Om oppositionens problemer – til en afveksling

Af Farshad Kholgi i MetroExpress:

“De få gange, de ytrer sig, er, når de skal kom­mentere på regeringens interne problemer.”

Selv om statsministeren og rege­rin­gen er i krise, så er der ikke grund til en sejrsdans hos oppositionen. De pro­blemer, Danmark står med i disse år, kan umuligt løses af den stadig splittede og meget idéløse oppo­sition. Socialdemokraterne er gået helt i stå i me­nings­­målingerne, og igen er de blevet usynlige. De få gange, de ytrer sig, er, når de skal kom­mentere på regeringens interne problemer. Der er traditionen tro masser af fine ord om at redde velfærden, men der er ingen konkrete forslag.

SF’s fremgang skyldes ene og alene Villy Søvndals X-factor. Takket være hans dygtige kommunikationsevner har SF i de seneste par år oplevet den samme ‘coolness’ og fremgang, som de radikale oplevede i starten af nullerne. Men vi ved jo alle, hvordan det gik med de radikale. Nye sprækker er netop ved at vise sig i SF’s ellers så cool overflade. Den seneste tids massive kritik fra partiets bagland rettet mod Søvndal viser tydeligt, at formandens til tider markante meldinger i værdidebatten slet og ret er i modstrid med SF’s grundværdier, og derfor kan de kun blive betragtet som en omgang omkostningsfrit valgflæsk.

De radikales situationen er tragisk. Partiets ledelse har malet sig selv op i et hjørne af politisk korrekt­hed, som er ved at tage livet af den. Partiet er af Socialdemo­kra­terne og SF blevet kastreret og omskåret flere gange. Det eneste, Margrethe Vestager kan love sine vælgere, er: Ingen indflydelse på hver­ken økonomien eller udlændingepolitikken.

Enhedslisten, tja, dette parti, som snart skal have sin helt egen hylde på Arbejdermuseet, behøver ingen yderligere forklaring. Oppositionen be­står af en masse grupper med vidt forskellige grundværdier, der blot agerer enige. Det ender aldrig godt. Husk på Ny Alliance. Det er ikke oppositi­o­nens ‘smæde­kampagne’, som skader regeringen. Der er problemer i regeringen, og de skal løses.

Efter otte års borgerlig regering er det på tide at præsentere nye og modige visioner, der er vedkom­mende nu og ikke om 20 år. Der er akut behov for et friskt og stærkt ministerhold og brug for at rense ud i de politisk korrekte tendenser i værdidebatten. Vejen til at opnå den langsigtede ‘danske drøm’ er brolagt med stærke korttidsplaner og ikke intern fnidder-fnadder.

4 kommentarer

  1. Undskyld, men hvad er lige præcis det banebrydende interesante i den “analyse”? Kholgi kan ikke lide venstrefløjen, og er ikke særlig stor fan af muslimer. Er det kriterierne for at få en fanklub nu om dage? Så må jeg jo være den nationalkonservative gud – set bort fra at jeg ikke er nationalkonservativ😦

    • Det centrale er, at venstrefløjen ingen argumenter har, og derfor forfalder til ren ad hominem.

      • Er det ikke lidt søgt at påstå, at de ingen argumenter har? NU er jeg godt klar over, at du ikke bryder dig om venstrefløjen, og det gør jeg nok som sådan heller ikke, men den rykken sammen på midten (og kopiering af DF), der er sket i dansk politik gør, at der ikke rigtigt er nogen, der har “nogen argumenter”. Derfor bruger så mange så meget tid på det, som du vil kalde for “ad hominem”; det er meget mere sikkert at gå ud og tale om hvor slemme de andre er end at fremkomme med potentielt upopulære udsagn. Venstrefløjen er ganske vist ufatteligt dumme at høre på, men eftersom at man omfordelingspolitisk nærmest er ens i Folketinget – og højrefløjen ingen intentioner har mht. at afskaffe velfærdsstaten – er der ikke så meget andet at gøre.

        • Det er fanme ingen popularitets-konkurrence, det her. Det er et spørgsmål om, at personager som Peter Norsk og andre, f. eks. venstre-ekstremister og radikale – måske på grund af uvidenhed om islam – helst ser islamiske værdier frem for danske.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: