”Forlad dig ikke på mennesker, men frygt Gud og gør ret.”

Birgitte Gøyes motto: ”Forlad dig ikke på mennesker, men frygt Gud og gør ret.”

Birgitte Gøye var medstifter af Herlufsholm Kostskole.

Birgitte Gøe (Goye)

Kathrine Winkel-Holm i JP (læs det hele):


Men lad os følge Birgittes Gøyes opvækst. Den var ganske rigtigt ulykkelig: Hun mistede sin mor og fik i stedet en stedmor, der efter alt at dømme var ligeså ond, som sådan en forventes at være. Efter sigende var det stedmoderen, der sørgede for, at Birgitte uden at være blevet spurgt blev trolovet med adelsmanden Jesper Daa som 14-årig.

Dengang var det ikke spor usædvanligt, at rige adelsslægter arrangerede ægteskaber for deres børn. Store jordbesiddelser stod på spil, så man havde man ingen lyst til at overlade sagen til de unge selv. Derfor praktiserede man tvangsægteskaber, præcis som vi kender dem fra islamisk tradition.

Forskellen var, at det var ulovligt i datidens Danmark.

Ægteskabet skal finde sted med kvindens ”samtykke og vilje”, står der i Jyske Lov fra 1241. Uden det frivilligt afgivne ja-ord er ægteskabet overhovedet ikke indgået og dermed ugyldigt.

Nuptias enim non concubitas sed consensus facit, hedder det med en formulering, der går tilbage til romerretten: Det er parternes samtykke, ikke deres samleje, der stifter ægteskabet. Sådan var det i Middelalderen og sådan er det i dag. Derfor giver danske brudepar hinanden hånden – ikke et kys – efter vielsen. De stadfæster det løfte, de lige har afgivet.

Men for kirken var det afgørende, at løftet var frivilligt afgivet. Det er der lange teologiske grunde til, som jeg har beskrevet i bogen “Og Gud velsignede dem” og derfor ikke vil gøre her.

Det vigtige er, at den katolske kirke bekæmpede tvangsægteskaber – med svingende held. For det lykkedes de snu forældre at finde smutveje (Metock, anyone?) i lovgivningen mod tvangsægteskaber.

Tvangsægteskab – Birgitte Gøje kæmper imod

På dette tidspunkt var Birgitte avanceret til hofdame og stod derfor landets første lutherske konge, Christian III, nær. Det hjalp selvfølgelig på hendes sag, som kongen nu forelagde universitetets professorer.

Og det er af flere grunde tankevækkende at læse referatet af universitetets dom.

For det første fordi professorerne ikke er i tvivl: Vi kunne, hedder det, ”ikke andet mærke og forstå ud fra den hellige skrift, end at der ikke har været ret ægteskab for Gud imellem nævnte personer”. Birgitte havde jo aldrig selv givet sit samtykke.

Advertisements
%d bloggers like this: