Fra Kr. Dagblad – læs det hele:
Død bistand. Det er titlen på en provokerende bog af den zambisk fødte økonom Dambisa Moyo. Bogen er et opgør med traditionel vestlig bistand til de afrikanske lande.
– Jeg har skrevet bogen, fordi jeg var oprørt over det faktum, at landene i Afrika stadig flyder rundt i en situation af fattigdom og manglende udvikling, mens resten af verden har haft fuld fart på de seneste 30-40 år, fortæller Dambisa Moyo i et interview med Kristeligt Dagblad.
Hun er født i Zambia, men er uddannet på universiteter i Storbritannien og USA. Hun har arbejdet som økonom i Verdensbanken og var indtil sidste år i investeringsbanken Goldman Sachs.
– Udviklingshjælp er som narkoafhængighed, og det gælder på begge sider.
Donorerne har brug for, at deres virksomhed fortsætter, fordi det hjælper med at skabe beskæftigelse, og der er stemmer blandt vælgere, som hælder mod venstre, forklarer hun.
Men det største problem er i Afrika, hvor den konstante udviklingshjælp betyder, at regeringer ikke behøver at bekymre sig om at opkræve skatter, og lederne ikke står til ansvar over for deres vælgere.
Dambisa Moyo mener, at den hjælp derfor er alt for passiviserende og skaber korruption. Pengene bliver i for høj grad brugt på militæret og et oppustet embedsværk – men leverer ikke vækst og velstand til befolkningen.
Danida: Danmarks ulandsbistand & statslige udgifter til ulandsoplysning i Danmark 1984-1998 (i mio. danske kroner). For fodnoter, klik på linket.
COIN går i dybden med U-landshjælpens effekt
Filed under: Africa, historie, offerrolle, socialisme, U-landshjælp | Tagged: Dambisa Moyo |
Anna Lyttiger 
Her følger en yderst umiddelbar kynisk kommentar:
Iflg. Reuters, 22 Sep 2008, FN ønsker 460 millioner dollars til sultne ætiopere
FN appellerede i mandags om tilsagn for 460 millioner dollars til fødevarehjælp til omtrent 10 millioner ætiopere der er ramt af tørke og de høje fødevarepriser.
“Afrikas horn området står overfor den værste humanitære krise siden 1984, og Ætiopien er fanget i centrum,” sagde Josette Sheeran, leder af FN’s World Food Programme (WFP).
“Vi ved hvad der skal gøres hurtigt – vi har behov for midlerne for at kunne udføre vort arbejde med at beskytte de sultne.” Hun sagde midlerne skal benyttes til føde for omtrent 9.6 millioner indtil tidligt i 2009.
Hvis du ved at gennemsnittet for en afrikansk kvinde er at hun får fem børn, som hun ikke har råd til at give føde og medicin til, ville du da, udfra denne viden, hjælpe med til at hun får disse 5 børn, der igen tilsammen vil få 25 børn der skal lide, være underernærede, syge i løbet af blot en generation
Fordi vi brødfødte 2 millioner af deres mødre for to årtier siden er der nu 9,6 millioner sultende sjæle. Hvis vi brødføder disse 9,6 millioner vil der være 40 millioner sultende ætiopere i 2028, og FN vil bede om 4,6 milliarder dollars i hjælp til at give dem mad i nogle få måneder. Hvor stupidt og uomsorgsfuldt kan vi opføre os? Det er på tide at standse barbariet vi påfører Afrika?