København eller Teheran?

Mikael Jalving i dagens JP (mine emfaseringer):

De lømler, som politiet har haft travlt med og talent til at kontrollere under topmødet, er luksusdyr ligesom alle vi andre. De går klædt i modetøj, spraglet, hættetrøjer, vindjakker, sådan white trash-agtigt på den fede måde; deres mode er blot en anden end f.eks. min, dvs. de sørger for at passe ind i deres segment, gør brug af deres sociale kapital og mangler hverken tid eller penge.

Da de fleste af dem formentlig er på offentlig forsorg, kan de lege professionelle revolutionære, mens vi andre går på arbejde, så vi kan betale vores skat, der bl.a. går til disse luksuslømlers underhold. Alt i alt en snedig omfordeling af penge og tid til udelt fordel for lømlerne.

Det er derfor, disse luksuslømler har tid og råd til at rejse Europa tyndt efter den næste store begivenhed, hvor de kan propagandere for deres sag, som altid er noget med, at de Gode skal have retfærdighed, mens de Onde skal smage den.

Retfærdigheden skal ske fyldest NU, sådan lød det ligeledes under G8-topmødet i Genova og under EU’s topmøde i Gøteborg i 2001; ved den første lejlighed blev 500 betjente og aktivister alvorligt såret og en aktivist skudt, i Gøteborg røg 53 betjente og 90 aktivister på hospitalet efter voldelige sammenstød. I København fik nogle hundreder aktivister kolde balder. Det er den eneste forskel på dengang og nu. Klima, finanskrise, arbejdsløshed, ulandsgæld, Ungdomshus, Christiania, asylpolitik, nynazister, you name it, det kommer ud på ét, det er alt sammen den samme kamp.
…
Således fik en talskvinde udtalt, at politiets adfærd ude på Amager mindede om politiet i Teherans gader. Se, den er sjov. Amager er ligesom Teheran. Teheran: Hvor demonstranter risikerer deres og deres familiers liv ved at demonstrere mod landets tyran, præsident Ahmadinejad.

I virkeligheden var den eneste lighed mellem Teheran og Amager, at den iranske præsident i samme sekund blev modtaget med kyshånd på talerstolen i Bella Center og af Danmarks Radio forinden blev servilt interviewet af nyhedsvært Kim Bildsøe Lassen, som bl.a. ville vide, hvor præsidenten dog finder sin inspiration og energi?

Han har nok været i færd med at høste brownie-points hos ayatollah’erne og cheferne i dDR, mon ikke?

Man tror, det er løgn, men det er det ikke. Danmarks Radio kan dagligt overgå sig selv i nye dumheder.

Men det er til gengæld ikke nogen nyhed…