Giro 413 på persisk?

Iran etablerer stats-TV på Nørrebro

Den iranske regering har etableret en redaktion for en ny, verdensomspændende satellit-station Press TV på Nørrebro i København, skriver Berlingske.dk.

Stationen er en 24 timers nyhedskanal, der til forveksling ligner CNN og BBC-World og henvender sig til et internationalt engelsktalende publikum, oplyser Berlingske.

Ifølge avisen ledes det danske kontor af dansk-iraneren Taleb Khallas og ligger på Hejrevej på ydre Nørrebro. Herfra skal en håndfuld danske journalister og fotografer dagligt lave indslag.

»Danske nyheder med et internationalt perspektiv«, som det formuleres.

Press TV blev startet sidste sommer af den iranske regering, der er under internationalt pres på grund af sit atomprogram, sin retorik over for staten Israel og den hårde indenrigspolitik.

Officielt er landet stadig på præsident George W. Bushs liste over »slyngelstater«. Iranernes satellitkanal med et budget på 27 millioner dollar er sat i verden for at bekæmpe dette image. Det sker blandt andet med lokale korrespondenter i Washington, New York, London, Bruxelles og nu også Danmark.

Hjemmesiden for Press TV finder du her.

Berlingske:

Den iranske regering har startet redaktion for en ny, verdensomspændende satellit-station Press TV på Nørrebro i København. Stationen er en 24 timers nyhedskanal, der til forveksling ligner CNN og BBC-World og henvender sig til et internationalt engelsktalende publikum.

Det danske kontor ledes af dansk-iraneren Taleb Khallas og ligger på Hejrevej på ydre Nørrebro. Herfra skal en håndfuld danske journalister og fotografer dagligt lave indslag. »Danske nyheder med et internationalt perspektiv«, som det formuleres.

%d bloggers like this: