Kommando, som slettede en vigtig e-mail i sagen, blev ikke irettesat, og ingen andre i den militære ledelse blev tiltalt eller frataget deres poster.

“Før den irske folkeafstemning holdes der lav profil i EU”

al-Ritzau via MetroXPress:

Danmark ratificerede ufærdig traktat

Ud af ovnen i utide? EU-traktaten er ufærdig på 33 punkter, hvoraf nogle er vigtige, siger ekspert. Før den irske folkeafstemning holdes der lav profil i EU.

Danmark og 14 andre EU-lande har ratificeret en traktat, der på flere nøglepunkter slet ikke er færdig.

En liste med 33 uklarheder, som det slovenske EU-formandskab har lavet, ligger stadig uforløst og venter. Dels på den irske folkeafstemning 12. juni. Dels på en britisk ratifikation, som ifølge en diplomat skulle ske inden juli.

– Nogle af de 33 punkter er meget vigtige, andre mere tekniske. Men de skal alle løses, hvis denne traktat skal træde i kraft, siger Sebastian Kurpas, analytiker ved tænketanken Ceps.

Et tvivlsspørgsmål gælder sekretariatet under EU’s første præsident, hvilket i givet fald kan påvirke statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) chancer for at få posten.

Hvis jobbet bliver mindre magtfuldt, end ordet “præsident” måtte antyde, så øges chancerne nemlig for et lille land som Danmark.

– Stillingens begrænsninger skal stå klart, inden personen udpeges, siger den britiske EU-parlamentariker Andrew Duff.

Uffe Ellemann-Jensen og Blekingegadebanden

Uffe Ellemann-Jensen, som har det åh, så svært med “tonen i debatten”, og som er en af de fremmeste til at give køb på ytringsfriheden, holdt sig passiv, selv om PFLP tilbød hjælp.

Det ser mere og mere ud som om Hr. Ellemann-Jensen har haft en “undercover”-agenda. En stinker af rang er det i alle tilfælde.

OPDATERING: Uffe Ellemann-Jensen siger, at oplysningerne blev givet videre. Hø hø. Det er aben så hermed også blevet.

Eks-udenrigsminister Ellemann er i dag eks-chef for DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, som iøvrigt kan bryste sig af et tæt samarbejde med Institut for Menneskerettigheder (IMR) i Dansk Center for Internationale Studier og Menneskeret­tigheder (DCISM) i form af fælles administration og bibliotek.

Kasper Krogh og Bent Blüdnikov skriver i dagens Berlinger:

PFLP-topleder tilbød daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen at vidne i Blekingegade-sagen, hvor PFLP-lederen var mistænkt i bandens planer om at kidnappe en svensk milliardærsøn. Uffe Ellemann-Jensen forholdt sig passiv.

Læs resten

Hvorfor alt det postyr om tørklæder?

Herregud – vi ved jo alle fra pressen, at de sølle 30 gram stof kun bliver båret ud fra frivillighedens princip, og at tørklæder iøvrigt ikke har spor at gøre med islam – ikke sandt? Og for resten gik vores bedste- og oldemødre jo også med tørklæde… Det er i det mindste det billede, som Det muslimske Broderskabs agenter og nyttige idioter, islamiske eller ej (herunder f. eks. Kate Østergaard Jacobsen), forsøger at formidle til os her i Vesten:

… Resultatet (fra interviewundersøgelsen ”IntegrationsStatus” om integrationen i Danmark i 2007, udarbejdet af Catinét. AL) er overraskende i forhold til en stereotyp opfattelse af, at tørklædet er noget, som mændene kræver, at deres kvinder bærer, som patriarkalsk overhoved i familien. Men reelt er det ikke overraskende, fordi den samme religion er i udvikling. Tørklædet kan tillægges mange betydninger og bæres af vidt forskellige grunde fra kvinde til kvinde. For nogen er det et modefænomen, og for andre et symbol på et dybt religiøst og individuelt valg, siger Kate Østergaard, som bakkes op af forfatter Gretelise Holm, der er aktuel med en bog om køn og ligestilling.

– Problemer med tørklædet er helt overdimensioneret. Etnisk danske kvinder er også underlagt forventninger, blot om en anden bestemt påklædning, og det, får vi ikke øje på, undertrykker. Det skulle vi måske løse først, før vi pukker løs på mindretallet, siger hun.

Det er dog ikke helt sikkert, at de tre piger nævnt i denne artikel er sådan helt 100% enige i den sag (hele artiklen; hat tip: Snaphanen):

On her first day at Basra University this year a man came up to Zeena, a 21-year-old Christian woman, and three other Christian girls and ordered them to cover their heads with a hijab, or Islamic headscarf.

“We didn’t listen to him, and thought he might just be some extremist student representing only himself,” she said. The next day Zeena and two of her friends returned to class with uncovered heads.

This time a man in the black clothes of the Shia militia stopped them at the entrance and took them aside. “He said, ‘We asked you yesterday to wear a hijab, so why are you and your friends not covering your hair?’. He was talking very aggressively and I was scared,” Zeena recalled.

The girls explained that they were Christians and that their faith did not call for headscarves. “He said: ‘Outside this university you are Christian and can do what you want; inside you are not. Next time I want to see you wearing a hijab or I swear to God the three of you will be killed immediately’,” Zeena recalled. Terrified, the girls ran home. They now wear the headscarf all the time.

1. april på Nyhedsavisen – den 9. marts…

Chefradaktøren (sic!) på Nyhedsavisen savner gode, gamle Abu Laban. Eller er det mon ikke “radaktøren”, men nogen som laver tykt grin? Døm selv – Anna ryster på hovedet…

Af Simon Andersen, chefradaktør, Nyhedsavisen

Abu Laban, imam i Islamisk Trossamfund, er død, men han var et godt menneske: Mild, kærlig, holdt af danskere – og gjorde intet andet, modsat hvad det lykkedes kritikere at bilde nationen ind, end at forsøge at bygge bro mellem os og dem, mellem ikke-troende og troende, og han gjorde det godt.

Absurd nok kunne Pia Kjærsgaard, Villy Søvndal og nu Naser Khader lærer noget af Laban – hans rundhed og mildhed, hans evne til forsoning. Men i den danske værdidebat er der kun plads til ét synspunkt, nemlig til helvede med de (muslimske) troende, selv Villy Søvndal er hoppet på. I går fulgte Naser Khader så efter med et angreb mod Islamisk Trossamfunds nye imam, der måske har sagt, at en rabiat prædikant er hans helt og inspirator.

Set herfra går det skidt.

At stå fast på danske værdier, som Pia Kjærsgaard gør det, er fair, at ønske de arabiske smådrenge spærret inde ligeså, men debatten radikaliseres, sproget bliver voldsomt, hadet vokser – imamerne ønsker nu ikke forsoning og samliv, men går side om side med demokratihaderne i Hitz But- Tahrir. Politikerne ønsker heller ikke forsoning, men taler om »helvede« og forbud. Deres stemmer sitrer af afsky, når de taler om »islamister«, og de er så vrede og råber så højt, at også helt almindelige muslimer med rette kan føle sig forfulgte og forhadte. Vær varsomme, alle.

Må jeg anbefale Serenase®.

Simon Andersen er uddannet journalist og har siden han blev færdig i 1994, arbejdet med så forskellige jobs som journalist på Jyllandsposten, lektor på Roskilde Universitetscenter, kommunikationsrådgiver for Folketingets Ombudsmand, vært på P1-radio, redaktør på DR2s Deadline, og nu er han så journalistisk chefredaktør på Nyhedsavisen.

Der har Nyhedsavisen fået sig en kvalitets-halal-hippie i chefredaktørstolen. Gad vide om det lykkes for hans islam-propaganda at subliminere sig for de morgensøvnige danskere, som læser hans gratis omdelte fiskeindpakningsmateriale i de offentlige transportmidler på vej til den daglige trædemølle…

Multi-kulti – nej tak!

Uden at nogen har ulejliget sig med at spørge de europæiske befolkninger, har man (det vil sige inkompetente, arrogante, socialistiske pampere i tæt samarbejde med De Radikale og et profitfixeret erhvervsliv) de seneste 30-40 år lukket vidt op for sluserne – der kunne simpelt hen ikke importeres nok muhamedanere (gerne analfabeter og fup-“flygtninge”), som efterfølgende fik statsborgerskab og ad libitum indførsel af fætre, forældre, klanmedlemmer et cetera et cetera.

Der er nu nogen kloge hoveder på Aalborg universitet, som har fundet ud af, at vi danskere måske ikke er over-lykkelige over denne tingenes tilstand.

JP skriver: Danskerne er ikke til multikultur

Pressemeddelelse fra Aalborg Universitet:

Resultaterne offentliggøres i bogen ”Danskerne nationale forestillinger”, Aalborg Universitetsforlag. Bogens sammenligninger mellem forskellige folkeslag giver unikke muligheder for at beskrive det særegne ved danskernes nationale forestillinger, dvs. forestillingerne om, hvad der binder os sammen, og hvad der afgrænser ”os” fra ”de andre”. De overordnede resultater præsenteres af adjunkt Christian Albrekt Larsen på et pressemøde:

Onsdag d. 6. februar kl. 12-13
Københavnsafdelingen, Aalborg Universitet
Lautrupvang 15, 2750 Ballerup, lokale M2.76 Blandt hovedresultaterne kan nævnes:

  • danskerne føler sig stærkt følelsesmæssigt tilknyttet deres nationalstat – mere end i de fleste øvrige lande.
  • danskerne opfatter tilstedeværelsen af flere kulturer som en svaghed snarere end en styrke for et samfund; selv de unge og højtuddannede. Her ligger danskerne på en førsteplads ud af de 27 lande.
  • danskernes vigtigste kriterier for at være ”rigtig dansk” er at kunne det danske sprog.
  • på mange områder er danskerne ikke et særligt stolt folkefærd, f.eks. er vi blandt de lande, der er mindst stolte af landets kunst og kultur (vi ligger på en tredjesidsteplads).
  • danskerne har dog ét vigtigt nationalklenodie – velfærdsstaten. Her ligger danskerne på en førsteplads ud af de 27 lande.
  • danskerne viser tegn på et ”lilleput-syndrom” – og vi skiller os endda ud fra nordmænd og svenskere. F.eks. mener langt flere danskere end nordmænd og svenskere, at vi skal stå sammen ud af til, også selvom landet gør noget forkert.
  • gennemsnitligt set er vi mindre indvandrefjendske end mange øvrige folkeslag, men til gengæld er vi blandt de tre mest polariserede folkeslag. I stil med Østrig og Frankrig er de gamle og lavt uddannede mobiliseret mod meget indvandrefjendske holdninger, mens de unge og højt uddannede er mobiliseret mod ”overnormalt” indvandrevenlige holdninger. Danskerne adskiller sig tydeligt fra de øvrige nordiske lande.
  • Der er også spændende variationer indenfor gruppen af danskerne. F.eks. dør den ægte fædrelandskærlighed formentlig ud med de to ældste generationer. De unge mister ikke tilknytningen til det nationale, men de får et mere ”afslappet” forhold.
  • Den umiddelbare interesse for Ny Alliance ved 2007-valget kan opfattes som et ønske og at ”hele” nationen. Det samme kan det politiske forsøg på vha. globaliseringsdiskursen at samle nationen i et forsvar for det vigtigste nationalklenodie – velfærdsstaten. I sidste kapitel diskuterer bogen kritisk disse nationale forsøg på samling.

Vor tids paver og inkvisitorer

JP leder:

INSTITUT for Menneskerettigheder har en lidt besynderlig opfattelse af, hvordan man skal håndtere kritik.

Der gælder forskellige regler, alt efter om det er instituttet, der kritiserer, eller instituttet, der bliver kritiseret. I oktober offentliggjorde menneskerettighedsorganisationen British Council en rapport om integrationen i europæiske lande, og Danmark blev indrangeret på en 21. plads blandt 28.

Rapportens oplysninger om Danmark byggede på indberetninger fra det danske Institut for Menneskerettigheder.

Klik for større billede

Dansk Arbejdsgiverforenings magasin, Agenda, påpegede straks en række fejl, og afdelingsleder i instituttet Birgitte Kofod Olsen afviste uden yderligere kommentarer kritikken med: »I enhver spørgeskemaundersøgelse vil der være risiko for, at ikke alle nuancer kommer med. Der er tale om en begrænsning i metoden, der handler om, at man alene ser på lovgivning og ikke praksis.« At der i høj grad også var misinformation om lovgivningen, anfægtede ikke afdelingslederen, og først efter alvorlig kritik nedlod hun sig til mere detaljerede kommentarer.

Nu har Integrationsministeriet også gennemgået rapporten og påpeger 27 fejl i dens 140 kritikpunkter. Det gør imidlertid ikke større indtryk på Birgitte Kofod Olsen. Hun afviser kritikken og siger: »Ministeriets anklager om inkompetence minder om den sædvanlige modvilje over for international kritik. Man vil hellere afvise kritikken end bruge den konstruktivt, og det er ærgerligt.«

Afdelingslederen er tilsyneladende ganske blind for det faktum, at kritikken bygger på, at det faktisk er noget makværk, som British Council har afleveret, og at makværket bygger på materiale fra Institut for Menneskerettigheder. Den kritik ønsker afdelingslederen ikke at bruge konstruktivt, og det ville ellers have været klædeligt. Institut for Menneskerettigheder forbeholder sig retten til at kritisere på løsagtigt og direkte forkert grundlag, men når kritikken vender den modsatte vej, udvises total kritikresistens.


Agendas omtale af denne omgang populistisk fuskeri og manipulation:

Fejl på fejl i nyt integrationsindeks

Integrationsindekset, som placerer Danmark sidst blandt de gamle EU-lande, er spækket med fejl, der alle trækker Danmark ned. Indekset, som Institut for Menneskerettigheder har stået bag, er fuldstændig ubrugeligt, mener eksperter.Danmark er et af de lande i Europa, som er dårligst til at integrere indvandrere fra tredjeverdenslande. Vi er dårligst blandt de gamle EU-lande, når det gælder antidiskriminationspolitik, og vi holder indvandrerne ude af arbejdsmarkedet.

Sådan lød forsidehistorien i medierne, da Institut for Menneskerettigheder 14. oktober lancerede den hidtil mest kritiske rapport om rammerne for integration i Danmark, koordineret af British Councils Bruxelles-afdeling og organisationen Migration Policy Group.

Klik hér for større figur

Målt på evnen til at få indvandrere fra tredjeverdenslande i arbejde ligger Danmark på en førsteplads i Norden.

Men Agendas gennemgang af en mindre del af de 140 forskellige danske svar på spørgsmål, som er sendt til Bruxelles af Institut for Menneskerettigheder, afslører faktuelle fejl, der systematisk trækker Danmark længere ned i sammenligningen med de andre lande.

I undersøgelsen fremhæves det, at udlændinge med ophold i landet ikke har mulighed for at få opholds- og arbejdstilladelse, hvis de ønsker at åbne en restaurant eller detailhandel. Den oplysning giver Danmark den værste score i spørgsmålet om udlændinges adgang til at drive virksomhed i Danmark.

Men det er ikke rigtigt. Der er ikke et forbud mod at drive hverken restaurant, detailhandel eller anden virksomhed i Danmark for udlændinge uden for EU. Det er på Udlændingeservice’ hjemmeside tydeligt beskrevet, at man bare normalt ikke får en opholds- og arbejdstilladelse, hvis det er det, som er forretningsplanen.

Mandana Zarrehparvar, teamleder i Institut for Menneskerettigheder, erkender, at Instituttet har lavet en fejl.

”Det lyder som en fejl. Vi har svaret, at familiesammenførte med midlertidig opholdstilladelse ikke har adgang. Men det er en fejl,” siger hun.

I undersøgelsen konkluderes det, at der i Danmark ikke findes nationale retningslinier, oplysninger om gebyrer og behandlingstid i en offentlig myndighed, når det vedrører anerkendelsen af kvalifikationer erhvervet uden for EU. Det trækker Danmark nedad i indekset.

Men svaret er ikke korrekt. Cirius, statens center for anerkendelse af udenlandske kvalifikationer, har et klart mandat og oplyser meget tydeligt om både sagsbehandlingstid og gebyrer på hjemmesiden www.ciriusonline.dk.

Institut for Menneskerettigheder henviser over for Agenda til, at den danske bundkarakter blev afgivet af instituttet i starten af året, og at oplysningerne dengang ikke var tilgængelige. Men det er heller ikke korrekt. Ifølge Cirius var oplysningerne også tilgængelige på dette tidspunkt.

Om indvandrere er beskyttet mod diskrimination på arbejdsmarkedet eller andre steder er centralt i undersøgelsen. I rapporten fremhæves det, at dansk lovgivning beskytter mod diskrimination på grund af etnicitet/race og religiøst tilhørsforhold eller tro. Men det trækker voldsomt ned, at Institut for Menneskerettigheder konkluderer, at de danske love ikke explicit beskytter mod diskrimination på baggrund af nationalitet.

12. oktober, to dage før Institut for Menneskerettigheder lancerer indekset, skriver instituttet en dansk oversættelse af den engelske tekst og tilføjer en fodnote. Instituttet har opdaget en fejl:

”Der har sneget sig en fejl ind i den engelske version, som er udtaget i denne danske oversættelse. Fejlen omhandler punktet om anti-diskrimination, og hvorvidt man er beskyttet inden for det sociale område i forbindelse med national diskrimination. Selvom denne beskyttelse ikke er nævnt i den civilretlige lovgivning (lov om etnisk ligebehandling og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.), er den dækket i den strafferetlige lovgivning (lov om forbud mod forskelsbehandling pga. race mv.).”

På trods af denne korrektion, fører det ikke til, at den danske score ændres af Migration Policy Group i Bruxelles. Og på trods af korrektionen er det netop mangel på beskyttelse mod diskrimination på grund af nationalitet, som Institut for Menneskerettigheder selv kritiserer kraftigt i sin pressemeddelelse 14. oktober, hvor indekset lanceres:

”Undersøgelsen peger på, at man fx er dårligere beskyttet i loven, hvis man bliver diskrimineret på grund af ens nationalitet, end hvis det sker på grund af etnicitet. Så har man nemlig ikke samme adgang til at klage eller få sin sag behandlet,” sagde Mandana Zarrehpar 14. oktober. Dagen efter opfordrede hun på forsiden af Politiken til, at Danmark gentænker hele sin integrationslovgivning.

Fejl på fejl i fodnote

Selvom fodnoten burde ændre den oprindelige karakter til Danmark, så er fodnoten heller ikke korrekt. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., kapitel 1, paragraf 1, nævner ganske klart, at forbuddet mod forskelsbehandling også omfatter national oprindelse.

Hvorfor fik I ikke ændret karakteren?

”Vi har gjort Bruxelles (Migration Policy Group, red.) opmærksom på det. Og de har ændret teksten,” siger Mandana Zarrehparvar.

Men det har ikke ændret scoren i indekset?

”Som sagt, vi har givet besked til Bruxelles”.

To dage efter I selv delvist opdager fejlen, går I ud og fremhæver diskriminationsproblemet i pressemeddelelsen. Hvorfor?

”Vi mener stadig, at der er et behov for at indføre beskyttelsen bredere i lovgivningen,” siger Mandana Zarrehparvar.

Man finder dog også beskyttelse mod diskrimination efter national oprindelse i Lov om forbud på grund af forskelsbehandling på grund af race m.v, Straffelovens § 266 b, Den europæiske menneskerettighedskonvention art. 14, EU-Traktatens art. 39, art. 43 og art. 49 samt ILO-konvention nr. 111 og nr. 158.

I de mange spørgsmål vedrørende beskyttelsen mod diskrimination i Danmark, er der flere iøjnefaldende resultater i indekset. Ifølge svarene, som Institut for Menneskerettigheder har afleveret til Bruxelles, er det i Danmark for eksempel ikke muligt for ofre med dårlig økonomi at få fri proces, medmindre de har en stærk sag. Det påstås også, at der ikke er adgang til frie tolke i retssager. Det giver Danmark en klar bundkarakter i indekset.

Men de danske regler giver mulighed for fri proces under visse økonomiske betingelser, og hvis der er rimelig grund til at føre sag. Der er ”rimelig” grund til at give fri proces, hvis der er tale om opsigelse af lejemål, ansættelsesforhold eller personskade.

Civilstyrelsen oplyser desuden, at en dommer vil give adgang til fri tolk, hvis retten vurderer, det er nødvendigt.

Ifølge Eva Smith, professor ved Københavns Universitet, er der adgang til både fri proces og tolkebistand i diskriminationssager.

“Jeg synes ikke, at vi har et problem her. Der gælder de sædvanlige regler for fri proces,” siger Eva Smith.

Hun peger til gengæld på, at det kan være svært for en udlænding at finde ud af, hvordan man kan anlægge en sag om diskrimination.

“Men det rettes der op på nu, hvor der åbnes for klageadgang til et nævn i diskriminationssager,” siger Eva Smith.

Mads Bryde Andersen, professor i jura ved Københavns Universitet og tidligere stærkt kritisk medlem af Det Europæiske Center for Overvågning af Racisme og fremmedhad, mener, at opgørelsesmetoden i undersøgelsen er kritisabel.

Har vi i dansk lovgivning fri mulighed for at diskriminere efter nationalitet?

“Overhovedet ikke. Det kan jeg slet ikke få øje på,” siger Mads Bryde Andersen, der advarer mod at udvande diskriminationsbegreberne, så alt kan betegnes som diskrimination.

Støtte til indvandrerorganisationer

I undersøgelsen spørges der også til indvandreres mulighed for at deltage i det politiske liv. Et underspørgsmål går på, om indvandrerorganisationer får offentlig økonomisk støtte eller bistand.

Nej, hverken nationalt, regionalt eller lokalt lyder svaret fra Institut for Menneskerettigheder til Bruxelles. Danmark får derfor en bundkarakter i 4 spørgsmål.

Men det er ikke korrekt. Der gives støtte til flere indvandrerorganisationer, oplyser Integrationsministeriet, der har tilsendt Agenda et notat om de støttede projekter og organisationer. Blandt andet har Integrationsministeriet løbende ydet økonomisk støtte til de lokale integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter Islamisering.

”Der gives ikke længere driftsstøtte til indvandrerorganisationer. Det er det, som vi har svaret på i undersøgelsen,” siger Mandana Zarrehparvar.

Men spørgsmålet går jo på, om der ydes økonomisk støtte generelt?

”Ja, men der gives ikke driftsstøtte,” siger Mandana Zarrehparvar.

Mere magt til Instituttet

Er det altafgørende for integrationen, at Institut for Menneskerettigheder får flere midler og en egentlig myndighedsrolle? Det er vurderingen i rapporten, hvor det trækker voldsomt ned, at vi ikke har en specialiseret myndighed, der både kan efterforske og retsforfølge sager om diskrimination.

Ifølge Thomas Huddleston (OBS: link til Powerpoint præsentation), analytiker fra den uafhængige organisation Migration Policy Group i Bruxelles, der har samlet svar ind fra de europæiske lande til undersøgelsen, er der i disse spørgsmål taget udgangspunkt i Institut for Menneskerettigheders mandat, når Institut for Menneskerettigheder har svaret.

Det vil altså gå bedre med integrationen, hvis Institut for Menneskerettigheder blev til Integrationspolitiet og fik udvidede beføjelser til også at tage sig af religiøses rettigheder?

”Vi har bare svaret på, hvilket mandat, Institut for Menneskerettigheder har,” siger Mandana Zarrehparvar.

Ubrugeligt indeks

Torben Tranæs, forskningsleder ved Rockwoolfondens Forskningsenhed, som i mange år har forsket i integration, mener, at integrationsindekset offentliggjort af Institut for Menneskerettigheder er fuldstændig ubrugeligt.

”Indekset kan ikke bruges til at måle, hvem som er bedst til integration. Bestemt ikke. Jeg er tilhænger af, at man sammenligner love på tværs af lande, men helt uforstående over for, at man betragter disse love som udtryk for integration,” siger Torben Tranæs, der tilføjer:

”Hvis man vil lave hypoteser om lovgruppers betydning for integrationen, skal man se på effekten af kombinationer af love,” siger Torben Tranæs.

BT “lægger også om”

Arne Ullum, som med overvejende sandsynlighed er de fleste af denne blogs læsere bekendt, stopper nu som chefredaktør på fiskeemballagefabrikken BT. Tøk græder tørre tårer – den avis kan kun blive bedre. Via 180Grader:

messerschmidt_ullum1.jpg

Arne Ullum blev for alvor kendt i den brede befolkning, da B.T. offentliggjorde en historie om, at DF-folketingsmedlem Morten Messerschmidt skulle have sunget nazisange i Tivoli. Det viste sig dog kun at være den velkendte “Deutschland, Deutschland über Alles”, men efterfølgende hævdede Ullum gentagne gange på tv, at det også var en nazisang. Efter at Messerschmidt-sagen igen forstummede, har Arne Ullum holdt sig indendøre på B.T.

Linket herfra til Little Green Footballs er slettet.

Derfor! (hat tip: Hodja)