Ytringsfrihed

Kronik af Mrutyuanjai Mishra, Europæisk Master i Menneskerettigheder og Demokratisering i dagens JP – godt skrevet, læs det hele!

Vi lever i en globaliseringens tid, hvor ikke kun virksomheder, men også terrorister bevæger sig over landegrænser. Den vestlige verden jubler i optimisme over Barack Obamas overtagelse af præsidentposten i USA. Men tiden er ikke inde til at hvile på laurbærrene, for islamismen udgør fortsat en trussel mod vestlige værdier.

Jihadister (hellige krigere) anerkender ikke nationale grænser inden for de islamiske lande, og de mener heller ikke, at en kommende islamisk stat, når den bliver dannet, skal have permanente grænser med vantro nationer. En anerkendelse af sådanne grænser ville betyde et ophør af islams ekspansion og standse offensiv jihad. Syv år efter den 11. september er bin Laden stadigvæk ikke fundet og Al Qaida er fortsat en trussel.

Forfatterne af denne kronik har oprindelse i henholdsvis Iran og Indien. Vi repræsenterer også to forskellige religioner og er henholdsvis baha’i og buddhist. Vi har begge været mål for islamisternes vrede, fordi vi har forsøgt at oplyse folk om islamisternes dagsorden.

Vi er bekymrede for, at militant islamisme er på fremmarch både herhjemme og i de lande, vi oprindeligt stammer fra. Men en række eksperter forsøger at lulle os ind passivitet. I Danmark har terror endnu ikke kostet menneskeliv, men vi ved alle, at islamister har stået bag terrorangreb i mange lande.

Der er stigende selvcensur i Vesten og stadige indskrænkninger af privatlivets fred, og vi oplever en snigende islamisering af samfundet. Muneer Fareed, der er leder af Islamic Society of North America, forlangte, at den republikanske præsidentkandidat, John McCain, ophørte med at anvende ordet ”islamister” til at beskrive terrorister, der er ekstreme islamister. Han insisterede på, at islamistiske terrorister blot skulle kaldes ”kriminelle”. USA’s nye præsident, Barack Obama, vil formentlig blive mødt med samme krav.

Herhjemme opfordrer Politiets Efterretningstjeneste (PET) de danske myndigheder og medier til at nedtone forholdet mellem islam og terrorisme, når de udtaler sig om islamisk terrorisme. De fraråder blandt andet anvendelse af ord som ”jihad”, ”fundamentalisme” og ”mujahedinere”. Derudover anbefales det, at man undlader at bruge beskrivelsen ”islamisk terrorist” og i stedet nøjes med ”terrorist”.

På den ene side oplever vi, at islamister truer forlæggere til at undlade at trykke kontroversielle bøger, og at saudiske rigmænd køber sig ind i vestlige medier og dermed kan kontrollere sendefladen. På anden side vil Organisationen af Islamiske Lande, IOC, ved FN’s racismekonference i april 2009, den såkaldte Durban II-konference, arbejde på at standse al form for islamkritik ved at sidestille religionskritik med racisme. Og en fraktion i FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC, AL) anført af Libyen, Iran, Pakistan og Egypten er i færd med at misbruge FN’s menneskerettigheder til at sætte religion over mennesker.

Målet for de radikale islamister er klart. De vil udbrede kalifatet og gennemføre islamisk dominans internationalt. For at forstå islamismens fulde potentiale må man have de nødvendige sprogkundskaber, og kendskab til f.eks. arabisk, urdu og farsi er nødvendigt i dag. Derfor er det svært for mennesker med ren dansk baggrund at få et indgående kendskab til det lukkede miljø, hvori islamisterne opererer.

Det er netop det, der er den tidligere chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsens, problem. Hans Jørgen Bonnichsen repræsenterer faktisk den overståede æra af politikere og efterretningsfolk, som har sovet i timen og tilladt ukontrolleret indvandring, hvorved fundamentalistiske imamer og islamister fik lov til at slå sig ned i Europa.

Det er ikke et succeskriterium, at han ville føre dialog med ekstremistiske imamer. Hans job skulle netop have været at forhindre sådanne imamer i overhovedet at komme til Danmark. Men der blev ikke gjort noget dengang, og man vil nu forhindre os andre i at gøre noget for at beskytte vores samfund.

Vi kan ikke være mere uenige med Hans Jørgen Bonnichsen, når han udtaler, at »ingen fornuftige mennesker anser ”islamismen” for en eksistentiel trussel, der kan opløse de danske og vestlige værdier.«

Vi mener, at det er et rent held at Danmark endnu ikke er blevet mål for terrorisme. Samtidig kunne det dog også være en bevidst strategi fra islamisternes side ikke at ramme Danmark i øjeblikket. Men så længe demokratiet forskellige steder i verden bliver mål for terrorister, kan vi ikke føle os sikre på, hvornår det kan blive vores tur.

Vi mener, at vi frem for islameksperter som Tim Jensen, der mener, at islamismen ikke har noget med islam at gøre, og Jørgen Bæk Simonsen, der taler, som om han var konverteret til islam, har brug for kritiske eksperter. Vi har brug for folk, som kritisk kan forholde sig til ideologerne bag islamismen, og som kan analysere baggrunden for organisationer som Hizb ut-Tahrir og Lashkar-e-Toiba, frem for blot at skrive skønlitterære bøger om islam. Vi har brug for folk, der kan gennemskue, at Osama bin Laden og den næstkommanderende og ideologiske leder i Al Qaida, Ayman al-Zawahiri, ikke griber deres ideer ud af den blå luft, men er kraftigt inspirerede af mænd som eksempelvis forfatterne Maulana Mawdudi og Sayyid Qutb.

Disse bekender sig, ligesom Osama bin Laden, til wahhabismen, der er en puritansk version af Sunni Islam og den herskende teologi i Saudi-Arabien.

De islamister, som vi nu bekæmper, har begrænsede økonomiske midler og teknologi, men det gør dem ikke mindre farlige. I takt med globaliseringen og øget indvandring til Vesten er de blevet dygtigere til at mobilisere finansiering fra herboende sympatisører. De tror selv på, at de vil sejre i denne krig, som de også sejrede mod Sovjetunionen i Afghanistan.

Dagens militante islamister er ikke analfabetiske mullaher, som kun har gået på koranskoler. Mange af de selvmordsbombemænd, som slog til i New York, Madrid, London og Glasgow, var født i Vesten, havde uddannelser fra eftertragtede uddannelsesinstitutioner og lignede enhver anden velintegreret indvandrer.

Den typiske islamiske terrorist har en videnskabelig eller teknisk uddannelse – tit som ingeniør. Osama bin Laden er civilingeniør, Ayman al-Zawahiri er læge, Khalid Sheikh Mohammed (hjernen bag terrorangrebet i New York) er maskiningeniør, og Mohammad Atta, der styrede et af flyene ind i World Trade Center, var byplanlægger.

Al Qaida og allierede terrorister har erklæret krig på flere kontinenter. De har dræbt mange uskyldige mennesker i Europa, Afrika, Mellemøsten, Centralasien, Fjernøsten og USA. De vil forsøge at vælte regeringer og overtage magten, hvor de kan, og hvor de ikke kan, vil de forsøge at skabe frygt og ødelæggelse ved at forstyrre samfundsordenen. De vil anvende ethvert våben, de kan: likvideringer, bilbomber, fly og, såfremt de kan skaffe dem, biologiske, kemiske og atomvåben.

Disse jihadister er bestemt en minoritet inden for islam, men de eksisterer, og de er farlige og beslutsomme. Flere steder stiger deres antal, og det er nødvendigt at konfrontere og bekæmpe dem.

I for lang tid har vi i Europa haft en berøringsangst over for islamisme, og det har betydet, at vi passivt har finansieret ekstreme koranskoler og inviteret imamer, som overhovedet ikke kan tale dansk, til at prædike imod vores værdier til herboende unge med muslimsk baggrund. Vi mener ikke, at det er den rette vej at gå, hvis vi skal sikre, at terrorister ikke fostres i vores byer. Vi må yde en konstruktiv indsats mod radikalisering af unge i Europa.

Islamisterne forsøger at lukke munden på alle dem, der vover at kritisere islam. Islamisterne ønsker at dræbe liberale og moderate muslimer, forfølge de ikke-rettroende folk som baha’i’er, buddhister og hinduer og ønsker ikke at give ligestilling til andre trosretninger. De forsøger først og fremmest at ramme verdens finanscentre og forsøger i FN at få alle former for islamkritik forbudt.

Også nu efter at præsident Obama er tiltrådt i USA, står Vesten over for en stor udfordring. Enten integrerer vi de mange millioner indvandrere med især muslimsk baggrund, eller også opstår der ghettoer, kriminalitet og islamisme. Det er den største trussel. Det er op til politikerne at beslutte sig.

Vi mener, at det for at bekæmpe islamismen er vigtigt at holde fast i ytringsfriheden som en af vores største og vigtigste værdier.

%d bloggers like this: