Klemens Kappel: Vort kødforbrug er “etisk problem”

Klemens Kappel

Denne gang er det en læge og medlem af etisk råd, som vil mikro-manipulere os i Godhedens og Etikkens navn. Han er dog ikke længere læge, men lektor ved Institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet.

Klemens har fået lov at rulle sig ud i menighedsbladet:

Den amerikanske succesforfatter Jonathan Safran Foer lagde vejen forbi i anledningen af hans bog, der går i rette med et grundfæstet træk i næsten alle kulturer, herunder vores egen: vi dræber og spiser vores medskabninger, ikke vores artsfæller, men medlemmer af andre dyrearter. Det havde ikke kastet de store overskrifter af sig i danske aviser, hvis ikke det lige netop var en berømt udenlandsk forfatter, der sagde det. Derefter skete der, helt som forventet, ingenting.

Der er ingen grund til at forarges over den lokale mediedynamik. Men der er grund til at minde om, at vores indtag af kød er et etisk problem af enorme dimensioner, selvom de fleste af os af helt elementære grunde ikke bryder os om at tænke på det.

Du må sandelig være populær i landbrugskredse, Hr. Kappel. Og din indsigt i økonomiske forhold slår mig med ærefrygt. Er du medlem af PETA, den forening, som forlanger menneskerettigheder til aber?

Og så må vi hellere lige slutte artiklen med at spille nazi-kortet, bare for at være på den sikre side:

Det generelle problem her er, at nogle store moralske katastrofer netop er store, fordi de skyldes store sociale systemers måder at fungere på. Det gælder slaveri, ulighed mellem mænd og kvinder, apartheid, jødeforfølgelsen i Tyskland og andre dele af Europa i 30′erne, forholdet mellem de rige lande og fattige dele af verden, racisme og mange andre ting.

Mon det er den islamisk-arabiske slavehandel (som lever i bedste velgående i f. eks. Sudan og Golfstaterne) og den islamiske kvindeundertrykkelse, Klemens har i tankerne?

2 kommentarer

  1. Er der ikke en person i hvid kittel, der kan tage sig lidt af ham?

  2. Hmmm, nok kan jeg da respektere folks ret til selv at vælge at være vegetarer (ud fra f.eks. traditionelt grundfæstede religiøse opfattelser som hinduerne), men den filosofiske “ad absurdum”-konsekvens af dette snigtotalitære, massepsykotiske vegetarfølelsesflip, vi i øjeblikket ser Safran Foer stå i spidsen for, vil sandsynligvis være, at man efterhånden som end nok så frelst veganer også vil skulle begynde at få kvababbelser over at spise planter:

    Der skønnes nemlig – foruden diverse egentlige flercellede smådyr – at være ca. 40 millioner bakterier i et eneste gram muldjord, så det er jo dermed den rene apokalyptiske masseudryddelse, man udsætter et utal af disse “små stakkels skabninger” for, hvis man skulle være så ondsindet at vaske sine biodynamiske gulerødder, endsige skulle være så afsindigt brutal overhovedet at hive skidtet op af dèn jord, hvor de indgår i et – efter “ret” anskuelse – ENORMT vigtigt mikrobiologisk økosystem!

    (Gad mon vide om det DERFOR, de autognome i folkeviddet ikke bare er dumme og grimme, men dertil notorisk berygtede for dårlig hygiejne og om der således kan postuleres en “højere ideologisk motivation” udi “bakteriefloraens befrielseskamp” og “samfundsbevidst solidariserende sympati” hermed? ;-D)

    Og så har vi da slet ikke tænkt på selve planterne, disse skønne og stolte medskabninger! Jeg mindes i denne anledning et ellers ganske udmærket amerikansk 90’er-rockband med det poetiske navn “Screaming Trees”, og det skulle da velbare være det næste neurotiske påhit fra den “overfølsomme” vegetarfront at “planter li’som oss’ har følelser, når de jo li’som ka’ mærke at man taler med dem (og så’no’et!)”…

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: