Hvem er ofre?

Mogens Camre skriver i JP i dag om konsekvenserne af den pædagog-feministiske øko-totalitær-attitude, som Vesten desværre ligger under for. Jeg må erklære mig helt enig med Mogens Camres ord:

Det feminine samfund får tæsk

Psykiateren Gideon Zlotnik siger, at kvinder er bedre mennesker end mænd. Mere godhjertede, mere velfungerende, mere betænksomme.

Han har sikkert ret – og det er nok derfor, at kvindelige værdier er blevet valgt som normgivende i de vestlige samfund.

Desværre indebærer det store farer, for de feminine værdier deles ikke af alle. Zlotnik har påpeget, at det altovervejende er mænd, som begår mord, mænd, som sidder i fængsel, og mænd, som går i hundene, når noget går galt. Det er altovervejende mænd, som slår, og kvinder, som bliver slået.

Når samfundet bliver kvindeligt, er det samfundet, der får tæsk – det er samfundet, som ikke kan eller ikke tør forsvare sig.

Det er klart den udvikling, som vi ser i Danmark, som dag for dag bliver mere voldeligt og mere utrygt. Selve det, at nogen begår voldshandlinger, viser, at der er noget galt med dem. De er altså tabere, og så siger den kvindelige logik, at de skal beskyttes.

At voldshandlingerne går ud over endnu svagere borgere, tæller ikke.

Vi ser det i sag efter sag og på alle felter: Major Anne Mette Hommel blev groft nedvurderet og tiltalt for at have gjort sin pligt under forhør af nogle banditter i Irak.

Hysterisk tone
Hvem husker ikke auditørens hysteriske tone over for hende, mens det danske forsvars top havde travlt med at pudse sine feminine holdninger?

Hommel blev pure frikendt af landsretten.

Urmageren, som forsvarede sit og niecens liv ved at skyde på indtrængende røvere, blev sat i fængsel i længere tid, inden han blev frikendt.

Danmark udsender et krigsskib for at bekæmpe pirater ud for Somalia, hvor vi fanger nogle, giver dem en sejltur og sætter dem i land, så de kan fortsætte.

Tre mand møder op på en kaserne, overmander vagten uden en skramme, og nøglerne til våbendepotet er frit tilgængelige – for vagten er ikke en vagt mere, men en reception. Borgerne må ikke forsvare sig, og det må militæret heller ikke.

Røverne har menneskerettigheder, og hvis vagten havde været vågen og havde skudt, ville vagterne være blevet straffet for uforholdsmæssig brug af magt.

Overfald og trusler
Røverbander hærger over alt i landet. Hver dag sit knivoverfald. Vi oplever igen og igen, at mennesker, som er indvandret til Danmark, optræder provokerende og begår voldshandlinger. Ambulance- og brandfolk trues væk fra de indvandrerbesatte områder. Der planlægges ifølge PET mord på en bladtegner. Den potentielle morder er fredet af en fortidig konvention.

Flere tusind, gale palæstinensere står på Københavns Rådhusplads og kræver død over jøderne. Vi kan ikke udvise dem – deres menneskerettigheder giver dem ret til at ødelægge Danmark.

Det feminine samfund bukker og lader sine borgere betale prisen. Hele horden af politisk korrekte, gamle kællinger af begge køn hyler op om forbrydernes menneskerettigheder. Det feminine samfund får tæsk, for dets fjender læser ikke konventioner og drømmer slet ikke om at overholde dem. Fjenden griner ad samfundets magtesløshed.

Jeg giver pokker i vore fjenders rettigheder. Jeg giver pokker i kællingesnak. Jeg vil have mit land tilbage.