Journalist og offer?

Den propalæstinensiske og venstreorienterede Jørgen Flindt Petersen skriver i Informatíon om en Mohammed Omer, en palæstinensisk journalist, som JFP ikke har mødt, men dog emailet og talt i telefon med:

… I forsommeren blev Mohammed tildelt den fornemme Martha Gellhorn Pris for sine reportager, “der gennem kendsgerninger modarbejder officiel propaganda”. Israel ville ikke give ham tilladelse til at rejse til London for at modtage den og først efter intervention fra en hollandsk parlamentarisk og den kendte britisk journalist, John Pilger, lykkedes det ham at komme ud fra verdens største åbne fængsel. Ud over prismodtagelsen i London besøgte Mohammed Sverige, Holland, Frankrig og Grækenland for at fortælle om forholdene i Gaza. Desværre lykkedes det ikke at få ham til Danmark.

Det har selvfølgelig været en torn i øjet for de israelske myndigheder, at den unge, troværdige journalist på sit glimrende engelsk satte ord på lidelserne i Gaza.

Lad os se, hvad denne “unge troværdige journalist” har liggende af “kendsgerninger, som modarbejder officiel propaganda” på sit website (smagsprøver) (jeg tror Martha Gellhorn roterer i sin grav):

https://i1.wp.com/rafah.virtualactivism.net/cartoons/1.jpg

"Livet i Palæstina"

Den daglige beskydning

"Den daglige beskydning"

Så kender vi stilen igen…

Her beklager Omer sig i The Independent over, at “Julemanden ikke havde noget med til Gaza” (hulk…).

For det første sender de vestlige lande hundreder af millioner Euro om året til de palæstinensiske selvstyreområder.
For det andet bruges alle disse hundreder af millioner Euro ikke til at forbedre infrastruktur, skoler og hospitaler, men til at spække diverse schweitziske bankkonti og til våbenindkøb til den koran-påbudte ødelæggelse af Israel.

For mig at se retter den gode Mohammed Omer skytset den forkerte vej – det palæstinenserne har allermest brug for, er en sekulær regering, som ikke er gennemkorrupt og fordærvet af islamisk fundamentalisme som Hamas og Fatah. Men Omer har åbenbart intet imod at bo i et Fatah-kontrolleret område, og undlader enhver kritik af det diktatur, som holder hans folk nede i fattigdom. Men som 24-årig er han jo også opflasket med den samme “livsfilosofi”.

%d bloggers like this: