Lidt Danmarkshistorie fra JP’s leder: (læs resten)
Anker Jørgensen i et kvikt øjeblik
En sejlivet anekdote beretter om, at Anker Jørgensen, da han som relativt ny statsminister deltog på sit første EF-topmøde i Paris i 1972, kom ud til sine embedsmænd og fortalte, at han havde skrevet under på et eller andet med, at EF skulle blive en union. Men det betød vel ikke noget, mente Anker Jørgensen. Embedsmændene holdt vistnok masken.
At anekdoten hænger ved, skyldes blandt andet, at den lidt ondskabsfuldt bruges til at illustrere, hvor grueligt galt det kan nå, når en utrænet lilleputstatsminister slippes ud blandt store statsmænd.
Filed under: A, Danmark, dansk politik, EU, pampere, socialisme, Uncategorized | Tagged: Anker Jørgensen |
Anna Lyttiger 