U-landshjælpen er en sovepude

Fra Kr. Dagblad – læs det hele:

Død bistand. Det er titlen på en provokerende bog af den zambisk fødte økonom Dambisa Moyo. Bogen er et opgør med traditionel vestlig bistand til de afrikanske lande.

– Jeg har skrevet bogen, fordi jeg var oprørt over det faktum, at landene i Afrika stadig flyder rundt i en situation af fattigdom og manglende udvikling, mens resten af verden har haft fuld fart på de seneste 30-40 år, fortæller Dambisa Moyo i et interview med Kristeligt Dagblad.

Hun er født i Zambia, men er uddannet på universiteter i Storbritannien og USA. Hun har arbejdet som økonom i Verdensbanken og var indtil sidste år i investeringsbanken Goldman Sachs.

– Udviklingshjælp er som narkoafhængighed, og det gælder på begge sider.

Donorerne har brug for, at deres virksomhed fortsætter, fordi det hjælper med at skabe beskæftigelse, og der er stemmer blandt vælgere, som hælder mod venstre, forklarer hun.

Men det største problem er i Afrika, hvor den konstante udviklingshjælp betyder, at regeringer ikke behøver at bekymre sig om at opkræve skatter, og lederne ikke står til ansvar over for deres vælgere.

Dambisa Moyo mener, at den hjælp derfor er alt for passiviserende og skaber korruption. Pengene bliver i for høj grad brugt på militæret og et oppustet embedsværk – men leverer ikke vækst og velstand til befolkningen.

Danida: Danmarks ulandsbistand & statslige udgifter til ulandsoplysning i Danmark 1984-1998 (i mio. danske kroner). For fodnoter, klik på linket.

COIN går i dybden med U-landshjælpens effekt