Smuk, orientalsk kultur

Indisk Bharatnatyam-dans stammer fra de gamle indiske vediske kulturer. Den var ikke gået i et islamisk samfund – der var hun blevet gravet ned og stenet.

Men hvor er det smukt og udtryksfuldt.

3 kommentarer

  1. Vi var en aften i New Delhi, Hilton Hotel, det er sådanne steder at du ser disse danse som turist` det var på i ca. 2 timer, pragtfuld, pragtfuld, idet hele taget er Indisk musik fascinerende.

  2. Det er pudsigt at se betegnelsen “orientalsk” – det kan man selvfølgelig godt kalde det, men jeg prøver altid at se det fælles indeoeuropæiske, fordi jeg dybest set mener vi er samme kulturkreds. Især når man går helt tilbage til vedisk tid, hvor religionen, sproget og samfundet ikke adskilte sig ret meget fra slægtningene i Grækenland osv. Måske har bronzealderens kult i de germanske lande været noget meget lignende.

    Man ser også tydeligt at den japanske dans er nært beslægtet med shamanistiske traditioner i Korea og Sibirien – og muligvis (længere ude) hos inuitterne. Jeg har ladet mig fortælle at japanere meget hurtigt finder sig til rette i det grønlandske samfund, lærer sproget osv. I verdens nordligste bygd, Siorapaluk nord for Thule, bor der en japaner som har sat orden og skik på byen. En mønsterindvandrer, som godt kunne bruges som eksempel i medierne i stedet for de andre “kulturberigere”.

    Indien har meget at lære os fordi de har bevaret det gamle. I de kommende årtier vil Indien nok vise hvordan man kan blive et højtudviklet og velhavende land uden at give køb på sine kulturelle rødder, ligesom Japan. Jeg er bange for at vesten hurtigt bliver overhalet af de syd- og østasiatiske lande, og vi har selv fortjent det pga. vor pessimisme og selvforagt. Samt fastholden i en kristendom som er en død sild for langt de fleste.

  3. Indien er et pragtfuldt land. Jeg har selv rejst dernede i et helt år.

    Der er fredeligere i Uttarkhand-provinsen (i Himalaya) end i danske storbyer i dag.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: