Ritt igenigen

Berlingske:

Jette Bergenholz Bautrup er blevet smidt ud af den socialdemokratiske gruppe på Københavns Rådhus med begrundelsen illoyalitet. Selv anklager hun overborgmester Ritt Bjerregaard for magtmisbrug.

Nu var Jette jo en af de varme fortalere omkring Kløvermarkens omdannelse til perle-ghetto, så Tøk her græder egentlig tørre tårer*). Min pointe er også snarere, at Ritt Herregård tror, at hun er dronningen af København.

(* Om udtrykket oprindeligt stammer fra nordisk mytologi, fra fortællingen om Balders død og Lokes straf, ved vi ikke. Vi tvivler. Men sikkert er det, at Balders broder Hermud får Hel til at love, at Balder kan komme tilbage til de levende, hvis alle uden undtagelse vil græde over hans død. Der gør alle, på nær den gamle kvinde Tøk, som i virkeligheden er Loke i en af hans mange forklædninger:
“Næste morgen fortalte han Hel, hvad han var kommet for, og hvor meget både aserne og mennesker sørgede over Balders død, og bad på Friggs vegne, om hun ville lade Balder tage med hjem til Asgård. Men Hel stillede som betingelse, at alt i verden, både levende og dødt, skulle græde for Balder; så kunne han få lov at vende hjem; men hvis blot én eneste sagde nej, så skulle han blive hos hende.
Så måtte Hermod tilbage med den besked, men Balder fulgte ham ud af hallen og gav ham ringen Draupner med tilbage som en gave til Odin, og Nanna gav ham et slør til Frigg og en fingerring til hendes terne Fulla.
Da aserne hørte Hels svar, sendte de bud til alt og alle i hele verden, både levende og dødt, og bad dem græde Balder ud af Hel. Og alle lovede de det, dyr og mennesker, træ og jord, malm og sten. Men da gudernes sendebud var på vej hjem, traf de en gammel kælling, der sad i en hule. Hun sagde, at hun hed Tøk, og da de bad hende være med til at græde over Balder, svarede hun: “Tøk skal græde tørre tårer over Balders død! Lad Hel beholde, hvad hun har!” Da guderne nu hørte, at alle ville græde for Balder undtagen Tøk, kunne de jo nok gætte, at der havde været tale om Loke i forklædning, ligesom de godt vidste, at det egentlig var ham, som havde fået slået Balder ihjel. Loke var godt klar over, at han var gennemskuet, og gemte sig derfor ude i fjeldene, hvor ingen kunne finde ham, og hvor han havde bygget sig en hytte med fire vinduer, ét i hvert verdenshjørne, så han altid kunne se, hvis nogen nærmede sig. Om dagen skabte han sig om til en laks og gemte sig i Franangsfossen.

%d bloggers like this: