Meningsmåling

Link

Der er 92 mandater til Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti mod 83 mandater til oppositionspartierne. Det viser Gallups meningsmåling søndag i Berlingske Tidende.

Dermed har striden om udlændingepolitik og EF-Domstolen samt finansloven ikke kostet stemmer hos regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti vinder ét mandat og står til henholdsvis 47, 19 og 26 mandater.

Til venstre synes SF at høste mest på samarbejdet med Socialdemokraterne om integration. Mens S går tilbage med to mandater til 43, går SF frem til 31 mandater – otte flere end ved folketingsvalget. De Radikale står stille på ni mandater.

Hverken Enhedslisten eller det nydøbte Liberal Alliance klarer spærregrænsen. Kristendemokraterne kommer heller ikke i Folketinget.

Gallups måling bygger på 1587 telefoninterview med et repræsentativt udvalg af vælgere fra den 21. august til den 28. august.

Kr. Dagblad nævner dog (måske bevidst?) ikke, at det skyldes fremgang for DF at regeringen går frem. Det gør Berlingske derimod:

Gallup, 1.sep. 2008

Gallup, 1.sep. 2008

Det er dog ikke statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som trækker for. Derimod kan han takke sit genvordige støtteparti Dansk Folkeparti for fortsat flertal. Det er nemlig Pia Kjærsgaard, som endnu engang går frem.

4 kommentarer

  1. Ja, der er masser af vælgere til dem der lefter for laveste fællesnævner i dette land. DF er garanten for at vi aldrig får sænket skatten i dette land., og at nassrøve (kun indfødte naturligvis) kan suge på patten resten af deres dage. Tillykke.

  2. Du reagerer på samme måde som Kaare R. Skou, når du ser partibetegnelsen DF. Morsomt. Har du et forslag til, hvem man ellers skulle stemme på, hvis man er bekymret for islamisering?

  3. Luk øjnene op Allan,

    Jeg er liberalist (libertarianer) og stemmer på DF, og jeg er ikke bange for islamiseringen.
    Jeg foretrækker DF-S fremfor V-K.
    Hvis du ser på deres politik, så er det rigtigt at V+K er liberale, men ser du på deres “lock them up and throw away the key”-autoritære socialpolitik overfor narkomaner, psykisk syge og hjemløse, er der intet liberalt over dem.

  4. Ups, der skulle have stået økonomiske politik:

    “Hvis du ser på deres ‘økonomiske’ politik, så er det rigtigt at V+K er liberale…”

    Jeg mener ikke, at V-K’s socialpolitik overfor udsatte grupper bærer præg af liberalisme, tværtimod er den dybt autoritær (ordnung muss sein).

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: