Wonderful, wonderful Copenhagen

Ordet “Borgerrepræsentation” er en dårlig vittighed i landets hovedstad.

Kronik af Søren Pind i JP:

Bedetæpperne er alle vendt mod overborgmesterkontoret i København, og beslutningerne, der træffes, er komplet arbitrære, skriver Søren Pind.

Beskæftigelsesforslag til Politiet

Beskæftigelsesforslag til Politiet

De seneste år er der sket dramatiske ting i landets hovedstad. Volden og kriminaliteten er blevet forrået. Vi ser og hører næsten ugentligt om skudepisoder eller knivstikkerier.

Samtidig ser vi at bestemte grupperinger har taget magten på gadeplan. De autonome tog magten, da de ville – og ingen skred ind. Overborgmesteren endte med at besvare volden og hærværket ved at give efter for de unges krav og forære dem et ungdomshus.

I tilgift er der sket et skifte i hovedstaden – den tillid, der møjsommeligt, anført af tidligere overborgmeter Jens Kramer Mikkelsen, blev opbygget mellem potentielle og faktiske investorer og bystyret er borte. Helt borte. Flere og flere investorer vender byen ryggen og investerer i omegnskommunerne i stedet. Beslutningsgangen er blevet for politisk, bedetæpperne er alle vendt mod overborgmesterkontoret, og beslutningerne der træffes er komplet arbitrære.

De eklatante løftebrud om ”ingen slinger i valsen” og 5.000 boliger for 5.000 kr på fem år taler for sig selv. Pudsigt nok har man ikke hørt røster på rådhuset glæde sig over kollapset i ejendomsmarkedet, man skulle jo tro, det var hvad man havde efterspurgt?

Samtidig forsømmes ikke en lejlighed til at angribe og genere regeringen helt uagtet, hvad der er i hovedstadens interesse.

Læs det hele

Reklamer

Først Cuba, så kold krig, nu Venezuela

Putin er skam ikke ked af det. Skal vi nu have en ny “kold krig”?

Berlingske:

Hugo Chavez

Hugo Chavez

Venezuela vil stille landingsbaner til rådighed for russiske bombefly og planlægger flådeøvelse med russiske krigsskibe. Og den venezuelanske præsident har gentagne gange beskyldt USA for at gå med planer om en invasion.

Mens russerne raser over tilstedeværelsen af NATO-flådefartøjer ved Georgien og tæt ved den russiske Sortehavsflådes base på Krim, ser det ud til at russerne er i gang med at udfordre USA i dets egen baghave.

Internationale telegrambureauer meddeler søndag, at russiske og venezuelanske flådestyrker for første gang nogensinde skal afvikle en fælles øvelse i Det Caribiske Hav – få dage efter det amerikanske præsidentvalg til november.

Ifølge Reuters har chefen for den venezuelanske flådes efterretningssystem, Salabore Cammarata oplyst, at øvelsen skal finde sted fra den 10. Til 14. november. Samtidig har Venezuelas kontroversielle – og USA’s fjendtlige præsident, Hugo Chavez erklæret, at han er parat til at åbne Venezuelas luftrum og militærlufthavne for russiske langdistancefly:

Læs resten

Pakistan’s nye præsident

TV2 nyhederne:

Benazir Bhuttos enkemand, Asif Ali Zardari, med tilnavnet “hr. 10 procent”, er Pakistans nye præsident. Ved at blive valgt til landets leder har den Zardari afsluttet et nærmest traumatisk livsforløb fra en fængselscelle til præsidentboligen i Islamabad.

Som ung var han en kendt levemand med forkærlighed for sportsgrene som polo og cricket. Senere blev han kendt for sit arrangerede ægteskab med den nu myrdede tidligere premierminister Benazir Bhutto.

Kendt som “hr. 10 procent”
Mest af alt er Zardari dog kendt og miskrediteret for beskyldninger om korruption. Han går under tilnavnet “hr. 10 procent” blandt almindelige pakistanere og har da også afsonet 11 år bag tremmer. I fjor rensede en amnesti ham for de resterende anklager. De 10 pct. går angiveligt på de formodede bestikkelsesbeløb.

Men anklagerne mod Zardari fik ingen betydning for præsidentvalget, som den forholdsvis uerfarne politiker vandt klart. Selv ser han valget som et udtryk for en sejr for demokratiet.

“En sejr til mig ved præsidentvalget vil sikre demokratiets sejr over diktaturet i vort land,” skrev han torsdag i den amerikanske avis Washington Post.

Læs resten

Miljøet kræver, at folk ikke skal bo som single mere

Utroligt! Nu har miljøfanatikere, politisk korrekte, feminister og socialister gennem 40 år forsøgt at nedbryde vores gamle familiemønstre, og her kad de se, hvor kortsigtede og tåbelige deres ideologier ser ud i praksis. Det er ikke altid lykken at lykkes.

Og løsningen: Tving folk til at bo sammen! Hvordan har de så tænkt sig at skære de salamiskiver?

Du milde moses…

Kr. Dagblad:

Tvangsægteskaber vil være en stor fordel for miljøet. Sådan kan man udlægge en engelsk undersøgelse, der viser, at singler i dén grad er en belastning, når det gælder bl.a. energiforbrug, affald og emballage.

Der er over en million danskere, der bor alene, og tallet er de sidste 10 år steget med 127.000. Det er skidt for klimabalancen, for en single forbruger 55 procent mere strøm end et gennemsnitsmedlem af en familie på fire personer, skriver bladet Energi fra elselskabet NRGi.

Selvom undersøgelsen stammer fra University College London er den gældende også i Danmark, der har samme forbrugsmønster som englænderne.

Det større forbrug kommer af, at en single normalt har de samme apparater og lige så meget elektronik i huset som et par har. Ud over energiforbruget på maskinerne, så har singlerne et forbrug af emballage, der er 42 procent højere end et medlem af en husstand på fire, og singlerne efterlader også 59 pct. mere affald.

Mere Akkari

Kr. Dagblad:

DF’s Martin Henriksen er så målløs over, at den tidligere imam Ahmed Akkari uden videre har fået ansættelse som skolelærer i Grønland.

Akkari fik for nogle år siden en betinget dom for vold efter at have slået en 11-årig dreng på Lykkeskolen i Århus. Det er baggrunden for, at Martin Henriksen frygter, at ansættelsen af Akkari vil forringe det i forvejen pressede undervisningssystem i Grønland.

– Jeg er rystet over, at Narsaq Kommune ansætter en skolelærer med en voldsdom mod en 11-årig elev på sin samvittighed, siger Martin Henriksen, som kræver, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udbeder sig en forklaring fra Grønlands Hjemmestyre.