Nekrofili

Søren Pind

Søren Pind

Søren Pind skriver på sin blog om Guldbrandsens nye film:

Ja; jeg tænker på Christoffer Guldbrandsens film her til aften om Ny Alliance, og ikke mindst de tre hovedpersoner Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg.

Om politik sagde allerede Bismark, at processen ikke var noget at vise frem. Hans berømte bon mot (i varierende former) om, at politik er som pølser, alle spiser det men ingen vil vide, hvordan det bliver til, er sandt den dag i dag.

Jeg bliver ked af det, når jeg ser en sådan film. Sandheden er, at medier og egoer jager ofre i en konstant jagt på udstilling og selvrealisering, og det skader dybtliggende det enkelte menneskes tro på de tillidsstrukturer vi har skabt for hinanden, ikke mindst i Danmark.

Når man selv har prøvet noget af det værste inden for den politiske genre – og for dem, der er i tvivl tænker jeg henholdsvis på folketingsvalget og kommunevalget i 2005, der begge var rædselsfulde oplevelser – så fyldes man med medlidenhed over at se grundliggende gode mennesker blive – og lade sig – udstille(t) på denne måde. Der er ganske enkelt bedrøveligt, og ulækkert, og jeg forstår ikke den hæslige jubel, der møder filmen. I virkeligheden er det først og fremmest nekrofili. Noget vi i en anden tidsalder afskyede og foragtede. I dag er det formodentlig den næste trend.

Føj for fanden.

%d bloggers like this: