Mørket er så småt ved at sænke sig over Europa, senest med Storbritanniens afvisning af en politiker fra et andet land, en politiker, der ikke bryder sig om muslimernes religion.
I Storbritannien har muslimerne og deres religion fået magt, som de har agt. Trusler om at gribe til religiøs vold er ofte tilstrækkeligt til at få samfundets øvrige institutioner til at rette sig efter imamernes vilje. Holland, Norge og Sverige er også så småt ved at kapitulere. I Danmark er vi godt på vej til det samme.
Hvis ikke indvandring af disse religiøse mennesker bliver erstattet af udvisninger, ender Danmark, ja hele Europa, med at få alle de samme problemer, som disse muslimer fører med sig. De passer simpelt hen ikke ind i vores kultur, og jeg vil på ingen måde acceptere noget som helst fra deres side.
I Jyllands-Posten stod der 14/2: »Intet menneske med sund fornuft vil mene, at man skal angribe religion.« Skrevet af Sherin Khankan, formand for Kritiske Muslimer.
Nu kan jeg så konstatere to ting. Jeg er et menneske, endda et meget rart menneske, men jeg har ikke sund fornuft. Og heldigvis for det i denne situation.
Et flertal af indvandrere i Danmark vil begrænse vores frihedsrettigheder.
De forlanger, at lovgivningen bør forbyde bøger og film, der angriber religion.
Så hvad gør I politikere nu fra V, S, K, R, SF og EL, der for år tilbage lukkede øjnene for det katastrofale problem, der nu er skabt?
For mig må folk tro på, hvad de vil, men det skal ikke gå ud over andre. Det skal holdes hjemme hos dem selv. Og aldrig må en religion påtvinges andre, ej heller når f.eks. muslimerne om nogle år også har flertallet her i Danmark.
Men hvordan sikrer I jer dette, jer, der til den tid er levende? Når nu det skal foregå demokratisk?
Filed under: islam, islamofascister, Moslem Brotherhood |
Anna Lyttiger 
“De forlanger, at lovgivningen bør forbyde bøger og film, der angriber religion.”
Hvorfor bliver alle, også ikke-muslimer, ved med at tale om “religionskritik”? Det er ikke religion. Det er politik. Det handler som for andre politiske grupper om, hvordan man vil bemægtige sig styringen af samfundet. Så her har vi et politisk segment, som forlanger, at bøger og film og ytringer, som kritiserer deres politik, bliver forbudt.
Præcis. Ufatteligt, at vesteuropæiske politikere ikke kan – eller snarere vil – indsé det.