Gøkhan på spil igen

Jeg skal love for at vi ser nogle tillidsvækkende personligheder i Det radikale Venstre. Er det eneste krav til radikale politikere at være  kvinde, bøsse eller “nydansker” så partiet ser dejlig politisk korrekt ud? Med en Monika S. Hansen som laver falske websites i andre folks navn for at miskreditere dem med frit opfundne løgne (og kalder aktiviteten for “anstændighed”) og en Gøkhan, der ligeledes lyver så stærkt som en hest kan rende (uden at være særlig god til det) som medlemmer?

Hans seneste påfund er at hævne sig på journalisten, som afdækkede hans svindel. Hvorfor er den mand stadig i besiddelse af et tillidshverv? Han tror vist, at han er i Tyrkiet.

Fra Jyllands-Posten:

Byrådsmedlem Ibrahim Gøkhan (R) samler efter eget udsagn materiale til et hævntogt mod JP-journalist.

En af ugens mest omtalte sager har været JP Århus’ afsløring af, at det radikale byrådsmedlem Ibrahim Gøkhan kaldte sig tandlæge og tandplejer uden at have autorisation til nogen af delene. Det er ulovligt ifølge Sundhedsstyrelsen.

Ibrahim Gøkhan har flere gange i ugens løb skiftet forklaring, bl.a. om hvorvidt han har arbejdet som tandlæge. Derudover har han forsøgt at udøve pression mod den JP-journalist, der har afsløret det ulovlige titel-brug. Journalisten, Kim Pauli, har tidligere stået bag afsløringer af Gøkhans brug af plagiattekst i læserbreve.

Da Ibrahim Gøkhan i tirsdags blev interviewet af Kim Pauli, bekræftede Gøkhan en tidligere udtalelse om, at han har arbejdet som tandlæge. Onsdag blev dette så benægtet.

Undersøger JP-journalist
Derudover meddelte Ibrahim Gøkhan under interviewet i tirsdags, at han og en gruppe tilhængere er gået i gang med at indsamle private oplysninger om JP’s mangeårige journalist.

Den del af samtalen forløb således, viser en båndudskrift:

»Jeg har undersøgt alle de indlæg, du har lavet de sidste fem år. Jeg kan sende det til dig. Jeg har styr på det. Jeg kan sende dig, hvad jeg og mit bagland har lavet af research om dig, og hvad det er for nogle indlæg, du har skrevet. Om dat og dit. Det har vi også styr på.«

Hvad er det for noget, dit bagland har lavet om mig?

»Ja, ja, det kan du få at vide, når jeg er færdig med det. Så kommer det i pressen.«

Hvad er det for noget, der kommer i pressen?

»Noget om alle de indlæg, du har lavet. Du skriver om trafik og om dit og dat og sådan noget. Lige så snart du får fat i noget om udlændingeområdet, så angriber du kraftigt. Det er ikke dit område. Vi er helt klar over, hvordan du blev ansat på JyllandsPosten. Det har vi også styr på. Så vent og se. Vi har også nogle gode journalister, der giver os oplysninger om dig.«

Det lyder som en trussel?

»Nej, det er ikke en trussel. Det er demokrati. Du ringer og spørger mig, hvor jeg arbejder og dit og dat – hvad fanden rager det dig? Du må kun spørge mig om politik. Du kan ikke skride ind i mit privatliv. Vil du også med hjem til os og spise med eller hvad?«

Jeg spørger stilfærdigt?

»Nej, du får ikke lov til at spørge om noget som helst. Du må kun spørge om politik, social- og beskæftigelsespolitik, integrationspolitik – ikke andet. Ikke noget om mit privatliv.«

Jamen, det er jo ikke privatliv, når man siger, at man er tandlæge og ikke har autorisation til det. Det er jo ulovligt?

»Jeg arbejder ikke som tandlæge. Det er derfor, jeg ikke har autorisation«

jamen det…

»Ja, det har jeg gjort.«

JP Århus’ afsløring af, at det byrådsmedlem Ibrahim Gøkhan (R) kaldte sig tandlæge og tandplejer uden at have autorisation, har været et af ugens mest omtalte emner. Under et telefoninterview hævder Ibrahim Gøkhan bl.a. over for JP’s journalist, at han »har også nogle gode journalister, der giver os oplysninger om dig.«

4 kommentarer

  1. Æhh, nu er jeg sgu ikke helt med, er Abdolly-Hamid medlem og stiller hun op for Det Radikale Venstre?

  2. Ikke længere. 😉

  3. Asmaa havde været socialdemokrat i mange år, men hun meldte sig ud, da hun ikke kunne blive opstillet til byrådet. Derefter forsøgte hun sig i andre partier og endte med at blive opstillet af Enhedslisten.
    Kontakten til de radikale har mest været af sonderende karakter.

  4. Det er hermed rettet. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det – jeg var ellers overbevist om, at jeg husker, at Den Radikale Kirkegård på et tidspunkt var den eneste chance Astma havde for at komme ind i politik.

    Jeg har nok tænkt på Manu Sareen og alle de andre kludehoveder, der har været omkring Helved’s parti.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: