“Pas” på Danmark

Den sejrende Hvidekrist

Den sejrende Hvidekrist

Jakkesæt uden indhold

Den 50-årige direktør Karsten Riise Kristensen fra Roskilde har klaget til Justitsministeriet over, at den korsfæstede Jesus er afbildet i danske pas. Han føler sin religionsfrihed krænket.

Men det bliver der ikke noget af – myndighederne “melder pas”.

Han må hellere også ændre sit efternavn – det må jo være en kilde til evig frustration for den stakkels mand.

Men det må han leve med, for motivet, som stammer fra Den Store Jellingsten, som er et historisk monument, siger Venstres retsordfører Kim Andersen.

Riise Kristensen mener ikke, at et kristent symbol hører ikke hjemme i et pas, men det gør det, fastslår Kim Andersen. – Symbolet er en udmærket illustration af dansk historie og dansk kultur, og jeg har svært ved at se, at det kan være krænkende, siger Kim Andersen.

Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup kan heller ikke se, at der grund til at klage.

– Der er også et kors i logoet for den danske stat, Det Kongelige Teater og alle mulige andre steder. For mig er det meget et historisk symbol, og det er gennemsyrende for den danske kultur, siger Hækkerup og fortsætter: – Det ville være meget omfattende, hvis man skulle til at fjerne alle kors i de danske logoer. Det har jeg ingen intentioner om.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup mener ikke, at Kristus-symbolet i passet er i strid med religionsfriheden.

– Det er en del af vores kulturhistorie, at vi er en nation, der er bygget på kristne værdier, og som i sagen natur også giver plads til andre trosretninger, da Jesus var en meget tolerant mand. Vi har religionsfrihed, men vi har ikke religionslighed i og med, at kristendommen er fremhævet i vores grundlov, så jeg synes, det er helt fint, at Kristus også er i vores pas, selv om der nok er mange, der ikke tænker over det, siger Peter Skaarup.

%d bloggers like this: