Akja, de kære små

fpn.dk skriver:

Antallet af børn, der henvises til specialundervisning, stiger kraftigt, bl.a. fordi forældre lader deres børn styre, siger professor.

Kommuner over hele landet prøver at lægge en dæmper på udgifterne til specialundervisning og anden særlig støtte til børn i skolen. Det sker efter en voldsom vækst i udgifterne, der nu udgør 20 pct. af budgetterne i folkeskolen.

Professor i specialundervisning Niels Egelund peger på flere årsager til stigningen: Flere for tidligt fødte børn, flere fætter-kusine ægteskaber, flere tungmetaller i maden, flere adoptivbørn fra børnehjem i Østeuropa og Asien samt nye diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom og damp.

Men også forældrenes manglende opdragelse af børnene spiller ind, mener han:

»Vi ser nu børn i skolen, som kommer fra forældre, der ikke selv mødte ordet ”nej” i deres egen opvækst i 1970’erne og 1980’erne under den antiautoritære pædagogik. Denne mangel på at sætte grænser er nu gået i arv, så skolen i dag møder børn, der ikke er vant til at gøre, hvad de voksne siger. Den manglende opdragelse er kun en af flere årsager til, at flere børn henvises til specialundervisning og særlig støtte. Men den er væsentlig at fremhæve, fordi man kan gøre noget ved den,« siger Niels Egelund.

Fritidshjem i '60-erne

Fritidshjem i '60-erne

Man ser tydeligt effekten af mine femi-marxistoide medsøstres misforståede syn på børneopdragelse. Børn er utrygge, hvis der ikke sættes grænser. (Så’e du den, Kimpo?) Det er også et svaghedstegn ved forældrene, BUPL-gokkerne og lovgivningen, at konsekvens og grænser alt for let sættes til side.

Mit allerførste job (dengang var der ingen hyperfølsomme muhamedanere i Danmark!) var på et rigtig godt, gammeldags fritidshjem, hvor lederen (HUN var skrap, men altid med et glimt i øjet) havde den ubestridte autoritet, så hvis ungerne blev rastløse, lød det: “Så! Nu går drengene i gang med deres lektier den næste time, og pigerne laver håndarbejde, hvis de er færdige med lektierne.” Bingo, 1 times fred og ro.

Fritidshjemmet lignede heller ikke det vedhæftede billede, men var indrettet i en villa med stor have i et villakvarter.

Desuden sang vi meget, og stod selv for madlavningen, som selvfølgelig bestod af kage- og bollebagning, men også en gang imellem et varmt måltid, god gammel dansk mad. Det forventedes normalt, at børnene selv havde mad med hjemmefra, med mindre der blev givet anden besked.

Og ungerne havde det trygt og pragtfuldt!

%d bloggers like this: