De græske forskere mener, at den lave kræftforekomst skyldes munkenes levevis, som til dels er bestemt af religiøse traditioner. Munkene spiser masser af fisk og grøntsager. Maden er oven i købet fed på grund af flittig brug af olivenolie, og munkene drikker også vin, alkohol og kaffe. Kun ganske få af munkene – de der lever allermest isoleret på halvøen – spiser kød for at få dækket deres proteinbehov, og det er i øvrigt blandt disse munke, at man har fundet to af de meget få tilfælde af tarmkræft, man har set de seneste 12 år.

»Det er fantastisk, at det ikke længere kun er en teori, at kost kan forebygge kræft. At man selv kan gøre noget for at mindske sin risiko. Undersøgelsen dokumenterer ikke præcis, hvad i kosten, der virker forebyggende, om det f.eks. er det høje fiberindhold, fastedagene eller fraværet af kød. Men det er heller ikke så vigtigt nu. Det vigtige er, at det i praksis er bevist, at man gennem lige netop denne kost, disse retter og måden at tilberede dem på kan forebygge kræft,« siger Stig Ekkert, der er speciallæge i almen medicin med speciale i forebyggelse.

Normalt ser man i lægevidenskaben med stor skepsis på påstande om, at bestemte typer kost kan forebygge kræft. Man ved, at befolkningsgrupper på bl.a. Sardinien, i Japan og USA lever betydeligt længere end gennemsnittet og har en meget lav forekomst af kræft. Her består kosten typisk af fisk og mange grøntsager, og den er fattig på dyrisk fedt. Et andet typisk træk i disse befolkningsgrupper er, at man ikke overspiser. Men trods disse lovende observationer har læger generelt ikke turdet love folk, at man kan nedbringe risikoen for kræft, hvis man blot spiser som disse grupper, for årsagen til deres gode sundhedstilstand kan skyldes andet end kosten.

»Mange læger har i årevis forsøgt at bevise, at den rigtige kost kan forebygge kræft. Lige så mange har forsøgt at modbevise det. Hver gang, der hidtil er fundet befolkninger med få kræfttilfælde, har skeptikere sagt, at man ikke videnskabeligt har kunnet bevise, at det var kosten, men snarere gode nedarvede anlæg, der beskyttede mod kræft. Nu er det slut med den påstand,« siger Stig Ekkert.

Han kalder de græske forskeres resultater epokegørende, fordi de ikke kan afvises med en henvisning til, at forsøgspersonerne har særligt stærke gener og derfor ikke bliver syge. Munkene fra Athos kommer nemlig fra forskellige familier fra vidt forskellige områder, og der lever ikke kvinder på halvøen, hvilket betyder, at der ikke fødes børn, og genernes betydning er derfor elimineret.