Julemanden

Skt. Nikolaus

Fra Illustreret Videnskab:

Sankt Nicolaus var biskop i Myra i Det Byzantinske Rige, der lå i det nuværende Tyrkiet. Hans nøjagtige fødselsdato er ukendt, men hans dødsdag fejres den 6. december. Nicolaus døde i 343 e.Kr. og blev senere skytshelgen for børn, købmænd og søfolk (og pantelånere! AL).

Sankt Nicolaus dyrkes i dag især i ortodokse og katolske lande, bl.a. Grækenland, Italien og Centraleuropa. I Holland, der ellers har et flertal af protestanter, betyder Nicolaus’ dag for både unge og gamle en lige så stor festlighed som selveste juleaften, måske fordi Holland er en gammel søfarernation.

På hollandsk hedder han Sint-Nicolaas eller Sinterklaas, der blandt hollændere i Amerika blev til Santa Claus – julemanden.

Nicolaus’ knogler blev i 1087 stjålet fra Myra af italienske handelsfolk, der tog dem med til Bari i Syditalien. Her begravede de dem og byggede en kirke over graven. I 2005 viste undersøgelser af Nicolaus’ knogler, at julemanden kun havde været halvanden meter høj og havde brækket næsen.

Sankt Nikolaj var også Københavns skytshelgen. Foto AL

Sankt Nikolaj var også Københavns skytshelgen. Foto AL

I Østrig har man en speciel “udgave” af Sankt Nicholaus, som kommer med gaver, hvis man har været et velopdragent og flinkt barn. Ellers får man kulstykker af julemandens sorte hjælper, Krampus!

%d bloggers like this: