Socialdemokraternes løsningsmodel til skatteloven

Flere afgifter, flere skatter, flere afgifter, flere skatter….. ad absurdum et nauseum.

180Grader:

Socialdemokraterne vil indføre en ny, ekstra topskat for de højest lønnede danskere. Samtidig skal en ny formueskat målrettes likvide formuer.

Socialdemokraterne og SF har kritiseret den seneste skattereform for at være socialt skæv, men de har endnu ikke offentliggjort en modsvarende skatteplan, som de vil gennemføre, hvis de vinder regeringsmagten ved næste valg. Ritzau erfarer dog nu, at Socialdemokraterne planlægger at indføre en ekstra topskat og en formueskat for de rigeste danskere.

Omkring 750.000 danskere forventes at skulle betale topskat efter den nye VKO-skattereform, men det tal vil Socialdemokraterne øge. Grænsen for deres nye, ekstra topskat vil dog ikke være under en million kr., erfarer Ritzau fra kilder i Socialdemokraterne, hvilket ifølge planen betyder, at kun de to-tre pct. danskere med de højeste lønninger vil blive ramt.

“Det skal være for dem, der virkelig tjener kassen,” siger en socialdemokrat til Ritzau.

Lad mig foreslå Ritt Bjerregaard? Nånej, hun tjener vel lige præcis ikke nok til at komme ind under denne lov?

Socialdemokraterne forventer ifølge Ritzau ikke, at den nye topskat vil betyde, at der kommer mange penge i statskassen, men derimod vil den have en kraftig symbolsk effekt. Den nuværende topskat er tidligere blevet kaldt en misundelsesskat, der ikke indbringer særlig meget i provenu, men det betragter Socialdemokraterne altså som noget positivt og retfærdigt, og de vil derfor gerne udbygge denne effekt.

S og F ser jo helst, at vi allesammen klipper hinandens hår i næsen i kommunalt eller statsligt regi, i stedet for at styrke initiativ og dygtighed. Så hellere 4 år til med VKO!!!

%d bloggers like this: