Fogh og NATO – konsekvenser for dansk politik

Fantast, som jeg jo nu engang ifølge mange radikale og venstreorienterede bliver betegnet, så jeg helst Søren Pind som minister (ikke statsminister – endnu). Men gammel vin på nye flasker synes jo at foretrækkes på Christiansborg.

På én måde kunne det være spændende at iagttage, hvordan den økonomiske situation kunne udvikle sig med partisoldaten og fanatikeren Claus Hjorth (manden, som altid har ret) som finansminister og Lars Løkke som statsminister. To partisoldater, som højest har prøve at holde en skovl i hænderne i rosenbedene ved deres luksusvillaer. Brrrr!

Ved man, hvor man har Venstre? Gu’ gør man ej!

JP:

Hvis Fogh meddeler sin afgang inden for kort tid, er løjtnanter og fodsoldater (læs: gribbe… AL) i Venstre parate til et vagtskifte.

Men akkurat som det diplomatiske spil om Nato-topposten, hvor alle ser Fogh som kandidat, uden at han selv vil bekræfte det, foregår der et tilsvarende mummespil blandt unge ambitiøse ordførere og fyringstruede ministre i Venstre. Alle taler om tiden efter Fogh, men de færreste tør spille deres kort åbent.

Der er dog sendt prøveballoner op. Den mest interessante er afsendt af kredsen helt tæt på Foghs arvtager, finansminister Lars Løkke Rasmussen. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er blevet sendt i luften som et tredje bud i en efterhånden langvarig intern diskussion af, om Løkke vil vælge skatteminister Kristian Jensen eller forsvarsminister Søren Gade til finansminister.

Formålet er at teste, om Hjort kunne være en mulig overgangsfigur i en mini-rokade blandt V-ministrene, før Løkke laver en stor rokade og sætter holdet frem mod næste valg.

%d bloggers like this: