Nu bér jeg Dem – og så en radikaler…

Kreativ, radikal politiker:

Et radikalt byrådsmedlem misbruger beskyttede titler. Det er strafbart.
Det radikale byrådsmedlem i Århus Ibrahim Gøkhan har i årevis kaldt sig både tandlæge og tandplejer.

Ibrahim Gøkhan

Ibrahim Gøkhan

Nu viser det sig, at han hverken har autorisation som tandlæge eller tandplejer og aldrig har haft det. Det bekræfter konsulent Anne Lindrup fra Sundhedsstyrelsen.

Kun personer med en relevant uddannelse kan opnå en autorisation, og uden en sådan må man hverken kalde sig tandlæge eller tandplejer eller arbejde som sådan. »Gør man det alligevel, er det strafbart,« fastslår afdelingstandlæge Mette Halberstadt fra Sundhedsstyrelsens tilsynskontor.

Sidste år oplyste Ibrahim Gøkhan over for JP Århus, at han arbejdede som deltidstandlæge, men han ville ikke fortælle hvor. Han har gennem flere år i interviews og på diverse hjemmesider – bl.a. sin egen og Århus Kommunes – oplyst, at han er tandlæge og tandplejer.

Mette Halberstadt oplyser, at sager om misbrug af den beskyttede tandlægetitel er uhyre sjældne. »Måske har vi én sag om året,« siger Mette Halberstadt fra Sundhedsstyrelsen.

Flere uddannelser

Da JP Århus i går talte med Ibrahim Gøkhan, fastholdt han, at han er uddannet både tandlæge og tandplejer. Han er også lærer, siger han. »Jeg blev sidste år uddannet lærer fra Århus Lærerseminarium,« meddeler Ibrahim Gøkhan.

Han bekræftede i går, at han har arbejdet som tandlæge på en anden tandlæges klinik, men var blevet fyret, fordi JP Århus sidste år skrev, at han kopierede andres tekster i debatindlæg.

Ibrahim Gøkhan vil ikke give yderligere oplysninger om sine uddannelser, og han vil ikke forklare, hvorfor han ikke har de fornødne autorisationer. »Jeg vil ikke give nogen som helst information om mit liv, om min uddannelse eller noget som helst til dig. Du kan selv tjekke det,« siger han.

En kommentar

  1. ikke at forglemme læge:

    http://avisen.dk/kamal-qureshi-stjal-opgave-paa-laegestudiet_3384.aspx

    Kamal Qureshi.

    Tidligere RV.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: