Dutschke om Prag 1968

JP-kronik i uddrag – læs det hele:

Prag, 1968

Prag, 1968

Den 21. august er det 40 år siden, russiske tropper marcherede ind i Prag og slukkede drømmen om kommunisme med et menneskeligt ansigt. I Vesten legede ungdommen med tanker om kommunisme med doktrinær renhed, skriver dagens kronikør.

Kort tid før sin død indrømmede den kendte tyske ungdomsoprører Rudi Dutschke i et interview med den franske politolog professor Jacques Rupnik, at set i bakspejlet, så var den store begivenhed i 1968 i Europa ikke Paris, men Prag.

»Men vi var dengang ikke i stand til at forstå det. Vi forstod ikke, hvad der virkelig var på spil i Østeuropa«, erkendte han.

Warszawapagt-invasionen gav stødet til 20 års politisk mørke i Tjekkoslovakiet eller en ”normalisering”, for at bruge betonkommunisternes egen formulering. I Tjekkoslovakiet derimod blev reformkommunister og andre demokrater i årene efter 1968 i stort tal drevet i indre og ydre eksil. Nattefrosten sænkede sig tungt over Prag og varede helt til fløjlsrevolutionen i november 1989.

Ikke desto mindre er Prag-foråret, Warszawapagt-invasionen den 21. august og de 20 år med nattefrost over Prag alle bidrag til den samling af tragiske historiske minder, som Tjekkiet og Slovakiet er så rig på.

2 kommentarer

  1. Dog skal det siges, at bortset fra en kort overgang efter invasionen af Prag, var 1968 starten på et noget mere frit Tjekkoslovakiet, end før denne begivenhed. Mange restriktioner blev løsnet og folk var ikke bange, på same måde som man så det i de fleste andre kommunistiske lande.

    På mange måder kan man sammenligne tjekoslovakkerne reaktion på kommunismen, med danskernes reaktion under folkestrejken. Vi (og de) tog ikke fjenden så alvorligt som man gjorde i mange andre lande.

  2. Og så er der forresten et flot billede af det nationale teater, du har fundet frem🙂

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: