De radikale får øje på realiteterne, når…

- helvede fryser til is...

Reklamer

Flygtninges taknemmelighed

Et sidste gisp fra Nyhedsavisen

Fransk politi ligger inde med dna og fingeraftryk fra den mand, der tirsdag voldtog en engelsk journaliststuderende, der havde vovet sig ind i et område i den franske by Calais, hvor flygtninge bor, inden de forsøger at komme til England.

Fransk politi har også omdelt et billede af manden til Interpol, til store dele af fransk politi og til de britiske myndigheder, men det menes, at gerningsmanden allerede er ude af Frankrig – enten i England, Belgien eller Holland, skriver avisen timesonline.

Den canadisk-fødte journaliststuderende ville skrive en historie om de tusindvis af illegale indvandrere – hovedsageligt fra Afrika – der hver dag forsøger at krydse grænsen til Storbritannien.

Læs resten

Tyrkisk dobbeltmoral

Læserbrev fra JP:

I DR’s Orientering kunne man 25/8 høre en forsker fortælle om en igangværende undersøgelse af 24-årsreglens konsekvenser.

Det fremgik heraf, at mange indvandrere, bl.a. tyrkere, i interviews i forbindelse med undersøgelsen havde givet udtryk for, at de følte sig krænkede og stigmatiserede som etnisk gruppe pga. 24-årsreglen.

I samme Orientering var der senere et indslag om et kristent græsk mindretal på en tyrkisk ø i Det ægæiske Hav. Det fremgik heraf, at de tyrkiske myndigheder gennem stribevis af bestemmelser chikanerer det lille græske mindretal, både som etnisk gruppe og som ikke-muslimsk samfund, og det på trods af, at grækere har boet på den lille ø i umindelige tider.

De tyrkiske indvandrere i Danmark, der beklager sig over den behandling, de får her i landet, burde nok feje for egen dør, før de begynder at beklage sig.

Islamtroende befinder sig som bekendt i en permanent offer-tilstand.

I Tyrkiets tilfælde er man offer, fordi resten af verden har erkendt Osmannernes folkedrab på armenerne, noget man i Tyrkiet bliver straffet hårdt for at nævne, og fordi man bliver kritiseret for den ulovlige besættelse af Nord-Cypern samtidig med, at man søger optagelse i honning-depotet EU.

Med Putin ved roret

Den gamle KGB-officer har skam ikke glemt sin metier.

Jyllands-Posten:

Ejeren af en oppositions-nyhedshjemmeside på internettet i Ruslands urohærgede region Ingusjetien blev søndag fundet skudt og dræbt, efter at politiet havde tilbageholdt ham, oplyste hans kolleger.

Magomed Jevlojev, ejeren og grundlæggeren af hjemmesiden Ingushetiya.ru, var en markant kritiker af Kremls politik og den lokale regering, som beskyldes for at undertrykke al opposition og ytringsfrihed.

Det russiske nyhedsbureau Interfax skrev, at den russiske anklagemyndighed har indledt en efterforskning af sagen.

Grupper, der kæmper for ytringsfrihed i medierne, siger, at Rusland er et af de farligste lande i verden for journalister. Anna Politkovskaja, som var kritisk over for Kreml, blev dræbt uden for sin lejlighed i Moskva i 2006.

Sagen har ikke så sært fået Jevlojev’s kolleger over hele verden op af stolene. Her en google på navnet.

Fadi Abdullatif

– i ved, ham fra His Butt Tohell (citat: Filli Safendal) – får godt med spalteplads i Informatìon i dag. Kommentarerne fra Informerens stampublikum synes ligefrem, at han lyder fornuftig…

Her et uddrag af artiklen.

Fadi Abdullatif

Fadi Abdullatif

Den islamistiske bevægelse Hizb-ut-Tahrir har godt fat i indvandrerungdommen. I weekenden kunne partiet samle adskillige hundrede unge i Korsgadehallen på Nørrebro under overskriften De Islamiske Løsnings-modeller i Khalifah-staten. Information har spurgt formanden for den populære protestbevægelse, hvordan man kan løse det moderne samfunds problemer efter en 1.400 år gammel opskrift.
Dansk-palæstinensiske Fadi Abdullatif siger ja til at svare – dog på betingelse af, at den muslimske fastemåned Ramadanen ikke er begyndt – for så er der dømt familiesammenkomst. Det viser sig heldigvis først at være mandag.
– I hævder altså at have løsninger på alverdens moderne problemer på baggrund af Koranen?
»Ja, vi forsøger hele tiden at konkretisere vores bud på, hvordan islam som ideologi kan løse den moderne verdens problemer. Vores ideal er det muslimske samfund, som det så ud i de første århundreder efter Muhammed.

Der er meget mere, bl.a. om kalifatets velsignelser. Kommentarfeltet er dog det mest forstemmende ved artiklen. Herunder en af de positive kommentarer – lad mig gætte på, at kommentatoren har Das Kapital liggende på natbordet, og jævnligt fordyber sig i Joseph Vissarionovich‘s værker:

Joseph Vissarionovich

Altså, manden lyder jo i grunden meget fornuftig – det er f.eks heller ikke tænkeligt i vores system at have politiske partier, som vil vælte kapitalismen – jo-da-da, de er lovlige, men de sidste 50 års historie giver talrige eksempler på, at de kun er lovlige så længe de er små og uden reel betydning. Så snart de får reel magt – selv med helt demokratiske midler – oftest endda mere demokratiske end demokratismens selvbestaltede vogtere – sker der statskup og meget andet – der er vel snart 50 eksempler siden 2. verdenskrig, (forresten, vi skal lige have Spanien med i 1937) inklusive alle de penge der af CIA blev skudt i at få kommunisterne ud af diverse europæiske parlamenter, kommunisterne blev jo temmelig populære efter at have deltaget uforholdsmæssigt talstærkt i de forskellige nationale modstandsbevægelser.
Grunden til at danmark og USA og alle de andre deltagere er i Irak og Afghanistan er ene og alene at gøre disse lande til fuldt åbne sikre støtter for ubegrænset markedsliberalisme, man kan vel sige brække dem åbne, som man gør med en dør – for døren er lukket – de vil ikke ha noget med den at gøre. De er stammesamfund, og ønsker at forblive stammesamfund – ikke blive kapitalistiske markedssamfund, og vi ønsker blot at bruge vores demokratiske ret til medbestemmelse over deres land til at fortælle dem, at det kan vi altså ikke tillade.

Nyhedsavisen siger farvel & tobak

Fra Berlingske:

Medarbejderne på Nyhedsavisen fik søndag aften en kedelig nyhed. Eventyret om Nyhedsavisen slutter nu, erfarer Berlingske Tidende. Trods udmeldinger tidligere på ugen om, at Nyhedsavisen forhandlede om at købe MetroXpress, har medarbejderne nu fået beskeden om at avisen lukker ned.

Nyhedsavisen lagde grunden til den aviskrig, der har raseret den danske avisbranche siden 2006. Avisen udkom første gang 6. oktober 2006. Dengang var den islandsk financieret, men den danske IT-millionær Morten Lund købte senere avisen af islændingene.

Mere på epn.dk

Lad falde, hvad ej kan stå. Nyhedsavisens bloggere må finde nye græsgange.

Tøk græder tørre tårer.