Guf til klanerne får høvdingen til at snakke

Dette her er ret morsomt. Gamle, impotente kludehoveder med 10 koner bytter oplysninger for en tur i høet med eget harem…

Til krigsherren - to the winner goes the spoil...

Til krigsherren - to the winner goes the spoil...

CIA bruger Viagra mod afghanske krigsherrer
Den amerikanske efterretningstjeneste har taget alternative midler i brug for at overvinde afghanske krigsherrer.

Ifølge Washington Post er Viagra et af flere lokkemidler, som CIA bruger til at skaffe sig informationer i Afghanistan.

Til avisen fortæller agenter om, hvordan fire potenspiller i et tilfælde blev givet til en 60-årig krigsherre med fire koner. Fire dage senere var han villig til at give detaljerede oplysninger om Talibans bevægelser til gengæld for at få flere piller.

– Det er lige meget, hvad det kræver for at få venner og påvirke folk. Om det så er at bygge en skole eller at dele Viagra ud, siger en CIA-agent til avisen.

Virker bedre end penge
Agenter fortæller, at den 60-årige krigsherre var leder af en klan i det sydlige Afghanistan som ikke ville samarbejde med amerikanerne. Men tonen ændrede sig få dage efter, at krigherren havde fået pillerne og var blevet forklaret, hvordan de skulle bruges.

– Han kom hen til os med et strålende smil og sagde: ”Du er alle tiders mand”, og derefter kunne vi gøre, hvad som helst vi ville i hans område, fortæller en agent til Washington Post.

Avisen skriver, at tandlægearbejde, visa, legetøj og medicin er andre eksempler på ting, som CIA bruger til at friste omskiftelige krigsherrer.

Og ifølge en agent er det en bedre metode, end blot at give krigherrerne en stor sum penge, da pludselig rigdom vækker større mistanke.

En mand, som tiden er løbet fra

Venstres tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen er bredt anerkendt for, at han i 1980’erne og 1990’erne stod i spidsen for en succesfuld forandring af Venstre fra bondeparti til et moderne parti med bred appel i befolkningen.

Og den politiske pensionist kan stadig både begejstre og provokere sine partifæller. Særligt når han bryder sit eget løfte om ikke at blande sig i den politiske debat. Også i Venstres top er der delte meninger om, hvorvidt Ellemann bidrager positivt til den offentlige debat eller i stedet bør holde mund.

Mens beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen stadig ser Ellemann som »en stjerne og en stor gevinst for partiet« (Ja, det tror jeg gerne, at det betonhovede synes), er dommen anderledes hård fra undervisningsminister Bertel Haarder:

»Uffe har overhovedet ingen betydning. Han er komplet ligegyldig. Ingen er mere afdøde på Christiansborg end tidligere politikere.«

Haarder fastslår, at hverken regeringen eller Venstre tillægger Ellemanns meninger større betydning end en hvilken som helst anden læserbrevsskribents.

»Jeg kan ikke forhindre aviserne i at skrive, at det betyder noget som helst, hvad Uffe måtte mene, men det har bare 0,000 betydning,« siger Bertel Haarder.

Er menneskerettighederne reelt en undertrykningsmekanisme?

Når politik bliver til menneskeret
Jesper Bacher, sognepræst, Rødby

Er menneskerettighederne ved at udvikle sig til en gøgeunge, der skubber folkestyret ud?

Læs resten

Beskyttelse af flygtningebørn

Fra JP. Denne læser siger jo ganske enkelt, som jeg selv har sagt i decennier: Hjælp flygtninge i nærområdet, og bekæmp menneskesmugling med næb og klør.

Uledsagede, udsendte ”flygtningebørn”, er blevet et stort problem i Danmark samt i resten af EU.

Det er på tide, at FN/EU opretter gode lejre, hvor disse børn kan videresendes til udredning. En udredning, der som udgangspunkt har, at de skal sendes retur til oprindelseslandet.

Lande, som ikke vil tage deres egne børn tilbage, bør ikke kunne forblive medlem af FN. En stor del af disse børn er sendt hertil af voksne personer fra oprindelseslandene.

Dette er ganske umenneskeligt.

Børnene betaler prisen for denne brutale fjernelse fra forældre og familie med store omkostninger i form af psykiske problemer. Mange bliver voldsomt og livsvarigt skadet på det følelsesmæssige område af denne fjernelse fra deres nærtstående.

Det er en aldeles uantagelig udvikling, at endnu flere børn nu flygter fra deres hjemlande.

Ved at tage dem ind i f.eks. Danmark og give dem asyl, deltager vi aktivt i forøgelsen af tilstrømningen. Dette bør standses nu ved hjælp af den her nævnte løsning.