Kholgi i MetroXpress

– suverænt!

Muhammed (med indvoldene ude) i Helvede. Gustave Doré (1832-1883).

Muhammed rystede af angst og gled i sine svedige sandaler. Gud, den Almægtige, havde for første gang kaldt ham ind på sit kontor i himlen. Guds evige smil var erstattet af en dyster mine.

»Hej Gud… Øh… Du er stor… Allahu… akbar…« forsøgte Muhammed sig usikkert og slesk.

Gud afbrød ham.

»Ingen må dræbe i mit navn og slet ikke i dit navn. En af dine skæggede hooligans har forsøgt at dræbe en af min bedste venner, Kurt Westergaard. Hvis nogen vil dræbe ham, så må de også dræbe mig, for jeg har sandelig også tegnet en karikatur af dig,« råbte Gud og viste sin tegning frem.

»Undskyld,« sagde Muhammed. »Jeg har forsøgt at fortælle dem, at tiden har ændret sig, og at de regler, jeg tvang ned over hovedet på folk i den arabiske ørken for 1.300 år siden, er totalt ubrugelige nu, men de vil ikke forstå det,« forklarede Muhammed.

»Laver du nu taqiyah? Altså lyver du for mig?« spurgte Gud mistroisk.

»Nej, wollah, mand, jeg lyver ikke. Jeg sværger.«

Muhammed faldt grædende på knæ på gulvet og kom til at ligne en karikatur af sig selv.

»Jeg skabte hele universet i løbet af en lille uge og fik oven i købet tid til at holde weekend, så nu kan jeg da for h… også befri universet for disse terrorister på en nat,« sagde Gud beslutsomt og gik straks ud for at samle et lille hold.

Han ringede til sin ven Djævlen, men Djævlen var blevet politisk korrekt og sagde: »Nej, det er da intolerant. Der skal da også være plads til sådan nogen i verden.«

Så spurgte han Dødsenglen, men han sagde: »Nej tak, jeg vil virkelig ikke dø.«

Til sidst blev Job spurgt, og han svarede: »Synes du ikke, at du har nedkaldt ulykker nok over mig i tidens løb?«

Afvist af dem alle nedsteg Gud alene fra Paradis. I løbet af blot én nat fandt han frem til alle islamisterne på kloden. Han sendte dem alle – med eller uden vestligt statsborgerskab – ud på en øde ø, hvor de kunne dyrke deres sharia for sig selv.

Der gik dog ikke lang tid, før de kom op at skændes indbyrdes og begyndte at beskylde hinanden for ikke at dyrke den rigtige form for islam. De begik selvmordsaktioner mod hinanden, til der ikke var én eneste tilbage.

Og dagen efter Guds aktion var hele verden befriet for islamisterne, og menneskeheden kunne leve i fred og fordragelighed sammen.

Farshad Kholghi, Skuespiller og debattør