Mange mennesker tror, at den måde, kvinder behandles på i muhamedanske diktaturer, er mere kulturelt end religiøst betinget. Denne misforståelse bliver her manet i jorden af en ekspert, nemlig oberst Ghulam Ali, en højt placeret regional sikkerhedsofficer…
LAHSKAR GAH – Under den himmelblå burkas anonymitet afslører Salihas spinkle skikkelse og stemme hendes unge alder. Adspurgt om, hvorfor hun skal sidde syv år i fængsel sammen med forhærdede oprørere og kriminelle, ler den 15-årige undseligt og gemmer sit hoved bag sin venindes skulder.
“Hun er genert,” undskylder hendes medfange Zirdana og forklarer, at teenageren i en meget ung alder blev giftet bort til en mand, der mishandlede hende, hvorefter hun løb væk med en dreng fra sit hjemkvarter.
På spørgsmålet, om hun var forelsket i drengen, vrider Saliha sig i barnlig forlegenhed, da hendes veninde svarer: “Ja”.
Efter at være forvist fra sin familie og landsby blev Saliha dømt for at undvige fra sit hjem og for at have haft ulovlige seksuelle relationer. Førstnævnte forbrydelse har en strafferamme på op til 10 år, sidstnævnte på op til 20 år. Disse to anklagepunkter er de mest typiske hos Afghanistans kvindelige fængselsfanger.
Ulovlig sex
To tredjedele af kvinderne i Lashkar Gahs middelalderligt udseende fængsel er blevet dømt for ulovlige seksuelle relationer. Langt de fleste af dem er imidlertid ofre for voldtægt, og sådan er det også i Afghanistans øvrige kvindefængsler. Retssystemet skelner ikke mellem dem, som er blevet overfaldet af voldtægtsmænd, og dem, som frivilligt er løbet bort med mænd.
Ved et skrivebord fyldt med plastikblomster på et kontor, hvor en optimistisk FN-plakat, der forestiller retfærdighedens vægtskåle, konkurrerer om pladsen med billeder af Afghanistans præsident, forklarer oberst Ghulam Ali, en højt placeret regional sikkerhedsofficer, med gravalvorlig mine, at han støtter den lov, der dømmer ofre for voldtægt.
“Uanset om det sker ved tvang eller ej, er det en forbrydelse i Afghanistan, for sådan er islams regler,” hævder han. “Og det er godt, synes jeg. Der er mange sygdomme i vore dages verden, såsom hiv, der skabes ved ulovligt seksuelt samkvem.”
Filed under: Afghanistan, islam, kønsroller, klankultur, kvindeundertrykkelse, sharia |
Det er meget “kulturberigende” med den muhamedanske middelalderkultur. I nabolandet, det islamofascistiske iran, stenes utro og voldtagne kvinder samt homoseksuelle.
[…] Læs også denne postering […]
JO, jo, lad os nu lige få lidt perspektiv på: Der var faktisk nogle parlamentsmedlemmer der REJSTE SIG i protest!! Så kom ikke og sig der ikke blev gjort noget!