Vågn op, Connie!!!

Hvad skal man sige til klima-hysteriet? Min mening er, at ting som global opvarming bliver hypet op med det ene formål at gøre masserne bange, så de glemmer at koncentrere sig om reelle problemer. Klimadebatten er jo efterhånden udviklet til en religiøs bevægelse, med paven Al Gore og hans biskopper i Danmark “klima-minister”  (hvilken tåbelig titel – vejret er som det er, og det kan nok så mange overflødige ministerier ikke lave om på) Connie Hedegaard, som naivt sluger en masse sludder uden at sætte sig ind i fakta, og (hvad var det nu han hed – nåja) Svend Auken, som gennem tiderne har excelleret i kritikløs miljødebat, også uden at vide, hvad fakta var.

Det værste er, at folk tror på den slags politikere. Det drejer sig jo ikke om klimaet for disse politikere, næ, som altid drejer det sig om magtbegær og vildledning af lettroende idealister.

Connie Hedegaards våde drøm

Connie Hedegaards våde drøm

Ny dansk forskning viser, at klimaet påvirkes af Jordens magnetfelt. Resultatet kan ifølge forskerne kun forklares med kontroversiel klimamodel, som nedtoner CO2’s betydning for den globale opvarmning.

Jordens magnetfelt har en betydelig indvirkning på klimaet.

Det viser et nyt studium, som to geofysikere fra Geocenter Danmark netop har gennemført.

Ved at sammenligne en model for Jordens forhistoriske magnetfelt med klimadata fra stalagmitter i drypstenshuler i Kina og Oman har forskerne afsløret, at nedbørsmængden i troperne er blevet påvirket af ændringer i Jordens magnetfelt gennem de sidste 5.000 år.

Resultatet kaster en bombe ned i den nuværende klimadebat, for den understøtter en kontroversiel teori om, at klimaet i høj grad styres af den kosmiske stråling, der strømmer ind i Jordens atmosfære fra rummet.

Ældre teori

Teorien blev fremsat af fysiker Henrik Svensmark fra DTU Space for omkring ti år siden, hvor den mildest talt satte de kloge klimahoveder i kog. Nu blusser kampen op igen, hvor de to danske geofysikere med udgangspunkt i en anden type data finder frem til, at der er en forbindelse mellem kosmisk stråling og klimaet, sådan som Henrik Svensmark beskrev det.

»Vores resultater viser en stærk korrelation mellem styrken af Jordens magnetfelt og nedbørsmængden i troperne. Den eneste måde, vi kan forklare den sammenhæng på, er ved hjælp af de selvsamme fysiske mekanismer, som optræder i Henrik Svensmarks teori,« siger geofysiker Mads Faurschou Knudsen fra Geologisk Institut, Aarhus Universitet, der er den ene forsker i projektet.

Det synspunkt bakkes op af geofysiker Peter Riisager fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der er den anden part i projektet.

»Vi har ingen aktie i klimadebatten. Vores studie startede nærmest ved et tilfælde, og nu står vi så med et resultat der har overrasket alle, inklusiv os selv. Hvis andre forskere er enige i vores analyse betyder det at politikere og klimaforskere bliver nødt til at tage Henrik Svensmarks teorier mere alvorligt,« siger han.

Mange farver i klimapaletten

De to forskere anerkender at kuldioxid spiller en særdeles vigtig rolle for klimaet. Men klimaet er et utroligt komplekst system, hvor der er rigtigt mange parametre i spil, som man endnu ikke har det fulde overblik over.

»FN’s klimapanel har efter vores vurdering i for høj grad baseret deres konklusioner på såkaldte numeriske klimamodeller, og det er farligt hvis modellerne er utilstrækkelige. Vores opfattelse er, at man ikke alene kan besvare dette spørgsmål ud fra den korte periode med historiske klimamålinger, der er indsamlet igennem de sidste cirka 150 år, men at man også må gå længere tilbage i tid og inddrage geologiske data, som vi har gjort,« siger Peter Riisager.

Henrik Svensmark glæder sig over de nye resultater og hilser dem velkommen.

»De nye resultater er spændende. Det er interssant at undersøgelsen tyder på at Jordens magnetfelt spiller en rolle for Jordens klima, og det er vigtigt at få det forstået bedre. Deres resultater styrker de teorier, vi arbejder med, som siger, at klimaet igennem tiderne er påvirket af processer i rummet, især af partikelstrålingen, som i dette tilfælde påvirkes af Jordens magnetfelt,« siger han.

Professor i meteorologi Eigil Kaas fra Niels Bohr-instituttet på Københavns Universitet er til gengæld ikke imponeret over de resultater, som de to geofysikere lægger frem.

»Det er et interessant studium, men Mads Knudsen og Peter Riisager overfortolker deres resultater. Næsten al den variation i nedbøren over tid, som de to geofysikere finder, kan forklares ved Jordens bane omkring Solen,« siger han, hvorefter han på det skarpeste afviser, at de nye resultater kan kobles til Henrik Svensmarks teori.

Brug for at arbejde sammen

»De to geofysikere siger, at et fald i magnetfeltet får flere kosmiske partikler til at trænge ind i atmosfæren, så der dannes flere skyer – og det skulle så give mere regn. Men det er lige omvendt. Monsunen bliver svagere – ikke kraftigere,« siger han.

Den kritik ærgrer Mads Fauschou Knudsen og Peter Riisager sig over:

»Der er flere studier, der har vist en sammenhæng mellem den atmosfæriske koncentration af kosmiske partikler og nedbør – hvilket altså er helt i overensstemmelse med vores studium. Hvis ændringer i magnetfeltet, som foregår helt uafhængigt af Jordens klima, kan forbindes med ændringer i regnmængden, så kan det kun ske via magnetfeltets afskærmning af den kosmiske stråling,« pointerer han og påpeger, at det er forkert, at afvise forklaringsmodellen, fordi den trækker på en kontroversiel mekanisme, som er omdrejningspunktet for en ophedet diskussion.

»Hvis vi hver især holder på hver vores, så kører forskningen af sted i forskellige spor. Så bliver det CO2-scenariet der vinder, fordi det er det, der er konsensus for. Men virkeligheden er altså betydeligt mere nuanceret end det. Vi har brug for at arbejde sammen på tværs af fagområder og det kræver en åbenhed overfor hinandens resultater. Det er klimadebatten bedst tjent med.«

Klimaminister Connie Hedegaard har ikke ønsket at kommentere de nye forskningsresultater.

Advertisements
%d bloggers like this: