Multi-kulti-skruen får et par ekstra vrid hos DR

Her troede man, at man havde set det værste, men nu vil DR åbenbart til at fungere som islamisk propagandasender. Vi ved jo godt, hvad “multireligiøsitet” betyder.

DR’s nye religionsprogrammer skaber uro
06. sep 00:00 Flere medlemmer af DR’s bestyrelse kritiserer nedprioritering af klassisk kirkestof i radio og tv til fordel for multireligiøsitet

Læs også
Kristendom er blevet farlig for Danmarks Radio

Danmarks Radios planlagte omlægning af trosstoffet fra kirkelige programmer til en ny stor og bred satsning på religion møder nu kritik fra kanalens bestyrelse.

Som omtalt i Kristeligt Dagblad i sidste uge skifter P1-radioprogrammet ”Folk og Kirke” fokus og vil fremover hedde ”Religionsrapporten”.

Ligeledes vil tv-kanalen DR 2 følge op på programmerne ”Tal med Gud” og ”Skriftestolen” med et ugentligt magasin om tro og eksistens i bred forstand fra årsskiftet.

Teolog og bestyrelsesmedlem Katrine Winkel Holm mener, at omlægningen risikerer at nærme sig kristianofobi – det vil sige frygt for eller had til kristne – og at bryde med Danmarks Radios public service-forpligtelse.

Det her er en licensfinansieret mediekoncern, hvor over 80 procent af dem, der indbetaler licens, er medlem af folkekirken. Det bør afspejle sig i programmerne, og jeg mener, denne omlægning bryder forpligtelserne om at dække og afspejle danskernes liv og behov, siger Katrine Winkel Holm, som vil tage omlægningen op over for Danmarks Radios direktion og programdirektør Lars Grarup på et bestyrelsesmøde i næste måned.

– Jeg vil have klarhed over, hvad man vil dække, og hvor meget dækningen af de forskellige religioner vil fylde. Det her ligner en multireligiøsering af kanalens trosområde, siger hun.

Katrine Winkel Holm får opbakning i bestyrelsen af forfatter Ole Hyltoft, udpeget af Dansk Folkeparti. Han mener, at omlægningen kan ende i ”en religiøs rundtur uden plads til fordybelse”.

– Omhuen og den grundige orientering går tabt på Danmarks Radio i disse år. Der skal være plads til at fordybe sig, og i det her tilfælde må kristendommen komme før de andre religioner. Vores kultur og identitet hviler i høj grad på et kristent grundlag, og det bør Danmarks Radio dyrke og holde ved lige, siger han.

Professor i medievidenskab Frands Mortensen advarer dog mod, at bestyrelsesmedlemmerne med kritikken er ved at overskride principperne for Danmarks Radios politiske uafhængighed.

– Mens direktionen har ansvaret for programplanlægning og overholdelse af public service-forpligtelserne, skal bestyrelsen føre tilsyn med, at direktionen så også gør det. Så hvis Katrine Winkel Holm mener, at DR ikke lever op til forpligtelserne, skal hun tage det op. Men i det øjeblik hun tager enkelte programmer op, bevæger hun sig ud over sine beføjelser, siger han.

Hverken DR’s midlertidige bestyrelsesformand Torben Dalby Larsen eller mediedirektør Lars Grarup vil kommentere Katrine Winkel Holms kritik.

%d bloggers like this: