Så fører Onkel Erling sig frem igen

Onkel Erling

Onkel Erling

ATS:

Pens. agronom Erling Brokkendorf, Tværvej 13, Vrissenbjerg:
Så har Danmarks Radio indviet sit nye, overdådige koncerthus tegnet af en skaldet franskmand, for der findes jo ingen jyske arkitekter, der er fine nok til den københavnske kulturelite, som kræver ’akustik i verdensklasse’, når Radioens Big Band skal spille deres kattejammermusik, for tænk, hvis et enkelt trut skulle lyde forkert i de depraverede jazzentusiasters ører!

Næh, det mindste, vi kan gøre som licensbetalere, er da at hoste op med 1,7 milliarder kroner, så vi undgår, at disse musikkens feinschmeckere får ødelagt deres koncertoplevelse, og lad os så ikke tænke på, at projektet har medført, at programmer som ’De ringer, vi spiller’ og ’Ud på landet med Bent Hansen’ er blevet nedlagt, for vi jyder kan naturligvis bare køre til ’hele Danmarks koncerthus’ i København og bruge en mindre formue på benzin, broafgifter, parkering, hotelophold og middag på Jensens Bøffelhus for at deltage i blot en enkelt torsdagskoncert med risiko for, at bilen er blevet stjålet af kriminelle andengenerationskulturberigere, når koncerten er slut, ligesom vi skal udsætte os selv for at blive bestjålet af østeuropæiske lommetyve og beskudt af de mange narkobarylere og lejemordere, der myldrer ud på hovedstadens gader og stræder, så snart de ugentlige homoparader er slut.

Og det er naturligvis ikke faldet de høje herrer i DR ind, da de planlagde prestigebyggeriet i København, at Herning-Hallerne allerede opfylder alle de krav, man med rimelighed kan have til et moderne koncerthus med sin perfekte placering midt i Jylland, langt væk fra skyde- og homozoner, ligesom hallerne i den koncertfattige periode har den fordel, at de kan benyttes til campingudstillinger.

Hvem sagde herre Jemini?

2 kommentarer

  1. hov hov. Billedet du bringer er da fra Berlingske og har ikke noget med Politikkens ATS at gøre. Eller ?

  2. Skulle jeg ikke genkende min egen kødelige onkel? Og ja, Onkel Erling har haft et bijob på Berlingske.😀

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: