Vi bør indføre positiv særbehandling overfor indvandrere

Så er islams nikkedukker igen fremme med forslag, så man ikke tror sine egne øjne, og kigger på kalenderen for at finde ud af, om man er suget ind i en tids-warp, og det er blevet første April.

Jeg er af den formening, at (muslimske) indvandrere i forvejen får positiv særbehandling i hoved og r*v – seperate baderum, alm. dansk mad forbudt i skolekantiner til fordel for halal-mad, “modersmålsundervisning”, ingen konsekvens i retssystemet (eksemplerne er legio, fortsæt selv) – og som tak for den gode behandling kræver man endnu mere særbehandling og “respekt”.

Og det hjælper tilsyneladende ikke meget, da undersøgelser viser, at ca. 1/3 af de herboende islamtroende er imod demokrati, og mange desuden går ind for en implementation af sharia.

Men denne succeshistorie mener man altså skal udbygges med yderligere særbehandling.

Hvor kommer disse “eksperter” fra? Pluto?

Kr.D.:

Selvom det går bedre med integrationen, halter enkelte etniske grupper bagefter. Eksperter foreslår positiv særbehandling

Historien om de seneste 10 års integration i Danmark er langt hen ad vejen en succeshistorie.

Men selvom det overordnet går fremad, og flere og flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde eller uddannelse, så er enkelte etniske grupper stort set ikke blevet bedre integreret i løbet af de seneste 10 år.

Derfor er det på tide at nytænke integrationsindsatsen og overveje, om positiv særbehandling kan skubbe integrationen det sidste stykke vej. Det mener flere integrationseksperter.

– I Danmark er vi ikke meget for at gå ind og kigge på specielle grupper eller for at give dem specielle betingelser. Vi vil gerne enhedsløsninger, hvor det samme gælder for alle. Men vi er måske nødt til at tage nogle andre og særlige hensyn for at få de sidste minoritetsgrupper integreret bedre. Og der kunne det være, at vi skulle til at bruge mere gulerod i stedet for pisk. Måske en form for positiv særbehandling kunne være vejen frem, siger integrationsforsker Martin Bak Jørgensen, som er adjunkt ved Aalborg Universitet og tilknyttet Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, AMID.

Somalia, Libanon og Irak
Nogle af de etniske grupper, som de seneste 10 års integrationssucces generelt betragtet er gået udenom, er indvandrere fra lande som Somalia, Libanon og Irak.

Kun 35-37 procent af indvandrerne fra disse tre lande, der traditionelt er kommet til Danmark som flygtninge, havde ifølge Danmarks Statistik et arbejde i 2007.

Blandt ikke-vestlige indvandrere generelt var 56 procent i beskæftigelse.

Et problem
Tallene viser også, at opholdstiden ikke gør den store forskel. Blandt de indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak, der har været i Danmark i 10-15 år, har blot 29-37 procent et arbejde.

Flemming Mikkelsen, der er seniorforsker ved Center for Ungdomsforskning og specialiseret i området for migration og indvandrere, kalder den udvikling “et problem”. Og ligesom Martin Bak Jørgensen mener han, at positiv særbehandling kan være vejen frem.

– Det er helt klart et problem, at nogle grupper af indvandrere og flygtninge klarer sig så meget dårligere end andre. Der kunne vi godt bruge det offentlige system og have en positiv særbehandling i ansættelsespolitikken, ligesom man har i andre lande. Det kan godt være, at det vil skabe nogle problemer her og nu, men jeg tror, at det vil lønne sig på langt sigt. Det har vi da set eksempler på i andre lande, for eksempel i USA, siger han.

Udgangspunkt i den enkelte
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil hverken støtte eller afvise positiv særbehandling af bestemte etniske grupper, men skriver følgende i en mail til Kristeligt Dagblad:

– Integration tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Særligt udsatte grupper hjælpes særligt. Særlige projekter hjælper særligt udsatte grupper. Der skal altså tages udgangspunkt i det enkelte menneske.

%d bloggers like this: