Statsfinancieret hjernevask

Television

Television

Pittelkow har i dag en artikel om MSM’s bevidste fravalg af historier med stor nyhedsværdi, fordi disse historier er noget, som danskerne efter elitens mening ikke skal have noget at vide om.

Samtidig tvinges danskerne til at betale for at få en forfalsket virkelighed ind i stuerne, og beskattes på at have en PC med internetadgang, fordi den politiske korrektheds ypperstepræster i DR tilfældigvis har en hjemmeside, som de ikke kan finde ud af at tage betaling for, i stil med TV2 Sputnik.

Betal for at blive hjernevasket og se glad ud, så viser vi dig også en masse fo’bold og ego-promovering (X-factor etc.) til at tømme din hjerne med, og “beskytter” dig mod “forkert input”.

I de seneste årtier har den danske befolkning været optaget af indvandringen fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande. Det er naturligt. Denne indvandring ændrer de europæiske samfund på en måde og i et omfang, som er historisk ny.

I 1990’erne, da tilstrømningen begyndte at gå stærkt, var der megen debat om, hvor dette førte hen. Befolkningen var bekymret, mens problemerne blev fornægtet og fortiet i eliten af meningsdannere, akademiske eksperter, embedsmænd, journalister, kulturfolk og undervisere.

Befolkningen fik ret. Det ses særlig tydeligt i de lande, hvor indvandringen fortsatte med uformindsket styrke. Men også i Danmark, hvor befolkningen gennemtvang en strammere styring, er problemerne med muslimske parallelsamfund og manglende integration store.

Man kan altid diskutere det enkelte eksempel, men der er mange af dem, og de former et markant mønster. Demokratiet har et problem med selvbestaltede censorer på offentlige tv-stationer, der dræber historier, som de finder politisk ukorrekte.

Reklamer