Den 33-årige dansker, der af tyske myndigheder mistænkes for at have distribueret nazi-propaganda, har fået afslag på at få sin sag behandlet af Højesteret.- Hvis en sag med en dansk statsborger, der skal udleveres til udlandet, ikke er af principiel karakter eller af væsentlig betydning, så den skal behandles i Højesteret, hvad er så? spørger han retorisk.

Den 33-årige danske mand, der er blevet krævet udleveret til Tyskland, mistænkt for at have distribueret nazistisk musik, der opfordrer til racehad, får ikke sin sag behandlet igen.

Landsretten besluttede i december, at manden skulle udleveres. Han anmodede derefter om at få sin sag for Højesteret – men Procesbevillingsnævnet har netop sagt nej, oplyser den 33-åriges forsvarer, Mikael Skjødt.

– Det betyder, at han skal udleveres til Tyskland, og anklagemyndigheden har oplyst, at tyskerne kommer for at hente ham på tirsdag, siger forsvareren.