Groft politisvigt og arrogante, inkompetente betjente

begon2BT:

Tre gymnasiepiger blev for nyligt sparket ned og gennemtævet på Københavns Hovedbanegård. Betjente fra Københavns Politi pågreb fire af gerningsmændene, men lod dem ifølge pigerne gå uden at have taget hverken navn eller CPR-nummer.

Selv om justitsminister Brian Mikkelsen (K) i efteråret lovede danskerne et nyt, serviceorienteret politi, der skulle bekæmpe borgernær kriminalitet, lod betjente en gadebande gå, selv om de havde taget dem på fersk gerning midt i et råt overfald. Sådan er tre gymnasiepigers historie om et nyligt mareridt på Københavns Hovedbanegård, hvor de bl.a. blev sparket ned og gennemtævet, skriver Berlingske Tidende.

Pigerne fra Gammel Hellerup Gymnasium blev overfaldet 24. januar om natten af omtrent 15 unge

(læs: 15 perler – modus operandum afslører dem. 15 mand om tre piger. Se Koranen, 004.024. Alaaahu achbar.)

Betjente fra Københavns Politi pågreb fire af gerningsmændene, men lod dem ifølge pigerne gå uden at have taget hverken navn eller CPR-nummer. Og selv om pigerne gentagne gange insisterede på at anmelde overfaldet, blev de afvist. Det gjorde de også nogle dage senere, da pigerne ville anmelde overfaldet på Station City.
– Vi fik at vide, at vi skulle tage det som en oplevelse, siger en af de overfaldne, Malene på 19 år, fra Rungsted.

Efter sidste års stormvejr om politisvigt gav Folketinget i efteråret politiet en ny start. 850 mio. kr. skulle bl.a. gøre borgernær kriminalitet som eksempelvis vold til en absolut førsteprioritet. På Christiansborg vækker episoden harme blandt retspolitikerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti:

– Vi må spørge justitsministeren, hvor alvorligt politiet efterlever løftet om at stå til rådighed for de almindelige borgere, siger Peter Skaarup, retsordfører (DF). Københavns Politi har nu iværksat en undersøgelse af sagen.

-Hvorfor blev der ikke optaget en anmeldelse lørdag den 24. januar på Københavns Hovedbanegård? Hvorfor sikrede man sig ikke identiteten på de fire unge, der efter det oplyste blev pågrebet på stedet? spørger politidirektør Hanne Bech Hansen, Københavns Politi.

Her er et interview med “Malenes” oplevelser på hovedbanegården.

Her er Ole Politimands forklaring (han har vist været politibetjent 40 år for længe):

LØRDAG VAR MALENE og hendes to veninder på skadestuen, hvor lægerne registrerede de blå mærker, bøjede ribben, forstuvede fingre og blodudtrædninger i hovedbunden de steder, hvor deres hår var revet af. Malene havde en blå og hævet kind, rifter og et mærke på højre side af halsen og tre på venstre side efter den hånd, der greb hende om halsen.

Sygeplejerskerne sagde til pigerne, at de skulle melde det, og om tirsdagen tog de ind til politistationen på Halmtorvet i København. En ældre betjent præsenterede sig som ’Ole’, husker Malene. Malene og en af veninderne fortalte ham, hvad der var sket.

»Jeg var der jo ikke. Det er svært for mig at sige, hvem der slog først,« sagde ’Ole’.

Men den ledende betjent måtte jo have skrevet et eller andet i en rapport, insisterede Malene. ’Ole’ fandt en rapport, hvor episoden var noteret af den ledende betjent, som angiveligt figurerede under navnet ’Rasmus’.

Her stod, at det drejede sig om to pigebander. Der stod også, at der ikke var tegn på, at Malene eller hendes veninder var rystede, eller at der var sket dem noget, fortalte ’Ole’. Ifølge ’Ole’ fremgik det af rapporten, at pigerne ikke ønskede at anmelde sagen.

Malene hev op i trøjen og viste ham sine store blå mærker efter slag og spark. Hen over skranken på stationen, hvor også andre borgere ventede, sagde ’Ole’ ifølge Malene:

»Hvem siger, at de andre ikke også har blå mærker?«

Malene viste ham de blå mærker på halsen og forklarede, at den første dag efter overfaldet havde hun helt mistet stemmen – ifølge lægerne efter trykket på hendes stemmebånd.

»Du ser da ellers meget frisk ud.«

’Ole’ gjorde sig umage for at få Malene til at forstå, hvordan tingene fungerede.

»Jeg har været betjent i 40 år. Jeg kan love dig, at det her ikke er noget, vi vil gøre noget ved. I må tage det som en oplevelse og håbe, at det ikke sker igen.«

Overfaldet måtte være optaget af et af banegårdens mange overvågningskameraer, forsøgte Malene sig. Det måtte hun tale med DSB om, svarede ’Ole’.

Malene forsøgte sig med flere spørgsmål, der begyndte med »hvordan« og »hvorfor«, men for ’Ole’ var sagen klar: »Hvis du er utilfreds, må du klage til fru Hansen.«

»Jeg oplevede kun, at det var mig, der blev skredet hårdt ind over for«

MALENE KOM IKKE på stationen for at klage til direktøren for Københavns Politi, Hanne Bech Hansen, den dag.

Hun ønskede at stille sin viden om en bande til rådighed for politiet, så de kunne få chancen for at straffe dem, hvis de fandt ud af, hvem de er og måske undgå gentagelser for andre.

»Jeg ved godt, at de, der overfaldt mig, sikkert ikke er de samme som dem, der går og skyder på rockerne inde i byen. Men jeg ved, at de er farlige, og at de om ti år er blevet endnu farligere. Politiet har visitationszoner, og de siger, at de skrider hårdt ind over for bander. Jeg oplevede kun, at det var mig, der blev skredet hårdt ind over for, selvom det var mig og mine veninder, der var blevet overfaldet.«

Malene ønsker ikke sit efternavn frem. Hendes fulde navn er både redaktionen og Københavns Politi bekendt.

%d bloggers like this: