Til lykke, Kim!

Modtaget via email:

Modtager af årets Trykkefrihedspris er Kim Møller. Han er cand. mag. i historie og redigerer til daglig landets mest læste politiske blog Uriasposten. I februar blev han overfaldet, sparket og fik smadret flasker i hovedet, da han dækkede en antifascistisk demonstration i Århus. Han har i mange år været venstreekstremisternes hadeobjekt og er i dag nødt til at bo på hemmelig adresse.

Med prisen vil Trykkefrihedsselskabet udtrykke sin opbakning til en blogger, der ufortrødent fortsætter sit journalistiske arbejde trods trusler og overfald.

Kim Møller modtager prisen lørdag d. 13. marts kl. 15. i Vartov i København. Det sker i forlængelse af Trykkefrihedsselskabets generalforsamling, hvor bladtegneren Kurt Westergaard udnævnes til æresmedlem af Trykkefrihedsselskabet.

Prisoverrækkelsen er åben for alle. Adgang for ikke-medlemmer er 75. kr.

Af sikkerhedsmæssige hensyn er skriftlig tilmelding nødvendig på trykkefrihed@trykkefrihed.dk

Reklamer
%d bloggers like this: