Måske på Amager?

xxx

Kurt Thorsens og Finn Bach's våde drøm

Danmarks næsten 180.000 muslimer kan godt begynde at glæde sig. Indenfor et år starter opførelsen af Kurt Thorsens gigantmoske på Amager, og dermed får muslimerne for første gang en moske, der i størrelse og indretning, svarer til de flotteste moskeer, som næsten kun findes i muslimske lande.
Og som dermed også kan matche de flotteste danske nyere kirkebygninger.

Og så skidt med, at der ikke må bygges kirker, klostre eller buddhistiske templer i de muhamedanske lande.


Byggeriet af en kæmpemoske kommer ikke uden modstand. Ved en afstemning på nationen! var 60 procent ud af 3500 direkte imod.

Tegning fra den sidste besættelse


Allerede 115 moskeer
Det er ellers ikke fordi Danmark ikke allerede er velforsynet med moskeer. Der er hele 115 moskeer i Danmark, de fleste beliggende i beskedne lokaler og baggårde, ofte så ydmygt placeret, at man udefra sjældent kan genkende, at der tale om moske.


Tordnende flertal imod: Vi vil ikke have det monstrum – nationen! nærmest koger over i en stærk følelsesladet debat med flere hundrede skarpe modstridende synspunkter.


Sukkersabotage.

Der har været snakket meget om at der har været udøvet sukkersabotage på tyske bunkere. Det skulle være sket ved at man hældte sukker i betonen. Bunkeren skulle så ikke kunne hærde ordentligt, og ville styrte sammen som et korthus når støbeforskallingen blev fjernet.

Grunden til at man kunne forøve sabotage med sukker er, at sukkeret forlængede hærdningen af betonen. Men fagkundskaben har senere bevist at der skal bruges 528 kg. sukker til en bunker type R622 for at gøre permanent skade. Det er beregnet på 0,2% sukker pr. 400 kg. cement. En bunker type R622 består af 660 m3 beton og der går ca. 400 kg cement pr. m3 færdigblandet beton. En m3 færdigblandet beton vejer omkring 2300 kg. Det vil sige, at medmindre at man kunne stjæle de 528 kg. sukker, skulle 528 arbejdere i fællesskab planlægge og indsmugle hele deres månedsration af sukker, og derpå uset få hældt deres portion i blandemaskinerne.

Der blev dog fortaget enkelte forsøg på at forsinke og eventuelt ødelægge arbejdet med bunkerne. I adskillige tilfælde forsvandt håndværktøj på mystisk vis under støbearbejdet – oftest under adskillige m3 beton! Et andet eksempel, var den form for sabotage der blev udøvet blandt andet på Museums Bunkeren nr. 23.

Kalksten suger fugt til sig, og når vandet senere fryser til is – og dermed udvider sig – bliver stenen sprængt i stumper og stykker. Kalksten er derfor ikke særligt velegnet til at bruge i betonstøbninger i alt for store mængder. Facaden af en bunker kan – hvis der er for mange kalksten i blandingen – komme til at se ud som om at den er blevet beskudt med et kraftigt maskingevær. Dette kunne ske selv efter en let nattefrost.

Man passede derfor meget på, at det grus der blev brugt til støbningerne ikke indeholdt for mange kalksten. En kreativ sjæl har dog ved Museumsbunkeren hældt en betonblanding ned omkring et af de rør der sidder på facaden. Betonblandingen var støbt med ene kalksten, og det er næppe et tilfælde. I dag er hele dette hjørne faldet af. Museumsbunkeren blev bygget i forsommeren 1943, og ”sabotagen” ville derfor ikke blive opdaget før nattefrosten satte ind til efteråret. Og på dette tidspunkt var den formastelige over alle bjerge.

Reklamer

2 kommentarer

  1. Hvorfor gør vi ikke op med de politikere, vi har?

    Det er ikke nok med stemmesedler, der skal mere håndgribelige midler til.

    falkeøje

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: