Om moskéer, minareter, dhimmi-politikere og gale islamister

Læs hele lederen i Jyllands-Posten

NEJ tak!

Kristne minoriteter er tålte, men ikke tilladte i Iran. Det er forbudt at vende sig fra islam, og officielt er der dødsstraf for frafaldne. Men mere end 150.000 sunnimuslimer og mellem 2.000 og 10.000 shiamuslimer kan i Danmark frit praktisere deres tro, og ingen vil forhindre, at de for egne penge bygger en moské, hvor de kan praktisere den.

Derfor er det naturligvis en forudsætning for et moské-byggeri, at det er lysende klart, hvem der betaler. Den klarhed er der ikke i denne sag. Tværtimod er der blandt de mulige private donorer til moskébyggeriet også iranske rigmænd, og ingen aner, om de har forbindelse til det iranske præstestyre.

Det er ikke blot uacceptabelt, men også foruroligende. For fra andre moskébyggerier i den vestlige verden ved man, at der ofte er en skjult dagsorden. Den kan være en radikalisering af det muslimske miljø, og hvis det er tilfældet i denne sag, kan et moskébyggeri i stedet for at fremme integrationen af muslimer vanskeliggøre den.

Når en shiamuslimsk gruppe vil bygge en moské i København, og når den ikke åbent vil klargøre, hvor pengene skal komme fra, er det derfor væsentligt at vide, om den variant af islam, som vil blive praktiseret, er den radikale islam, som det iranske præstestyre og ayatollaherne repræsenterer.