Kan man diskutere med gale hunde?

Vi ved jo godt hvordan resultatet bliver. Man kan ikke forhandle med fanatiske stammefolk. Muligvis indgås der en aftale, som Taleban siger ja til (taquiya), og efterfølgende vil de sk*** aftalerne en hatfuld og fortsætte som de plejer. Ren Chamberlain.

Fra Politiken i Pilestræde som har en begejstret leder (!!!) under overskriften

Taleban-talsmand Qari Yusuf Ahmadi er ikke interesseret i forhandlinger

Taleban IND I VARMEN

Der er sket en betydelig opblødning de sidste par uger i spørgsmålet om Taleban. Det er nu blandt de vestlige lande alment accepteret, at den afghanske regering forhandler med Taleban om en løsning på konflikten i Afghanistan. Det er primært de europæiske lande, der accepterer disse forhandlinger godt støttet af den øverstbefalende for de britiske styrker i Afghanistan, der for få dage siden skar situationen ud i pap: Vi får ikke fred i Afghanistan, uden at der findes en løsning med Taleban. Og nu lyder der så også forstående toner fra USA.

Det vil være illusorisk at tro, at vi kan skabe fred uden en aftale med disse omstridte grupperinger. Vi kan så håbe, at det Taleban, der forhandles med, er den del, der kan sætte sig ud over middelalderlige tankegange og dybtfølt had til alt vestligt, demokratisk og menneskerettigheder. Det mangler vi at se.

Det får vi aldrig at se. Spild af tid og penge.

Vi er først i den spæde start af en forhandlingsfase, hvis man overhovedet kan tale om en sådan. Så der er naturlig skepsis over for udfaldet. Men grundtesen om, at Afghanistan behøver en national udsoning, som inkluderer alle grupper, også Taleban, som det pashtunske flertal hylder, er rigtig.

Her en anden oplysning, som Berlingske udelader:

A spokesman for Taleban militants in Afghanistan has rejected another offer for talks by President Hamid Karzai. Spokesman Qari Yusuf Ahmadi said the Taleban would never negotiate with the Afghan authorities while foreign troops remained in the country.