En mand, som tiden er løbet fra

Venstres tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen er bredt anerkendt for, at han i 1980’erne og 1990’erne stod i spidsen for en succesfuld forandring af Venstre fra bondeparti til et moderne parti med bred appel i befolkningen.

Og den politiske pensionist kan stadig både begejstre og provokere sine partifæller. Særligt når han bryder sit eget løfte om ikke at blande sig i den politiske debat. Også i Venstres top er der delte meninger om, hvorvidt Ellemann bidrager positivt til den offentlige debat eller i stedet bør holde mund.

Mens beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen stadig ser Ellemann som »en stjerne og en stor gevinst for partiet« (Ja, det tror jeg gerne, at det betonhovede synes), er dommen anderledes hård fra undervisningsminister Bertel Haarder:

»Uffe har overhovedet ingen betydning. Han er komplet ligegyldig. Ingen er mere afdøde på Christiansborg end tidligere politikere.«

Haarder fastslår, at hverken regeringen eller Venstre tillægger Ellemanns meninger større betydning end en hvilken som helst anden læserbrevsskribents.

»Jeg kan ikke forhindre aviserne i at skrive, at det betyder noget som helst, hvad Uffe måtte mene, men det har bare 0,000 betydning,« siger Bertel Haarder.

%d bloggers like this: